En odyssé gennem

ENGLAND – SKOTLAND – WALES

via Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig

Beretning om den 10-dages rejse med bus

sommeren 2004


1. dag, tirsdag den 17. august,

kørtes fra Aalborg med afgang fra Aalborg Kunstmuseum kl 04,10. Den første del af rejsen gik ned gennem Jylland med opsamling af rejsedeltagere i Hobro, Randers, Århus, Hor-sens, Vejle og Kolding. Fra Kolding fortsatte turen med ophold ved grænsen og småindkøb dér. Gennem Tyskland og Holland gik turen til Cuxhaven. Her var netop by- og havnefest med Tall Ships’ Race. I Cux-haven kom vi om bord i DFDS-færge til Harwich. Om aftenen tilbragte vi først overfarten med indtagelsen af en stor aftenbuffet, senere var der underholdning i skibets salon. Overnatning skete i to-køjeskahytter. Inden vi gik i land, indtog vi den store engelske morgenbuffet, som var inkluderet i rejsen.


2. dag, onsdag den 18. august,
gik turen over universitetsbyen Cambridge.

Efter ilandkørslen i Harwich skulle vi lige vænne os til at køre i venstre side; men det havde chaufføren prøvet før. Vi måtte også stille urene om til G.M.T., Greenwich Mean Time.

Gennem Danelagen.

Nu gik busrejsen gennem det bakkede East Anglia, som de danske vikinger i sin tid gav navnet Danelagen. Det var interessant at iagttage det engelske kulturlandskab. Der er så at sige græs-marker overalt, frodigt grønne græsmarker med køer , som vi kender dem, men mange steder flokkevis af får. Bemærkelsesværdigt var det, at læplantningen omkring græsmarkerne er nydeligt klippede hække. For-klaringen herpå er vel, at klipningen får læplantningen til at være mere tæt og uigennemtrængelig for fårene. Langs med de klippede markskel gik der dog også hegnstråd eller plankehegn. Naturligvis var der også rigtig mange kornmarker med byg og hvede. Mange var allerede høstet, men andre var ikke klar til det endnu. Trist var det at se, at store kornarealer var slået ned af den regn, der var faldet alt for meget af.

Besøg i Cambridge.

Dagens første stop var i Cambridge. Denne by har fået sit navn af, at der på stedet blev bygget en bro over floden Cam. Den gamle universitetsby fra 1200-tallet har mere end 15.000 studerende fordelt på 31 fakulteter med hver sin kirke eller chapel.. En vandring gennem byen førte os forbi mange af de eksisterende colleges og deres chapels. Størst opmærksomhed vakte den 500 år gamle King’s College Chapel. Såvel King’s College som Paisley Abbey College som St. John’s College har særdeles velsyngende choirs, som hver for sig eller samlet har udgivet deres musik. Denne musik og andre ting var til salg i en shop i King’s College Chapel. Vi fik også set den lille træbro, "Mathematical Bridge". Egentlig skulle vi have overnattet på et hotel inde i York, men vi måtte til en mindre by ved navn Harrogate 35 km. fra York. Men hotellet var rimeligt, og her skulle vi overnatte to gange.

Full English Breakfast:

Med hensyn til breakfast, så fik vi for det meste et virkelig storslået måltid at starte dagen på. Fra buffet’en kunne vi normalt hente efter behag: boiled egg, bacon, butter/margarine, cake, cheese and meat, coffee/tea, croissant, fried egg, fresh fruit or preserved, sausage, scrambled egg, toast or not toast.


3. dag, torsdag den 19. august.

Frem for nogen er York den by, som vikingerne grundlagde; de kaldte den Jorvik. Vi aflagde et besøg i det spændende vikingemuseum, som er anlagt under gadeniveau og beses om bord i små svævende og drejende "vogne", som bragte os gennem vikingetidens og Jorviks historiske peri-oder. Den største oplevelse i York var besøget i den største og måske smukkeste domkirke på De Britiske Øer. York Minster, som katedralen kaldes, er den største gotiske domkirke nord for Alperne, og kirkeligt rangerer den på højde med Canterbury Cathedral i Sydengland. Hvert sted er det kirkelige overhoved en ærkebiskop. Det var en enestående oplevelse at blive ført rundt i kirken vejledet af en kyndig og veltalende englænder. Vi blev bl.a. gjort bekendt med, at York Minster har 121 glasmosaikker, hvoraf nogle er meget store. Det tager 121 år at få alle disse mosaikker rengjort, idet det tager et års tid at nedtage en mosaik, indsætte er erstatningsvindue, at rense det og forsyne det med ny blyindfatning. Gennem århundreder har from-me kristne haft York Minster som mål for deres pilgrimsvandring. Den meget velformulerende engelske gui-de gjorde sit til, at dagens besøg i katedra-len formede sig som en pilgrimsfærd for os alle.

