1) ABILD SOGN i Ribe stift ligger nord for Tønder. Størstedelen af sognet er lavt bakkeø-landskab med største højder indtil 25 m. Mod syd træffer man større område af bedre jordbund, delvis moræneler. Den hvidkalkede, teglhængte Abild kirke, der 1514 omtales som viet Skt. Nicolaus, består af romansk kor, senromansk-unggotisk korforlængelse, gotist tårn i vest samt skib og våbenhus. Kirken havde tidligere en klokke fra 1574, som blev tvangsafleveret under fremmedherredømmet. Kirkens nuværende klokke er en genforeningsklokke fra 1920, støbt på De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

ADSBØL SOGN i Haderslev stift ligger nord for Graasten. Landskabeligt hører sognet til det øst-slesvigske bundmorænelandskab, hvis højder kun enkelte steder komme over 30 m, men mod vest og nord stiger landet til ca. 60 m; her består jordbunden af moræneler af god kvalitet, hvor afvadingen forgår gennem småbække. I sognet har der været 7 oldtidshøje; ingen af den er bevaret. Adsbøl kirke, der ligger ved et terrænfald helt øst i sognet, består af kor og skib fra romansk tid, gotisk vestforlængelse, våbenhus i nord og træklokkehus fra 1926 ved vestgavlen. Kirken har foruden en kirkeklokke fra 1503 med klokkestøberens bomærke en genforeningsklokke fra 1920, tegnet af arkitekt Thorv. Jørgensen; klokkestøber ikke oplyst.

ARRILD SOGN i Ribe stift ligger midtvejs mellem Løgumkloster og Toftlund. Sognets mest iøjnefaldende topografiske træk er et højdedrag, der går nord-syd i sognet med højder op til 62 m; højdedraget er forbundet med højderne i nabosognene mod nord og nord. Jordbunden i sognets sydvestlige del er en fattig og sandet fygejord og mosejord, hvorimod den østlige ryg gennemgående er frugtbar delvis moræneler. Af fredede oldtidsminder findes 6 høje; sløjfet eller ødelagt er 62 høje, hvoraf de fleste lå i et bælte langs vejen forbi Arrild og Hønning. Arrild kirke er viet Vor Frue: Et Maria-alter fra ca.1450 viser Maria på en halvmåne med barnet på højre arm. Om hendes pande er fæstet tolv stjerner og bag hovedet gyder solen sin ild (Johs.Åb.12,1). Kirken består af kor og skib samt sengotisk vestligt tårn, idet tårnrummet tjener som våbenhus; siden 1857 har dette våbenhus været forsynet med en vestlig portal. Kirken har to klokker; en tavle i kirken fortæller om ‘de tvende klokkers gydelse’ i 1731. Den store klokke bærer to indskrifter: Soli Deo Gloria - I Fjerde Frederiks Død jeg sang min sidste Sang, i Sjette Kristians Tid fornyede jeg min Klang - Omstøbt i Husum 1731. Den lille klokke bærer indskriften: Omstøbt i 1825. Under en brand i 1783 styrtede den store klokke ned og revnede, men blev straks istandsat. Ved samme brand blev den lille klokke ubrugelig; den blev beslaglagt i 1917, men kom 1919 tilbage til kirken.

BOV SOGN i Haderslev stift ligger lige nord for de dansk-tyske grænse og ud til Flensborg Fjord. Midt igennem sognet fra Gejlå i nord til Padborg i syd forløber og har forløbet i århundreder Oksevejen. Den gamle vej er fredet over enstrækning på 1 kilometer nord i sognet gennem Bommerlund Plantage; her henligger vejen i en bredde af 20-30 meter, begrænset i siderne af jord- og stendiger. Bommerlund Kro ved Oksevejen var – som alle kroer langs Oksevejen – i sin tid af betydning for de trætte rejsende og oksedrivere. Kromanden i Bommerlund, Peter Schwennesen, bryggede i 1760 den første Bommerlund-snaps, som gjorde stedet berømt. Af fredede oldtidsminder findes i sognet en runddysse, to langdysser og en runddysse; desuden 10 høje. Sløjfet eller ødelagt er 3 runddysser, 4 langdysser, 4 dyssekamre og 104 høje; de allerfleste høje har ligget i det bælte, hvor Hærvejen antagelig har gået. Bov Kirke ligger nord i bebyggelsen Bov og umiddelbart øst for den gamle Oksevej. Kirken er med romansk kor og skib af rå kamp. Våbenhuset er i sin nuværende form fra 1817. Tårnet, der er fra 1905, har tre stokværk med fire gavle og et ottekantet spir. Hele kirken er tækket med skifer. Kirken har en klokke fra 1914, som er støbt af Brødrene Ohlsson i Lübeck, samt en genforeningsklokke, klokkestøber ikke oplyst.

