 |
|
|
 |
|
|
|
 |
Troldkirken er en langdysse, som ligger ude i det nordvestlige Himmerland ikke langt fra Sønderholm. Fra Troldkirken er der en vid udsigt over landskabet til alle sider. Måske netop derfor blev Troldkirken for de tusinder af år siden anlagt her.
Langdyssen "Troldkirken" går for at være en af Danmarks smukkeste dysser, ikke mindst i kraft af sin høje beliggenhed i landskabet. Den er ca. 60 m lang, 11-12 meter bred og den er omgivet af 47 randsten, hvoraf gavlstenene er flere meter høje. Omtrent i midten af dyssen ligger det 6-kantede dyssekammer, som består af seks bæresten, som bærer den imponerende flade dæksten; denne dæksten er 3,5 meter lang, 3 meter bred og mere end 1 meter tyk. Troldkirken blev anlagt i yngre stenalder, dvs. fra 4000-1800 år før Kr. og var et af de første oldtidsminder, der blev fredet. Det skete i 1809, men fredningen blev først tinglyst i 1850.
Det er ikke uden grund, at langdyssen har fået navnet Troldkirken. Trolde kan som bekendt ikke fordrage kirkeklokker, og en af de siden så berømte trolde, som boede i Bjerget på Gjøl, var ingen undtagelse. Han havde efterhånden set sig gal på Sønderholm kirke og dens klokkers evindelige bimlen. Derfor besluttede han sig for at kaste en stor sten mod Sønderholm kirkes tårn for én gang for alle at sætte en stopper for ringeriet. Men det lykkedes ham ikke at ramme kirken, for stenen landede et godt stykke derfra. Derfor kan man den dag i dag stadig høre lyden af klokkerne fra Sønderholm kirke til stor vrede for de mange trolde på Gjøl; de er siden draget ud herfra i den store verden.
Umiddelbart efter, at tyskerne havde besat Danmark i 1940, henvendte nogle tyske militærpersoner sig til sognepræsten i Sønderholm og Frejlev pastorat; han hed Svend Aage Reerslev. Tyskerne ønskede at besigtige kirkerne i begge sogne, formodentlig med henblik at benytte kirketårnene som udkigssteder. De insisterede også på at se tårnet i Troldkirken! Selv om pastor Reerslev forsøgte at forklare, hvad Troldkirken var, forlangte de alligevel at bese den. Pastor Reerslev guidede dem derfor ud til Troldkirken, og så kunne de nok se, at den ikke havde noget tårn, de kunne bruge. Tyskerne anvendte dog højdedraget som udsigtssted.
Billede viser Troldkirken, som jeg tog i forsommeren 2007, da rapsmarkerne stod i fuld flor.
|
|
|
|
Troldkirken kan du finde vest for Aalborg
|
|
|
Troldkirken er en langdysse, som ligger ude i det nordvestlige Himmerland ikke langt fra Sønderholm. Fra Troldkirken er der en vid udsigt over landskabet til alle sider. Måske netop derfor blev Troldkirken for de tusinder af år siden anlagt her.
Langdyssen "Troldkirken" går for at være en af Danmarks smukkeste dysser, ikke mindst i kraft af sin høje beliggenhed i landskabet. Den er ca. 60 m lang, 11-12 meter bred og den er omgivet af 47 randsten, hvoraf gavlstenene er flere meter høje. Omtrent i midten af dyssen ligger det 6-kantede dyssekammer, som består af seks bæresten, som bærer den imponerende flade dæksten; denne dæksten er 3,5 meter lang, 3 meter bred og mere end 1 meter tyk. Troldkirken blev anlagt i yngre stenalder, dvs. fra 4000-1800 år før Kr. og var et af de første oldtidsminder, der blev fredet. Det skete i 1809, men fredningen blev først tinglyst i 1850.
