Hærvejen – Oksevejen

Så længe danskerne har haft behov for at bevæge sig over længere afstande, har de lagt vejen lidt oppe i landskabet, hvor de har kunnet færdes mest sikkert og tørskoet. Sådan har de gennemgående veje efterhånden blevet til, og sådan har det også været ned gennem Jylland. Fra Hærvejens begyndelse i Viborg følger den vandskellet og den jyske højderyg mod syd. Men fra Kongeåen bliver strækningen langt mere flad, da ruten løber gennem et morænelandskab over Aabenraa, Flensburg og Schleswig til Rendsburg ved Eideren. Syd for Eideren forgrener ruten sig i flere spor, som igen møder hinanden ved Elben. Det var dog ikke sådan, at Hærvejen/Oksevejen forløb gennemgående i sit eget spor fra by til by. Vejen bestod i højere grad af et fletværk af parallelle landeveje. Allerede før Kristi fødsel blev vejenes forløb tilpasset områdets landskabsmæssige betingelser, og på den måde opstod vejen på de lettest passerbare strækninger.

Den centrale del af Hærvejen og Oksevejen
har måske allerede siden stenalderen, men senest i bronzealderen forbundet Nordeuropa .ed Mellemeuropa. 
Ruten løb fra nord fra den såkaldte cimbriske halvø (Jylland og Schleswig-Holstein) – opkaldt efter en germansk folkestamme, som bosatte sig i det nuværende Jylland – på den smalle korridor over Jyllands højderyg og gennem Geest og marsklandskabet til Elben ved Wedel.

Mange rejsende benyttede denne vej, herunder pilgrimme, fyrster, tiggere, håndværkere, handlende og studedrivere med deres okser samt konger med deres hære. Ligeså forskellige som de rejsende, ligeså mange forskellige navne har ruten: Pilgrimsvejen, Kongevejen, Sachsenweg eller ganske enkelt landevejen. I dag er den gamle landevej kendt under to navne, som i Danmark er Hærvejen og – efter det tyske Ochsenweg – Oksevejen.

Betegnelsen Oksevejen fremhæver rutens handelsmæssige historie. Rutens særlige betydning som handelsvej opnåede Oksevejen fra midten af den 14. århundrede med store oksebesætninger. Med de mellemeuropæiske handelsbyer opståen steg efterspørgslen efter kød, som slet ikke kunne dækkes af den regionale produktion. På den måde opstod en livlig handel med dyr frem for alt i Danmark, hovedsageligt med okser, men også gæs, svin, heste, geder og får. Oksedrifterne fra Viborg til den frodige holstenske og frisiske Elbmarsk begyndte som regel om foråret. En flok bestod i gennemsnit af 40 til 50 stykker kvæg, som blev ledsaget af flere drivere og foderskaffere. Foderskafferne rejste forud for oksebesætningen for at sørge for overnatning og foder til dyrene og for bespisning til de ledsagende oksedrivere.

I oksehandlens blomstringstid i det 16. århundrede blev der indenfor 6 uger optalt ca. 50.000 okser. De store flokke undgik de større byer på grund af den store larm og megen snavs, som de forårsagede, og søgte deres veje gennem mindre beboede områder. Således opstod midt i ingenmandsland de såkaldte hærvejskroer og værtshuse samt vandingstrug, hvor mennesker og dyr kunne forsyne sig. Målet for besætningen var Wedel ved Elben, som var det betydeligste oksemarked på den tid; her fandtes en af de to vigtigste færger ved den nedre Elben, som også transporterede dyr.

Efter ankomst til Wedel – efter ca. 10 – 14 dage – var alle dyrene meget afmagrede af den anstrengende rejse og måtte derfor fedes op på de frodige markenge, inden de i efteråret kunne handles med fortjeneste på de vigtigste oksemarkeder i Wedel, Itzehoe, Bad Bramstedt og Hamburg; derfra kunne okserne gå videre på deres sidste rejse til de tyske slagtere, eller videre til Holland og Frankrig. Kvæghandlere og oksedrivere rejste derefter med godt fyldte pengepunge eller en store varekurve (oftest med bl.a. kobber, glas, tin, våben) tilbage til deres danske hjemstavn. Med de store krige i det 17. århundrede aftog oksehandlen gradvist og nåede derefter aldrig mere omfanget i det 16. århundrede. Det at drive okser fandtes alligevel indtil det 19. århundrede. Da jernbanerne begyndte at komme frem overtog denne transportform fragten af kvæg og afsluttede dermed oksekaravanernes lange historie på Oksevejen.

Betegnelsen Hærvejen fremhæver derimod strækningens militære historie. Denne betegnelse kan følges tilbage til år 1241. I Jyske Lov blev landevejen betegnet som Kongens Hærstræde og på gamle landkort finder man ordet »Hærvejen" indskrevet, som endnu i dag er den mest brugte danske betegnelse om ruten. Hærvejen tjente derfor som frem- og tilbagetog for danske, svenske og tyske arméer. De første krigeriske opstandelser er beskrevet i det 10. århundrede, men især de tre store krige i det 17. århundrede ramte Jylland hårdt (kejserkrigen, svensk-danske krig og dansk-svenske krig) og naturligvis de dansk-tyske krigshændelser om Schleswig og Holstein i det 19. århundrede. Det ældste imponerende bygningsmæssige eksempel på krigshistorien på den cimbriske halvø er Dannevirke på Schleswiger Landenge, som blev benyttet fra det 7. til det 13. århundrede, Et 7 kilometer langt forsvarsværk, som skulle beskytte det danske rige mod angreb fra syd over Hærvejen



Herunder vises billeder af en række kirker. Rækkefølgen er som man vil træffe dem, når man følger Hærvejen fra Viborg i nord til Bov nær den dansk-tyske grænse i syd. På kortere eller længere strækninger gennemskæres alle sognene af Hærvejen. Alle kirkerne fungerede i sin tid - og måske stadig - som pilgrimskirker. De udvalgte kirker er:

Viborg Domkirke
Thorning Kirke, Blicher, Grathe hede
Nørre Snede Kirke, Kong Snios høj
Øster Nykirke, Margrethe-diget, Gudenåens og Skjernåens kilder
Randbøl Kirke, Randbøl-stenen
Jelling Kirke, Gorms og Thyras sten. Danmarks dåbsattest!
Bække Kirke, runesten
Læborg Kirke, runesten
Vejen Kirke
Skodborg Kirke
Jels Kirke
Oksenvad Kirke
Vojens Kirke
Vedsted Kirke, Immervad bro
Øster Løgum Kirke, Hærulv-stenen
Rise Kirke
Hjordkær Kirke
Bjolderup Kirke, Urnehoved landsting
Kliplev Kirke
Bov Kirke


Når du klikker på et kirkebillede, vil du se billedet forstørret og en historie om kirken og dens sogn dukker frem.
 

God fornøjelse

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.10 | 23:16

Det er en spændende sten.

...
17.08 | 11:33

Tak for venlig opmærksomhed

...
14.08 | 09:58

Dejligt at nogen fortæller om vore historiske sten, de er jo en del af vor historie og har givet anledning til mange sagn og myter.

...
23.07 | 09:11

Ophavsret: Når du skriver af fra andre hjemmesider har du pligt til at oplyse kilden. Jeg genkender en del af egne tekster fra www.moelleforum.dk

...
Du kan lide denne side