BROAGER SOGN i Haderslev stift ligger på Broagerland ved Flensborg Fjord. Sognes er på det nærmeste identisk med halvøen Broagerland, og sognets grænser udgøres i det væsentlige af Flensborg Fjord med Vemmingbund; også mod nord er der en kyststrækning til Nybøl Nor. Netop her er forekomsten af fin ler fremherskende, hvilket gennem århundreder har ført til fremstilling af mursten og andre for tegl. Mod syd findes lagdelte leraflejringer, der er afsat på bunden af issøer. I sognet findes to langdysser, den ene med to kamre, hvoraf den ene har dæksten, et dyssekammer og 7 høje, alt i Skelde skov. Sløjfet eller ødelagt er to langdysser, 3 andre stengrave, 2 langhøje og 76 høje. Den højtliggende og anselige Broager kirke, viet til Jomfru Maria, er helt af tegl. Karakteristisk ved kirken er, at den mod vest har et meget bredt tårn, bredere end skibet; dette tårn er forsynet med to høje, spidse spir, Under den dansk-tyske krig i 1864 anbragte tyskerne udkigsposter i Broager kirkes tårnspir; herfra havde de en udmærket udsigt over mod Dybbøl skanser. Kirken har tre klokker: En senromansk fra o. 1200-50, skriftløs samt to genforeningsklokker fra De Smithske Jernstøberier i Aalborg, erstatningsklokker for dem, som blev tvangsafleveret i 1917 til krigsbrug; begge genforeningsklokker er forsynet med gentagelser af indskrifterne på de afleverede samt vers og udsmykninger af Harald Slott-Møller. Alle tre klokker var tidligere ophængt i et tømret klokkehus opført på kirkegården 1650, landets største; de er nu ophængt i kirkens søndre tårn.

BYLDERUP SOGN i Ribe stift ligger mellem Tinglev og Tønder. Sognet, som i øst-vestlig retning gennemstrømmes af Slogs å og Hvirl å, ligger i den centrale del af Tinglev-fladen, og det landskabelige grundlag er en smeltevandsslette uden bakkeøer. I sognet findes af fredede oldtidsminder to anselige, Heds høj og Galgehøj; sløjfet eller ødelagt er 11 høje. Kirken, viet til Jomfru Maria (Maria-dag ?), var herredskirke i Slogsherred; den består af romansk kor og skib fra 1200-tallet og er opført af munkesten. Tårnet er bygget over en vestlig forlængelse af skibet; her er ophængt to klokker: en gammel klokke, der blev ødelagt ved lynbrand 1682, men omstøbt i 1711 af Joh. Asmussen, Husum, og en genforeningsklokke fra 1920 fra De Smithske Jernstøberier i Aalborg. Berthold Christian Ægidius, præstesøn fra Bylderup sogn, skrev dette vers: Kort er dette Levnets Tid, nær er Dødens sidste Strid. Kjære Sjæl! dig vel bered til den evig Salighed.

DØSTRUP SOGN i Ribe stift ligger ud til det sønderjyske maskland; sognets vestligste del er en del af Ballum-marsken, mens resten af sognet er en smeltevandsslette, der gennemstrømmes af forskellige åer, som løber ud i Brede å. Af fredede oldtidsminder findes i sognet 10 høje, hvoraf Poulskro høj er den største; sløjfet ellerødelagt er 25 høje. Sognets kirke, der i 1514 omtales som viet Skt. Laurentius, består af senromansk apsis, kor og skib, sengotisk tårn i vest med fire gavle og spids-pyramidetag. En tilbygning mod nord, kaldet ”den nye kirke, er opført i 1734 af teglsten på granitsokkel. I tårnet er ophængt en kirkeklokke fra 1723, støbt af Joh. Asmussen, og en genforeningsklokke fra 1920erne, tegnet af arkitekt G.V.Blom.