Gadenavne i York:

Rundt om i byen finder man Bishopsgate, Castlegate, Deangate, Fishergate, Gillygate, Monkgate og mange flere. Mens "gate" engelsk betyder port, led, låge, er det her anvendte "gate" det nor-diske "gade", hvilket viser, at navnene stammer tilbage fra den dansk dominerede tid.

Yorks Bymur.

Omkring Yorks ældste bydel går en velbevaret forsvarsmur, som man kan opleve ved at gå på den hele vejen rundt. Dagny og jeg spadserede på en del af den.

På National Railway Museum

i York er udstillet 200 års jernbanehistorie. Der er en imponerende samling af 65 lokomotiver lige fra de ældste damplokomotiver til de mest moderne. Damplokomotivets og jernba-nens opfinder var George Stephenson, som i 1825 åbnede verdens første offentlige jernbane på den 17 km lange strækning mellem Stockton og Darlington, som ligger omkring 70 km nord for York. George Stephen-son havde meget tidligt måttet træffe beslutning om, hvilken sporvidde og tilsvarende hjulafstand, der skulle anvendes. Hvordan Stephenson kom frem til sporvidden på 4 fod 8½ tomme har der været spekuleret meget på, for man kan roligt hævde, at disse 4 fod 8½ tommer er blevet et af verdens vigtigste mål. Sporvidden for de fleste moderne togskinner og togenes hjulafstand er inspireret af, ja faktisk kopieret efter hjulafstanden på de romerske stridsvogne som den var ved vor tidsregnings begyndelse. I dag kaldes sporvidde/hjulafstand på 4 fod 8½ tommer, alias 1435 mm, for standard gauge, engelsk standard eller engelsk normalvidde, og den er den mest udbredte sporvidde i verden.


4. dag, fredag den 20. august.

Efter et positivt ophold og overnatning i Harrogate og oplevelser i York gik turen igen mod nord, noget af strækningen langs med den engelske Nordsø-kyst.

Holy Island eller Lindisfarne.

Umiddelbart før vi nåede til Skotlands sydgrænse mod øst kunne vi se ud til Holy Island eller Lindisfarne. Ved lavvande kan man gå tørskoet ud til den lille ø. Her gjorde nordiske vikin-ger den 8. juni år 793 landgang, og herom fortæller den angelsaksiske krønike: "Hedenske mænd ødelagde grueligt Guds kirke på Lindisfarne med rov og manddrab". Dagen anses for begyndelsen på vikingetiden. (Tilsvarende siges vikingetiden at vare frem til slaget ved Hastings 14. okt. 1066). Selv om de nordiske vikinger indledte deres herredømme i England på en voldelig måde, tilførte de med tiden det erobrede land mange gode og nye ting.

Dunbar Castle.

Videre langs Skotlands Nordsø-kyst nåede vi frem til Dunbar, som er en lille fiskerby på nogle få tusinde indbyggere. Tidligere har stedet haft et fæstningsanlæg, Dunbar Castle, som nu er forfaldet.

Dun betyder borg eller fæstning:

Rigtig mange stednavne i Skotland ved kysten så vel som inde i landet bærer forstavelsen Dun- : Dunbeath, Dundee, Dunkeld, Dunrobin, Dunfermline og mange flere.

Robert Burns

betragtes som Skotlands fineste lyriker. Verdenskendt fra hans hånd er Should auld acquain-tance be forgot, som Jeppe Aakjær har fordansket med Skuld gammel venskab rejn forgo.

Should auld aquaintance be forgot, And never brought to mind?
Should auld aquaintance be forgot, And days of auld lang syne?
For auld lang syne, my dear. For auld lang syne,
We’ll take a cup of kindness yet, For auld lang syne.

And here’s a hand my trusty friend, And gie’s a hand of thine,
We’ll take a cup of kindness yet For auld lang syne.
For auld lang syne, my dear. For auld lang syne,
We’ll take a cup of kindness yet, For auld lang syne.