Det er ikke uden grund, at langdyssen har fået navnet Troldkirken. Trolde kan som bekendt ikke fordrage kirkeklokker, og en af de siden så berømte trolde, som boede i Bjerget på Gjøl, var ingen undtagelse. Han havde efterhånden set sig gal på Sønderholm kirke og dens klokkers evindelige bimlen. Derfor besluttede han sig for at kaste en stor sten mod Sønderholm kirkes tårn for én gang for alle at sætte en stopper for ringeriet. Men det lykkedes ham ikke at ramme kirken, for stenen landede et godt stykke derfra. Derfor kan man den dag i dag stadig høre lyden af klokkerne fra Sønderholm kirke til stor vrede for de mange trolde på Gjøl; de er siden draget ud herfra i den store verden.
Umiddelbart efter, at tyskerne havde besat Danmark i 1940, henvendte nogle tyske militærpersoner sig til sognepræsten i Sønderholm og Frejlev pastorat; han hed Svend Aage Reerslev. Tyskerne ønskede at besigtige kirkerne i begge sogne, formodentlig med henblik at benytte kirketårnene som udkigssteder. De insisterede også på at se tårnet i Troldkirken! Selv om pastor Reerslev forsøgte at forklare, hvad Troldkirken var, forlangte de alligevel at bese den. Pastor Reerslev guidede dem derfor ud til Troldkirken, og så kunne de nok se, at den ikke havde noget tårn, de kunne bruge. Tyskerne anvendte dog højdedraget som udsigtssted.
Billede viser Troldkirken, som jeg tog i forsommeren 2007, da rapsmarkerne stod i fuld flor.
Vær velkommen til et kig ud ad mine vinduer
På det seneste her jeg lagt flere kirkeskibe ind på min hjemmeside med billeder afsmukke skibe og lidt beretning om den enkelte skibsmodel og kirken, hvor
den er ophængt samt kirkens egn. SE SELV!
Du kan se vore billeder,
og du er velkommen til
at skrive en hilsen til os i gæstebogen
Du kan også følge med i, hvilke artikler der på det seneste har været bragt i aviserne med mit navn under. Du er velkommen til at komme med dine kommentarer til mine synspunkter. Du kan anføre dem i gæstebogen
Du er velkommen til at besøge disse links:
www.maksten.dk
aalborghus.ysmen.dk
aalborg-minigolf.dk
God fornøjelse!
OM DANNEBROG JEG VED
HISTORIEN
OM
DANNEBROG
Sagnet om
Dannebrog
"der faldt ned fra himlen" stammer fra slaget
ved Lyndanisse den 15. juni 1219, under Valdemar Sejrs korstog til Estland.
Derfor er Valdemarsdag Dannebrogs årlige festdag. Hvis Dannebrog har været
anvendt allerede i begyndelsen af 1200-tallet, er det helt bestemt det ældste
flag i verden, som uden at være afskaffet eller ændret, stadig er i brug.
Dannebrog som
nationalflag,
hører vi først om i midten af 1800-tallet, hvor det ved
kongelig resolution i 1854 "Tillades alle og enhver i Kongeriget at hejse
Dannebrogsflaget uden split fra sin egendom og bolig". Dannebrog som
splitflag er stadig kun kongehusets flag.
I dag er det på
Valdemarsdag
, den 15. juni, vi fejrer at Dannebrog faldt ned fra himlen
til de kæmpende danskere, i slaget mod Estlænderne i år 1219. Det forholdt sig
således, at dengang var de østlige Østersølande beboet af hedenske mennesker.
Paven skrev derfor til sin danske ærkebiskop, at man måtte se at få kristnet
disse befolkninger. Valdemar den anden (Sejr) drog derfor af sted på korstog
sammen med ærkebiskop Anders Sunesen samt to tyske grever. Paven tillod som
tak, at alle erobrede landområder kom under den danske krone, så der var flere
grunde for danskerne til at slås for landede ved Lyndanisse i Estland. Esterne
tilbød at forhandle om fredelig underkastelse. Men den 15. juni foretog de et
overrumplende angreb på den danske lejr. Det gik dårligt for danskerne, men
midt under slaget dalede en rød fane med et hvidt kors ned fra himlen, og
samtidig forkynde en røst, at hvis denne fane blev holdt højt, ville man sejre,
hvilket danskerne så gjorde.
|
|
|
|
|
|
|