EGEN SOGN i Haderslev stift ligger midt på Als, idet sognet har kystlinie mod både Augustenborg Fjord og Lille Bælt. Hvor overfladeformen sine steder er svagt bølget bundmoræne, mens det andre steder overvejende er moræneler. I sognet er der en overdådighed af oldtidsminder: 4 runddysser, 6 langdysser, flere meget lange og med dæksten, 9 dyssekamre, 3 langhøje, 5 skibssætninger, en bautasten o.m.a. Sløjfet eller ødelagt er 4 stengrave og 22 høje. Egen kirke har tre klokker: En er støbt 1640 af Peter Melchiorsen, Husum, med lat. indskrift og relief af Maria med barnet. En er fra 1884, støbt af J. J. Radler i Hildesheim. Den tredje er en genforeningsklokke støbt 1920, støberi ikke kendt.

EMMERLEV SOGN Den anselige Emmerlev kirke, der er beliggende ensomt med den fredede Højkro som nærmeste nabo, omtales som viet Skt. Andreas, mellem byerne Emmerslev og Sdr. Sejerslev. Den består af et romansk skib, hvis oprindelige kor fik en østlig forlængelse og et smallere kor. Mens skibets byggematerialet er granitkvadre og rhinsk tuf, er der anvendt munkesten ved de senere forlængelser og tilbygninger, alle hvidkalkede. Det noget undersætsige tårn i vest har gavle til fire sider og blytækt pyramidetag. Efter en periode uden klokke fik kirken i 1921 hele to genforenings-klokker støbt hos De Smithske Jernstøberier i Aalborg. På den store klokke står: ”Det danske Folk gav mig til Emmerlev - Jeg samler Jer i Kirkesale – Nu tør I dansk med Herren tale – Jeg kalder Jer til Kirkegang – Kom hid og syng Jer Kristensang”; samme klokke har desuden et relief af et englehoved. På den lille klokke står: ”De Smithske Støberier gjorde mig – Det danske Folk gav mig til Emmerlev Kirke i Genforeningsaaret 1920 – Ære være Gud i det høje”. Det var Ernestine Nyrop (1888-1975), der kreerede udsmykning til begge kirkens genforenings-klokker, og hun arbejdede i de følgende år bl.a. med kirkerestaureringer i landsdelen.

Ensted Kirke, der ligger ensomt mellem byerne Røllum og Stubbæk, består af kor og skib fra romansk tid, der udvendigt er af veltilhuggede granitkvadre i jævne skifter. Kirken har intet tårn, men i et muret klokkehus fra 1828 hænger to klokker, den ene er fra 1654 med versalindskrift, støbt af Bathazar Melchior; den anden er en genforeningsklokke fra 1922 tegnet af billedhugger Carl Mortensen; klokkestøberiet var De Smithske Jernstøberier i Aalborg. På klokken kan læses: De Smithske Støberier i Aalborg gjorde

FELSTED SOGN i Haderslev stift ligger sydøst for Aabenraa, idet sognet grænser til fjorden. Sognet er geologisk set et ungt morænebakkeland med smådamme og søer og ret stejle skrænter og kløfter gennemskåret af vandløb på deres vej ned mod fjorden. Af fredede oldtidsminder er der 1 langdysse uden kammer og 5 høje; sløjfet eller ødelagt er 1 dyssekammer og 29 høje, heraf de fleste i sognets nordlige del. Kirken, der ligger i byens søndre udkant, var viet Skt. Dionysius. Kirkebygningen består af senromansk kor og skib samt et våbenhus i nord fra nyere tid. Kirken er uden tårn; men på kirkegården står et dominerende klokkehus, opført af egetræ i 1769, da det afløste et ældre. I klokkehuset hænger to klokker: Den ældste er støbt i 1847, mens den anden er en genforeningsklokke fra 1921 med vers af Kaj Hoffmann, støbt på De Smithske Jernstøberier i Aalborg. Kirkegården har en storslået indgangsportal med årstallet 1795