Edinburgh er Skotlands hovedstad

Et hovedstrøg i Edinburgh kaldes The Royal Mile. Vi spadserede op og ned ad denne gade og oplevede livet dér. Det fremgik af talrige gadearrangementer, at vi var dumpet ned i en byfest. Flere steder oplevede vi sækkepibemusik. Det var interessant at iagttage sækkepibemusikanten , der puster luft ind i en lufttæt lædersæk, han holder under den ene arm. Mens han presser luft ud gennem to tonerør, frembringer det ene rør en monoton lyd, mens musikanten danner melodien på det andet, næsten som på en blokfløjte. Efter aftenspisningen havde de fleste fra vort selskab meldt sig til tattoo på Edinburgh Castle. Dagny og jeg blev hjemme og skrev hilsener hjem til Danmark.

Bronzestatuer:

Forfatteren til Harry Potter-bøgerne, Joanne Kathleen Rowling, er skotte med bopæl i Edinburgh. Bystyret i Edinburgh har planer om at lave en bronzestatue af den succesrige forfatter; hun har endnu ikke sagt ja til projektet. Måske vil også andre kendte skotter som 007-agenten Sir Sean Connery og Sir Arthur Conan Doyle, Sherlock Holmes’ far, blive "statueret".

B&B betyder Bed and Breakfast:

Hvor vi end kom i mindre byer og i større så vi skilte, hvorpå der stod Bed & Breakfast eller blot B&B. Mange steder var det tilsyneladende private hjem, der har en ekstra seng til turisters overnatning med tilhørende morgenmad. Men andre steder lignede det pensionater eller noget i den retning.


5. dag, lørdag den 21. august

Forth Bridge skal altid males.

Kort efter afgangen fra hotellet i Edinburgh kom vi til Firth of Forth, som siden 1883 har været passeret af Forth Rail Bridge, en ingeniørbedrift af høj karat, men til hvis konstruktion der for en sikkerheds skyld er benyttet dobbelt så meget stål som det egentlig var nødvendigt til broens mak-simale behov. Til at klinke det enorme mylder af jern sammen er brugt 6.500.000 nitter, og de alene vejer dobbelt så meget som et godstog, der kører over. Siden broen blev fuldendt har malere uafbrudt malet dens 500.000 m² jernoverflade. Så snart de er færdige med at male broen, må begynde forfra igen. Ud fra dette endeløse arbejde er opstået den ordsprogsagtige vending: Det er som at male Forth Bridge. Lidt vest for den gamle Forth Rail Bridge er i allernyeste tid bygget en hængebro til biltrafik.

Dunfermline og Andrew Carnegie

Lidt nord for Firth of Forth kom vi til en lille by ved navn Dunfermline. Dunfermline Abbey er en klosterkirke, som i Middelalderen var en af Europas vigtigste pilgrimsmål. Kirken rummer 22 royale gravmæler, deriblandt den berømte Robert Bruce. Det er som om hele kirken er et grav-mæle for ham, for øverst oppe på tårnet står det med kæmpebogstaver KING ROBERT . Byen er fødested for Andrew Carnegie (1835-1919), der som ung mand udvandrede til USA. Her blev han gennem dygtighed en stor industrimagnat og tillige velgører. Som barn var han blevet forment adgang til en smuk park, som tilhørte den lokale godsejer. Som velhavende voksen købte Carnegie denne park og skænkede den til byen Dunfermline. Også et bibliotek fik Carnegie’s fødeby skænket, og hans fødehjem er gjort til Andrew Carne-gie Museum. Andrew Carnegie grundlagde i 1902 Carnegie Institution of Washington med 35 mill. $ til fremme for videnskabelig forskning. I 1911 grundlagde han med 135 mill. $ Carnegie Corporation of New York med det formål at understøtte undervisningsvæsen i USA, Storbritannien og andre lande. Mest kendt i offentligheden i mange lande er Carnegie’s Belønningsfond for heltemod til belønning af personer, der med fare for eget liv har reddet andres.

Skotland er kendt for sin whisky

På en genial måde forvandles de tre ingredienser, blødt Highland-vand, byg og gær til whisky. Der findes over 100 whisky-destillerier i landet. Vi besøgte et, som har en rype som sit symbol, hvorfor det kaldtes The Grouse Destillery. Efter at vi var blevet eksperter i whisky-destillering, fik vi lov til at smage stedets produkter, og der var lejlighed til at købe af produkterne. Men ikke nok med det; der fandtes også et cafeteria, hvor vi mod betaling kunne forsyne os med bl.a. den skotske nationalret haggis, der er en panderet af hakket kød, som spises sammen med kartofler. The Grouse Destillery har nok rypen som sit symbol, og derfor står der på pladsen foran destilleriet en kæmperype udført i metal. Men der står også en statuette af en kat, som blev 24 år, og som gennem sit lange liv fangede 24.899 mus, hvilket har givet den plads i Guinness Recordbog. Overalt i det skotske kulturlandskab var der bygmarker, nogle allere-de høstet, andre ikke helt klar. En del steder havde blæst og regn føget over markerne, så høsten lå vandret.