FJELSTRUP SOGN i Haderslev stift udgør en del af den store moræneflede mellem Haderslev Fjord og Hejsminde med højder mellem 20 og godt 40 m. Af fredede oldtidsminder findes en langdysse og to høje, den ret store Sandershøj ved Knud og en høj i haven til gården Fuglsang. Sløjfet eller ødelagt er 6 langdysser, et dyssekammer, to jættestuer, 4 stengrave og 61 høje. Den anselige hvidkalkede og blytækte Fjelstrup kirke, der muligvis har været viet Jomfru Maria, består af senromanske 1200-tals kor og skib med tre sengotiske tilbygninger, korforlængelse, udbygninger mod nord og tårn i vest samt sakristi på korets nordside i 1851. I tårnet er ophængt kirkens to klokker: Den ældste er støbt 1838 af J. Maschmann, Frederiksværk; den yngste er en genforeningsaklokke fra 1920, støbt hos De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

FOLE SOGN i Haderslev stift ligger nordvest for Gram ved den sydlige rand af Rødding bakkeø; sognet omfatter desuden en strækning af hedefladen lang Gram å, som danner sognets sydlige grænse. Af fredede oldtidsminder findes i sognet fire høje, men der er sløjfet eller ødelagt 43 høje, der næsten alle lå i et bælte langs Gram å. Fole kirke består af romansk kor og skib samt tårn med pyramidespir i vest fra 1852; tårnets underste etage tjener som våbenhus. Hele kirken er blytækket. Et tidligere tårn var i en så elendig forfatning, at det styrtede sammen. Som erstatning for den klokke, som sognet skulle aflevere til omstøbning under krigen 1914-18, fik kirken en genforeningsklokke allerede i 1919. Denne klokke, som er støbt hos klokkestøber B. Løw & Søn i København, blev skænket af ejeren af Gram Slot, grev Adolf Ludvig Brockenhuus-Schack,(død 1938).

GAMMEL HADERSLEV KIRKE i Haderslev stift er beliggende ved Storegade. Kirken er indviet til Skt. Søren og består af romansk kor og skib og gotisk tårn. afgav ved tvangsafleveringen i 1917 tre klokker: Den ene var fra 1770, støbt af Joh. David Kriesche, Eckernförde. De to andre var fra 1912, støbt af M. og O. Ohlsson, Lübeck. Alle tre måtte afleveres under fremmedherredømmet. Til erstatning for disse tre fik kirken i 1920 tre genforeningsklokker, støbt af De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

GENNER KIRKE ligger i Øster Løgum sogn i Haderslev stift. Genner ligger ved Genner Bugt. Tilbage i 1807 var der 12 skibe hjemmehørende i Genner, og der blev udført en del tørv fra moserne i sognet. Fra nord til syd i sognet forløber Oksevejen, hvoraf dele er fredet. Ved sognets nordgrænsepasserer oksevejen den imponerende Immervad Bro, som er en stenplankebro og bærer dateringen 1776; en af stenplankerne er 4,35 meter lang. Ved en åregulering er åløbet under broen nu tørlagt. Ejendommen tæt ved broen er den tidligere Immervad Kro. Ca. 150 meter af Oksevejen syd for Immervad er fredet siden 1926; det samme gælder Immervad Bro. På Knivsbjerg nord for Genner rejstes i 1899 et 48 meter højt tårn af tyskere i Haderslev og Aabenraa; i en niche i tårnet anbragtes en kæmpestatue af Bismarck. Efter genforeningen 1920 blev statuen flyttet til Tyskland, og i 1945 blev tårnet sprængt af modstandsfolk. På stedet er rejst en mindemur i granit med navnene på tysksindede nordslesvigere, der faldt under krigen 1939-45. Af fredede oldtidsminder er der mange i sognet: en langdysse, et dyssekammer, tre langhøje og 48 høje. Ved Oksevejen nær Hovslund står en runesten, Hovslund-stenen eller Øster Løgum-stenen. Den har været kendt side 1592 på denne plads, men i 1864 blev den af en tysk prins ført som krigsbytte til stottet Dreilinden i Potsdam. Efter Anden Verdenskrig blev den ført tilbage til sin gamle plads. Stenen, som stammer fra vikingetiden, bærer den enkle indskrift ”Hairulfr”, eller Hærulv, hvorfor stenen også kaldes Hærulv-stenen. Hvor den gamle vej fra Ribe, Pottevejen, støder til Oksevejen, står en vejvisersten med indskriften: ”C 7, Weg nach Ripen und Foldingbroe 1793”. Ved samme vejgaffel, lidt nord for Faarhus Kro, ligger et forsvarsanlæg, ”æ Wold”, strækkende sig til begge sider af Oksevejen, vinkelret på denne. Denne kirke blev bygget i 1935 i romansk stil med hvide mure og rødt tegltag. Netop ved Genner skal der tilbage i tiden have stået en Skt. Jakobs kirke el. et kapel. Kirken er opført 1935 på bakken Jonsbjerg som filialkirke og som erstatning for en nedbrudt Skt. Jacobs kirke, som lå i Genner så sent som i 1641. I kirkeskibet er i 1935 ophængt en skibsmodel. Genner kirke er den ene af tre såkaldt genforeningskirker i Sønderjylland opført efter genforeningen i 1920. I tårnet hænger en stor malmklokke, som bærer indskriften: ”Mæle jeg fik på hjemlig Strand at kalde til Kirke den danske Mand”.

HADERSLEV DOMSOGN, Haderslev Domkirke, Vor Frue Kirke, er en af byens ældste bygninger. Den er bygget i midten af 1100-tallet og senere om- og tilbygget. Den gotiske arkitektur og en højde på 22 m gør kirken næsten guddommelig. Kirken indeholder bl.a. et orgel med en facade fra 1652, en bronzestøbt døbefont fra 1485, flere forskellige skulpturer og figurer samt kirketekstiler, designet af Dronning Margrethe. Udenfor kirken kan I se flere eksempler på gravkapeller. Kirken har fire klokker, der alle er genforeningsklokker og støbt af De Smithske Jernstøberier i Aalborg; den ene er fra 1920 og de tre andre er fra 1921. En gammel klokke, støbt i 1736 af Johan Heinrich Armowitz, blev beslaglagt under 1. verdenskrig, men blev senere tilbagekøbt; nu kan den beses på Haderslev Museum.

HAMMELEV SOGN i Haderslev stift ligger umiddelbart vest for Haderslev. Af fredede oldtidsminder findes kun 2 høje, men sløjfet og ødelagt er 46 høje. Hammelev omfatter den vestlige del af Haderslev tunneldal fra Haderslev Dam og til dalens vestlige forgreninger. Morænelandskabet byder på varierende jordbundsforhold, varierende fra moræneler til mere sandholdig jord. Den hvidkalkede Hammelev kirke, der siges at have været viet Skt. Jørgen i katolsk tid, består af romansk skib med sengotisk forlængelse mod øst og vest og sengotisk kor og våbenhus, alle i munkesten, samt et sakristi fra 1903. Tagrytteren er yngre end forlængelsen; her er kirkens klokke ophængt, og den må betragtes som en genforeningsklokke, støbt 1924 af De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

HAVNBJERG SOGN i Haderslev stift ligger på tværs af der nordlige Als med kystlinie til både Lille Bælt og Sandvig. Hele sognet er et kuperet og frugtbart morænelandskab. Siden først i 1930’erne har sognet været præget af Mads Clausens virksomhed Danfoss, hvis tilstedeværelse har præget Havnbjerg sogn, øens Als og hele landet. Den højt og fritbeliggende kirke var i katolsk tid viet Vor Frue. Den hvidkalkede kirke består af romansk kolr og skib, sakristi mod øst fra 1780, tårn mod vest fra midten af 1800-tallet. I tårnet er ophængt to klokker: 1) er fra ca. 1350-75, støbt af Olaf Henriksen (Kegge) med indskr. om halsen ‘Ave Maria gracia plena’= Hil dig Maria fuld af nåde. 2) er en genforeningsklokke fra 1920. På kirkegården blev i 1966 begravet fabrikant Mads Clausen.