Skotland er golfspillets vugge.

Helt tilbage i 1400-tallet blev golfkøllerne svunget på de sandede baner i St. Andrews, som i dag betragtes som golfspillets Mekka. I dag er der mere end 500 golfbaner i Skotland, en bane for hver 10.000 indbyggere.

Marmelade:

Efter sigende blev marmeladen – jam – opfundet i Skotland. Engang i 1800-tallet nænnede en husmor ikke at lade et læs overmodne spanske appelsiner gå til spilde, derfor lavede hun jam af hele læsset, og dermed var verdens første marmelade opfundet

Loch Lomond:

På dagens videre tur gjorde vi holdt ved Loch Lomond, som jeg fik at vide er mindst 620 engelske fod dyb (dybere end Nordsøen), og som er en blandt mange langstrakte skotske søer.

By you bonnie banks, and by yon bonnie braes,
Where the sun shines bright on Loch Lomond,
Where me and my true love were ever wont to gae,
On the bonnie, bonnie banks of Loch Lomond.
Oh, ye’ll take the high road, and I’ll take the low road,
And I’ll be in Scotland afore ye,
But me and my true love we’ll never meet again,
On the bonnie bonnie banks of Loch Lomond.

"Twas there that we parted in yon shady glen,
On the steep, steep side of Ben Lomond,
Where in purple hue the Highland Hills we view,
And the moon coming out in the gloaming.
Oh, ye’ll take the high road, and I’ll take the low road,
And I’ll be in Scotland afore ye,
But me and my true love we’ll never meet again,
On the bonnie bonnie banks of Loch Lomond.

The wee birdies sing, and the wild flowers spring,
And in sunshine the waters lie sleeping,
But the broken heart it kens nae second spring,
Though the waefu’ may cease their greeting
Oh, ye’ll take the high road, and I’ll take the low road,
And I’ll be in Scotland afore ye,
But me and my true love we’ll never meet again,
On the bonnie bonnie banks of Loch Lomond.

Kulturlandskabet
Det foreliggende kulturlandskab, vi kørte igennem, med sine grønne marker omgivet af klippede hække eller af stengærder var – set fra bussen – et flot patchwork, skabt af mennesker gennem år-hundreder, men stadig vedligeholdt. De fleste steder gik der græssende får på de frodigt grønne områder. Oven for det egentlige kulturlandskab så de lave bjerge temmelig øde ud, kun bevokset med lyng eller små-krat. Vi blev undervejs oplyst om jordskred, der netop var forekommet på grund af rigelig regn; beboere var blevet evakueret væk fra deres hjemegn ved hjælp af redningshelikopter. Det kunne undre, at man ikke over-alt beplantede de bare bakketoppe med gran, fyr eller løvtræer, så bakkernes sparsomme jordlag kunne bin-des og træerne ad åre kunne gøre gavn. Det var kun få steder, højderne var beplantet. På vejen tilbage mod Edinburgh kørte vi gennem Skotlands største by Glasgow, men vi måtte nøjes med den orientering, guiden gav os mens vi kørte gennem den store by.


6. dag, søndag den 22. august,

skete der lidt af hvert. På vor vej fra Edinburgh nåede vi til en lille kirke-landsby, Carlops, men med det uheld, at et af bussens højre baghjul eksploderede. Skønt det var søndag var der vejfolk til stede, som hjalp bussen ned til en parkeringsplads, netop lige over for stedets lille kirke, men fordi det var søndag tog det et par timer at få skaden udbedret.

Presbyteriansk gudstjeneste

Den tid brugte vi til lidt af hvert. Der blev tid til at gå oven for byen og bese området og kvæget dér. Mellem de almindelige køer gik der én Highland ko. Da klokken var 10 kom stedets menighed til kirke, og mange af vort selskab tog del i gudstjenesten. Det var et presbyteriansk kirkesamfund, hvor de kalder deres præst for minister. Han holdt en gemytlig gudstjeneste med muntre indslag. Flere af søndagens salmer var melodimæssigt rimelig kendte, og "the minister" nævnte også i sin prædiken Kaj Munk, og i kirkebønnen bad han for os danskere og vor videre færd. Mange af os deltog i den efterfølgende kirkekaffe. Det var et held i uheldet, at vi måtte gøre holdt på netop det tidspunkt på dette sted.