HVIDING SOGN i Ribe stift ligger ud til Vadehavet længst mod nord i det tidligere Tønder amt. Det meste af sognet er del af en bakkeø, men den vestlige del er gestområde og marskland. Af fredede oldtidsminder findes kun to høje, mens der er sløjfest eller ødelagt 9 høje. Hviding kirke, som kan ses vidt over marsken, er opført på gamle fyldlag efter jernalderbeboelse. Kirken består af romans skib og kor med apsis og en vestlig forlængelse. Ifølge præsteindberetning fra 1638 skulle kirken tidligere have haft ”to høje spir mod vest, men de skulle være faldet sammen midt om sommeren for 100 år siden". Kirkens klokke, der er ophængt i en tagrytter, er en genforeningsklokke fra 1920; en klokke, støbt af Hans van Damme i Hamborg1589 blev 1902 solgt til et museum.

HØJST SOGN i Ribe Stift i Sønderjylland ligger i den vestlige del af det, man kalder Tinglefladen, der er en ren smeltevandsslette uden bakkeøer. Største højde i sognet er ca. 20 m mod nord, og terrænet falder mod syd til ca. 9 m; fra nord til syd gennemstrømmes sognet af Arnå. Der findes ingen bevarede oldtidsminder i sognet; men der har være 4 høje. Den blytækte hvidkalkede Højst kirke anses for at være den bedst bevarede afegnens romanske teglstenskirker med apsis, kor og skib i munkesten fra 1200-tallet. Tårnet i vest er fra 1400-tallet og våbenhus i syd er fra omkring 1750. Kirken har én kirkeklokke fra 1752 støbt af Johann Andr.Bieber og Søn i Hamborg samt én genforeningeklokke fra 1920 med vers af Kaj Hoffmann, støbt af De Smithske Jern-støberier i Aalborg.

HØRUP SOGN i Haderslev stift ligger på Syd-Als; sognet er et morænelandskab med højde i nord på ca. 50 m, og terrænet skråner mærkbart ned mod Hørup Hav. Af fredede oldtidsminder er bevaret to langdysser, en hellekiste, tre langhøje, 30 høje, 9 tuegrave, 5 skålsten, et voldanlæg og en stenalderboplads; de fleste mindesmærker ligger i skovene. Sløjfet eller ødelagt er 3 langdysser og 55 høje. Den hvidkalkede tegldækkede Hørup kirke ligger på en høj bakke omtrent midt i sognet. Kirken består af romansk kor og skib, unggotisk vestlig forlængelse, gotisk korforlængelse, våbenhus mod syd og på korets nordside et sakristi fra 1840. På kirkegårdens sydlige del står et fritstående klokkehus af eg, tidligst omtalti 1589; i sin nuværende tilstand er det hovedsagelig fra 1689, men egentliug er det et middelalderligt hus, hvis pyramidetag cnu er dækket afc skifer. I klokkehuset hænger tre klokker: 1) Mariaklokken fra 1571, skriftløs udover årst., indtil 1945 i tagrytteren, nu i våbenhuset. 2) Klokke støbt 1882 af I. I. Radler og Sønner i Hildesheim, hænger nu i klokkehuset. 3) Genforeningsklokke fra 1920, støbt hos De Smithske Jernstøberier i Aalborg. En fjerde klokke støbt i 1946 og ophængt i tagrytteren.

KEGNÆS SOGN i Haderslev stift ligger på Kegnæs allersydligst på Als. Sognet er sin egen halvø, som bortset fra Drejet udelukkende har kyststrækninger mod Hørup Hav, Sønderborg Bugt og Flensborg Yderfjord. Der findes kun få fredede oldtidsminder: En lille langdysse ogen hellekiste; sløjfet og ødelag er to langdysser og 30 høje. Kirken, der er opført 1615-16 af hertug Hans den yngre, er viet Skt. Johannes, vistnok Døberen. Den hvidkalkede teglhængte kirke består af kor, skib og tårn med pyramidetag; her er ophængt har to klokker: 1) støbt 1615 af Peter Melchiorsen Brande, Husum, med indskr. på latin og hertug Hans d.Yngres våben. 2) genforeningsklokke støbt 1921.

LØGUMKLOSTER SOGN med tilhørende Løgumkloster landsogn i Ribe stift ligger ved Brede å på en ret ufrugtbar og flad hedeslette ved nordranden af Møgeltønder bakkeø. Af fredede oldtidsminder er bevaret et par høje; sløjfet eller ødelagt er tre. Løgumkloster kirke sammen med klostret er et storslået bygningsværk, som er blevet til gennem flere hundrede år, hvilket fremgår at skiftende stilarter. I en tagrytter er ophængt tre klokker, hvoraf den ældste er fra 1492, mens de to andre er fra 1924 og 1925, støbt hos De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

LØJT SOGN i Haderslev stift ligger i Rise herred i Sønderjylland og omfatter næsten hele halvøen Løjt Land; sognets grænser er derfor for en stor del kystgrænse. Det relatift jævne land med lave bakker bestårmest af sand og grus, nemlig smeltevandsaflejringer fra istiden. I sognet er der mange fredede oldtidsminder: 3 runddysser, 4 langdysser, 3 dyssekamre, 1 jættestue, 1 hellekiste, 1 langhøj og 17 høje. Sløjfet og ødelagt er 4 langdysser, 2 dyssekamre, en jættestue, 17 ubestemmelige stengrave og71 høje. Den skifertækte Løjt kirke omfatter romansk kor og skib af rå kamp med senromansk korforlængelse samt senere tilbygninger. Kirken har et tre stokværk højt tårn med fire gavle og et ottesidet spir. I dette tårn hænger to klokker, hvoraf den ene er støbt 1865 med versalindskrift hos Beseler i Rendsborg; den anden er en genforeningsklokke med vers af Helge Rode, støbt hos De Smithske Jernstøberier i Aalborg 1920. Kirkens skibsmodel 3-mastet orlogsfregat Gloria Deo, som altid har båret dannebrog, hvilket blev et led i den nationale kamp under fremmedherredømmet 1864-1920. Hvert år blev flaget fornyet ved forårstid. Tyskerne forsøgte at udfinde, hvordan det skete, selvfølgelig for at afklapse synderen, men forgæves.

NORDBORG SOGN er identisk med flækken Nordborg i Haderslev stift og ligger på det nordligste af Als. Nordborg kirke, som var viet til Skt. Antonius, ligger på randen af et bakkedrag. Der har fald mod Nordborg sø Kirken består af kor, skib og underste stokværk af lidt yngre tårn i vest, alt fra første halvdel af 1200-tallet, samt et sengotisk kapel på skibets sydside; et tårn er bygget over sidekapellet i 1789. Her er ophængt to klokker, den ene støbt 1620 af Melchior Lucas; den anden er en genforeningsklokke fra 1920, støbt hos De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

REJSBY SOGN i Hviding herred i Ribe stift ligger i den vestligste del af Sønderjylland nær Vadehavet. Sognets ret flade land bestør i vest af marskland og længere mød øst af lavt gestland medmosestrækninger og bakkeøtunger. Rejsby kirke er en tufstenskirke fra ca. 1250, viet til Skt. Laurentius (helgendag 10. august). 1400tals-sidealtertavler m. Jomfru Maria og barnet samt Skt. Anna selvtredje. Kirken har to klokker: én fra 1731, støbt i Husum, og en genforeningsklokke fra 1920erne.

RINKENÆS SOGN i Haderslev stift ligger ned til Flensborg Fjord. Rinkenæs gamle kirke, som er en kullet romansk kirke fra 1500-tallet, står på kanten af bakkedrag. En ny kirke blev bygget og stod færdig i 1932. Rinkenæs Korskirke er den ene af tre såkaldt genforeningskirker bygget i Sønderjylland efter genforeningen 1920. I kirkens tårn hænger tre klokker af forskellig størrelse, skænket af skibsreder A. P. Møller. Da man spurgte skibsrederen, om han ville tilgodese kirken med en klokke, svarede han: Nej, jeg vil ikke give én klokke, men tre klokker, dersom jeg må bestemme, hvad der skal stå på dem! Det fik han lov til, da man vidste, skibsrederen var en kirkens mand, og han valgte omkvædet fra salmen Alt står i Guds faderhånd. På den store står: Af Guds Nåde. På den mellemste står: Til Guds Ære. På den mindste står: Evig glade vi skal være.