Locherbie-katastrofen

På vor vej mod syd og ud af Skotland passerede vi vest om byen Locherbie. Her styrtede i 1988 et amerikansk passagerfly ned efter en bombeeksplosion, hvorved omkom 270 mennesker, heraf 11 indbyggere i byen. Et par år senere konstaterede britiske og amerikanske undersøgelser, at anstifter-ne af katastrofen befandt sig i Libyen, men herfra ville man ikke udlevere dem, og derfor var Libyen fra 1992 udsat for FN-sanktioner. I april 1999 blev de mistænkte omsider udleveret til retsforfølgning ved Den Internationale Domstol i Haag.

Gretna Green:

Dagens frokostpause blev holdt i Gretna Green ved smedjen Old Blacksmith’s Shop. Her på grænsen mellem England og Skotland kunne i tidligere tider unge forelskede britiske par blive viet hos The Old Blacksmith Den tidligere grovsmedie er nu museum for gammelt smedeværktøj og gamle landbrugs-redskaber. Desuden er her en stor shop, hvor man kunne købe alle skotske dragter og andre effekter. Jeg købte en lille udgave af det skotske flag, en hvid dug med et blåt diagonalkors. Men først og fremmest kunne man i cafeteriet købe god varm mad, og det gjorde vi, og vi valgte lækkert pork med tilbehør. På grund af uheldet med bussen tidligere på dagen kunne vi ikke nå frem til dagens mål, hotellet i Llandudno, før langt hen på aftenen, og så ville man ikke være i stand til at servere varm mad for os.

Lake District National Park

En meget stor del af det vestlige Nord-England udgøres af Lake District Natio-nal Park. Med rette eller urette kaldes området også "det engelske Schweiz". Lake District er bemærkelses-værdigt ved et utal af mange og langstrakte søer, udformet under istiden for tusinder af år siden, men i det postglaciale landskab omdannet til de foreliggende langstrakte søer. Det foreliggende kulturlandskab med sine grønne marker omgivet af klippede hække eller af stengærder var – set fra bussen – et flot patchwork, skabt af mennesker gennem århundreder, men stadig vedligeholdt. I Lake District besøgte vi for en kort stund byen Windermere, som ligger ud til en sø af samme navn. Havde der været mere tid, kunne vi her have lejet en robåd og fået en sejltur på den smukke sø.

Hadrian’s Wall

Mellem New Castle upon Tyne i øst og Carlisle i vest er der kun 120 km. Ved denne engelske hvepsetalje lod den romerske kejser Hadrian i årene 122-126 opføre en forsvarsmur for at markere græn-sen mellem den såkaldte civiliserede verden og Skotlands barbarer, og Hadrian’s Wall markerer således, hvortil det romerske rige gik på det tidspunkt og kom til at gå i England. Hadrian’s Wall, der er bygget af tilhuggede sten med tørv imellem, fremtræder på lange strækninger ret velbevaret og rangerer i dag blandt Europas fornemste seværdigheder. Ved selvsyn så jeg, at det nok skal passe.

Fish and Chips:

Når vi gjorde holdt undervejs midt på dagen, hvor vi selv sørgede for et måltid, var det ofte fish and chips, vi valgte, en friturestegt sejfillet med pommes frites. Det var altid frisklavet og både nemt og velsmagende, og der var altid rigeligt.

Ankomst til Wales

Langt hen på aftenen nåede vi til Wales, hvor vort bestemmelsessted blev den victorian-ske badeby Llandudno på kysten af Irske Hav ved det nordligste Wales. Ved ankomsten til hotellet fik vi serveret en skål varm suppe og pålægsbelagte flütes.


7. dag, mandag den 23. august.

Hotellet i Llandudno skulle vi benytte i to nætter. Fra morgenstunden kørte vi ud for at opleve det nordlige Wales. Det var tydeligt, at alle vejskilte udviste navne både på engelsk og walisisk. Walisernes selvstændighedstrang fremgik også af, at der overalt blev flaget med det walisiske hvid-grønne flag med en rød drage henover. Vi kom til Caernarfon Castle. Det blev især kendt, da prins Charles i 1969 blev kronet til Prins af Wales her på hans 19 års fødselsdag. Vi havde god tid til at se os om på denne middelalderborg, der er én blandt mange middelalderborge i Wales, som i sin tid King Edward I lod opføre for at kue waliserne. Byen ved Caernarfon Castle var tidligere udskibningshavn for den produktion af skifer, som forekomsten i egnens bjerge har givet mulighed for. Hen ad dagen kørte vi gennem dele af Snowdonia National Park, og vi fik lejlighed til at køre med damplokomotiv ad en smalsporet jernbane. Banens spor-vidde er præcist 2 engelske fod, hvilket er næsten 61 cm. Efter hjemkomsten til hotellet og aftenspisning dér var det passende i den smukke aften at nyde en spadseretur ad stedets strandpromenade og ikke mindst ud ad den lange og ægte engelske pier, hvor småforretninger, spisesteder og spillesteder holder til.


8. dag, tirsdag den 24. august,
kørte vi fra morgenstunden nok en gang gennem Snowdonia National Park og forlod efterhånden Wales. Sidste walisiske by, vi kørte igennem, var Shrewsbury. Denne by er fødested for naturforskeren Charles Darwin (1809-82), hvis naturvidenskabelige resultater af forskellige grunde har delt verden i to. Vi kørte sydøst over og kom til Stratford upon Avon, hvor William Shakespeare blev født i 1564, og her døde han i 1616. Vi besøgte hans fødehjem, som er indrettet som et mindested for den berømte englænder. I byen findes mange charmerende gamle bindingsværkshuse. Efter et passende ophold i selskab med Shakespeare gik turen videre.

Shakespeare-citater

er i vid udstrækning gået over i historien som ordsprogsagtige talemåder:

Fra Richard III (1592): A Horse! A Horse! My Kingdom For A Horse!
Fra Købmanden i Venedig (1596): Take Thou Thy Pound Of Flesh!
Fra Julius Cæsar (1599): Lend Me You Ears! – For Brutus Is An Honourable Man!
Fra Hamlet (1601): Frailty? Thy Name Is Woman! - Something Is Rotten In the State Of Denmark! – To be Or Not To Be, That Is The Question! – There Are More Things In Heaven And Earth! – Though This Be Madness, Yet There’s Method In It!
Fra Macbeth (1605): Macbeth Has Murdered Sleep!
Fra Stormen (1611): Brave New World – We Are Such Stuff As Dreams Are Made Of
The end Crowns All.(1603); Den hind, der vil parre sig med en løve, må dø af kærlighed; Den mest passende ledsager for en mand er hans hest; Han bestilte ikke andet end at tale om sin hest; Den var en nattergal og ikke en lærke; Godt brølt, løve; Håb er ofte en jagthund uden spor; O, tigerhjerte, svøbt i en kvindes hud.

Winston Churchill

Vi drejede ind ved en lille by i Oxfordshire ved navn Bladon. Her aflagde vi besøg ved Winston Churchill’s gravsted. Winston Churchill (1974-1965) modtog på grund af sin store indsats for Stor-britannien og for Europa i kampen mod og sejren over nazismen en mængde hædersbevisninger. I 1950 ud-nævntes han under et besøg i København til ridder af Elefantordenen og til æresdoktor ved Københavns Uni-versitet. Hjemme i England modtog han i 1953 Hosebåndsordenen, og samme år blev han tildelt Nobels litteraturpris for sit omfattende forfatterskab, bl. a. 6-binds værket Den 2. Verdenskrig. Winston Churchill fik efter sin død en statsmandsbegravelse, men blev ikke gravsat i London blandt andre af landets store sønner. Han havde tidligt besluttet, at han ville gravsættes på kirkegården i den lille by Bladon i Oxfordshire. Vi besøgte hans familiegravsted dér. Over for Winston Churchill’s grav findes indgraveret en hilsen fra den danske modstandsbevægelse: The Danish Resistance Movement Pay Their Homage To Winston Churchill. Selv om Winston Churchill efter sin død er blevet kåret til den mest betydningsfulde person i menneske-hedens historie, var det ikke alle englændere, der syntes lige godt om ham, medens han levede og udfoldede sine geniale evner. En vis Lady Ashton sagde en gang til Winston Churchill: "Hvis jeg var Deres kone, ville jeg putte gift i Deres the!" Hertil replicerede Winston Churchill prompte: "Hvis De var min kone, ville jeg drikke den!" Winston Churchill’s geniale evner til på ekvilibristisk vis i diskussioner, i tale og skrift at bruge det engelske sprog, savner simpelthen sidestykke.

Rammende citater af Winston Churchill
fra taler i Underhuset og andre steder:

Udateret: "The inherent vice of capitalism is the unequal sharing of blessings. T he inherent vice of socialism is the sharing of misery".
1923-29 i "The World Crisis": "Surely, Germany, for history you have done enough".
1936: "Dictators ride to and fro upon tigers which they dare not to dismount. And the tigers are getting hungry".
1/10-39: I cannot forecast the action of Russia. It is a riddle wrapped in a mystery inside an enigma".
3/5-40: "You ask, What is our policy? I will say: It is to wage war by sea, land and in the air with all the strength that God can give us".
13/5-40: "I have nothing to offer but blood, toil, tears and swet".
4/6-40: "We shall go on to the end, we shall fight in France, we shall fight on the seas and oceans, we shall fight with growing confidence and growing strength in the air, we shall defend our islands whatever the costs may be, we shall fight on the beaches, we shall fight on the landing grounds, we shall fight in the streets, we shall fight in the hills, we shall never surrender".
18/6-40 :"What general Weygard called "The Battle of France" is over. I expect, that "The Battle of Britain" is about to begin".
20/8-40 i hyldest til Royal Air Force: "Never in the field of human conflict was so much owed by so many to so few".
21/10-40 i radiotale til det franske folk: "We are waiting for the long-promissed invation. So are the fishes".
7/12-41 svar til kritikere af, at Churchill efter Japans angreb på Pearl Harbour sendte den japanske ambassadør i England en erklæring om, at Storbritannien og Japan nu var i krig: "When you have to kill a man it costs nothing to be polite".
1942, om sejrherren ved El Alamein, Bernhard Law Montgomery, : In defeat unbeateble. In victory unbearable".
10/2-41: "Give us the tools and we will finish the job". (rettet til USA, som endnu ikke deltog i krigen)
10/11-42:"Dette er ikke enden. Det er ikke engang begyndelsen til enden. Men det er måske enden på begyndelsen".
10/11-42: "England vinder mindst ét slag – det sidste".
10/11-42: "I have not become the King’s First Minister in order to preside over the liquidation of the British Impire".
28/1-43 om hensigten med krigen mod nazismen: "Unconditional surrender". (Brugt af nordstaterne over for sydstaterne under den amerikanske borgerkrig)
21/3-43: "There is no finer investment for any community than putting milk in babies".
1945 under Potadam-konferencen : "Der er få dyder, som polakkerne ikke besidder, og der er få fejl, de nogen sinde har undgået".
11/11-47: "Demokrati er det værste system, der er udtænkt af den menneskelige hjerne – bortset fra alle de andre".
4/11-52: "Personally I’m always ready to learn although I do not always long to be taught".
1954 (på sin 80 års fødselsdag): "Det var nationen og racen rundt på kloden, som havde løvehjertet. Jeg havde det held at blive kaldet til at levere brølet".

Livet går videre:

Efter det minderige besøg i Bladon fortsatte vi mod vort næste overnatningssted, The Oxford Hotel. På væggen i dette hotel var imellem kunstkopier opsat disse livserfaringer:
A man travels the world over in search of what he needs – and returne home to find it . . (George Moore)
It’s a kind af spiritual snobbery that makes people think they can be happy without money. (Anonymous)


9. dag, onsdag den 25. august,

var den sidste dag i Storbritannien. Trods den forestående dags lange rejse til lands som til vands, ventede alligevel nogle gode oplevelser forude.

Oxford er en universitetsby

Som skoleby har Oxford eksisteret tilbage fra 1100-tallet. Universitetet blev oprettet i 1249 og er det ældste i England. Oxford University og Cambridge University er Englands største, men der findes mange andre store universiteter i landet. I dag består Oxford University af 39 selvstændige colleges (svarende til fakultater), og universitetet frekventeres af 16.500 studerende. Gennem tiden har Oxford University fostret 24 premierministre, deriblandt Margaret Thatcher, og 35 Nobel-prisvindere. Af kendte personer, som har studeret der, kan nævnes Tolkien, Graham Greene, Bill Clinton og mange flere. Vi besøgte Christ Church College. Lige inden for porten til parkanlægget er der en flisebelægning; heri er lagt et sværd, og hen over sværdet står det i en bue: My Sword I Give To Him That Shall Succed Me In My Pilgrimage. Mens vi var inde i kirken var organisten i gang med at øve, så det gav en ekstra oplevelse. En gulvflise i kirken bekendtgjorde, at dette college i sin tid havde brødrene John Wesley (1703-91) og Charles Wesley (1707-88) som studerende. Som færdigtuddannede teologer blev de begge ordineret i kirken. og siden blev de stiftere af methodist-vækkelsen. Over en portal inde i kirken var malet en påmindelse med guldbogstaver: Fear God – Love The Brotherhood – Honour The King.

Sagt af John Wesley:
Do all the good you can; By all the means you can;
In all the ways you can; In all the places you can;
At all the times you can; To all the people you can;
As long as ever you can.

Hard shoulder:

Mens vi kørte ad motorvejene mod Dover var der flere steder vejarbejde på grund af udvi-delse af motorvejssystemet. Gang på gang sås skilte i vejkanten, som meddelte "No hard shoulder for 100 yards", eller et andet yard-mål. Forklaringen var, at på grund af vejarbejdet var nødsporet inddraget som kørebane. Hard shoulder er altså englændernes ord for nødspor.

Tilbage mod fastlandet:

Ved afsejlingen fra Dover fik vi et smukt view over The White Cliffs of Dover. Efter en behagelig overfart kom vi i land i Calais i Frankrig. I retning mod nordøst begav os gennem de historiske landskaber i Frankrig, Belgien og Holland.

Fatal undervurdering af tyskerne

Den franske kanalhavneby Dunkerque genkalder mindet om den fejlslagne britiske landgang så tidligt som i foråret 1940, hvor man åbenbart havde undervurderet de tyske styrkers effektivitet. Resultatet blev en håbløs kamp med meningsløse tab af menneskeliv. Men det lykkedes dog i maj-juni at evakuere 340.000 fransk-britiske tropper tilbage til England.

Napoleons Waterloo

Syd for den belgiske hovedstad Bryssel ligger den lille by Waterloo. På denne egn led Napoleon I den 18. juni 1815 sit afgørende nederlag over for den britiske feltherre Arthur Wellington og den preussiske general Gebert von Blücher.

Wellington’s livserfaring

Den krigs- og livserfarne feltherre og politiker Arthur Wellington blev på sine ældre dage spurgt, hvilket råd, han kunne give for at opnå succes i tilværelsen. Spørgeren havde vel ventet en dybsindig og filosofisk udredning, men Wellington svarede (formodentlig med et glimt i øjet): Gå aldrig forbi et toilet uden at benytte det!"

Heftige kampe i Holland
Mens vi nok så fredeligt rullede gennem Holland, blev vi erindret om de heftige kampe, der i de sidste dage af 2. verdenskrig fandt sted i Holland. Det fandt især hårde træfninger sted omkring byerne Arnhem og Nijmegen. Men omsider måtte de tyske styrker bukke under for overmagten. Den 4. maj om aftenen kom det glade budskab over BBC: "Det meddeles i dette øjeblik, at de tyske tropper i Holland, Belgien, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig".

Sidste overnatningssted:

Denne rejsedag førte os frem til den hollandske fodboldby Eindhoven, men i stedet for at spille fodbold, kørte vi direkte til det udmærkede hotel, som skulle gøre det ud for rejsens sidste overnatningssted.


10. dag, torsdag den 26. august,

var hjemrejsedag.

Først fortsatte busrejsen gennem det flade Holland. Siden kørte vi gennem Tyskland, indtil vi nåede til Flensborg og den dansk-tyske grænse. Her blev der mulighed for at gøre belejlige småindkøb samt at spise aftensmad. Første delmål gennem det sydlige Danmark var Kolding. Men her kom vi til at vente en rum tid på en anden bus, hvorfra nogle skulle befordres over Fyn og videre i vores bus, mens østjyder og nordjyder skulle følges ad nordpå den tilkomne bus. Efterhånden fik vi taget afsked med rejsefællerne, som vi havde oplevet så meget sammen med. Det blev over midnat, før vi nåede hjem.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.10 | 23:16

Det er en spændende sten.

...
17.08 | 11:33

Tak for venlig opmærksomhed

...
14.08 | 09:58

Dejligt at nogen fortæller om vore historiske sten, de er jo en del af vor historie og har givet anledning til mange sagn og myter.

...
23.07 | 09:11

Ophavsret: Når du skriver af fra andre hjemmesider har du pligt til at oplyse kilden. Jeg genkender en del af egne tekster fra www.moelleforum.dk

...
Du kan lide denne side