AABENRAA, SKT. NICOLAI SOGN, i Haderslev stift. Kirken har tre klokker: Kirken har tre klokker, der alle hænger i tagrytteren. Den ældste, som er støbt i 1613 i Husum, fungerer som slagklokke for kirkeuret. Den har følgende inskription: »VERBUM DOMENI MANET IN ÆTERNUM - M. MELCHIOR LUCAS THO HUSUM ME FECIT ANO 1613« (Herrens ord bliver evindelig - M. Melchior Lucas i Husum gjorde mig 1613). De to andre klokker er genforeningsklokker, støbt af De Smithske Jernstøberier, Aalborg. De har udsmykninger, tegnet af P V Jensen-Klint. Genforeningsklokkerne blev ophængt i 1921 til erstatning for de to klokker, som kirken måtte aflevere til omsmeltning i 1917, så metallet kunne blive anvendt til krigsbrug. Et brudstykke af disse klokker opbevares i sakristiet. Den store genforeningsklokke vejer 1447 kg og ringer i tonen F. Den har følgende inskription: »LOVER HERREN GAMLE UNGE SOM I SJUNGE SKAL JEG RUNGE LØST ER NU DEN DANSKE TUNGE«. Den lille genforeningsklokke vejer 645 kg og har tonen B. Dens inskription lyder således: »SÅ BØDER FRED 1920 HVAD KRIG BRØD NED 1917«. På begge klokker er der desuden følgende inskription: »DE SMITHSKE STØBERIER I AALBORG GJORDE MIG OG DET DANSKE FOLK GAV MIG TIL AABENRAA KIRKE I GENFORENINGSAARET« . Et gavebrev, der fulgte med klokkerne, slutter med ordene: »Naar da Klokken atter lyder over det ved Troskabens og Kærlighedens Kraft genvundne Land, ligger deri den Bøn, at Frelsens Ord paa Folkets Maal maa være og vokse, mens Malmen har Mæle. Juni 1921. Nationalfondet af 1918 til Anskaffelse af Kirkeklokker i Sønderjylland”

SOTTRUP SOGN i Haderslev Stift ligger på Sundeved. Sognet er en del af et ægte sydøstjysk morænelandskab. Af fredede oldtidsminder er bevaret 4 høje, men sløjfet og ødelagt er 41 høje. I Nydam mose udgravedes 1859-63et stort offerfund, bl.a. bestående af en egetræsbåd, Nydambåden, som af tyskerne taget som krigsbytte og ført til Gottorp Slot; her kan den beses. Den frit og højtbeliggende Sottrup kirke, er hvidkalket og blytakt; den består af romansk kor og skib af kamp, et gorisk forlængelse vestligt, meget højt og dominerende tårn, hvor der er ophængt to klokker. 1) Den ældste er fra 1656, men genstøbt i 1829 af Beseler i Rendsborg; 2) endvidere en genforeningsklokke fra 1920 med vers af Helge Rode og udsmykning af Sven Thue, støbt af De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

STEPPING SOGN i Haderslev stift ligger vest for Christiansfeld. Geologisk set er sognet en del af en smeltevandsdal, der har sit udspring ved Taps, hvor der forefindes kilometervide engstrækninger. Den hvidkalkede og blytækte kirke er en ganske anselig bygning, der består af romansk kor og skibmed fire sengotiske tilføjelser. Tårnet er ved østenden af det oprindelige kor, og sakristi ved tårnets nordside. Kirken har to klokker: Den ene er støbt i 1547 af Gerhardt fra Marvelt og hænger i en gl. klokkestol. Den anden er en genforeningsklokke fra 1920 støbt af De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

SØNDER HYGUM SOGN i Haderslev stift ligger nordvest for Gram. Sognet omfatter den vestlige del af Rødding bakkeø, men i det sydvestlige hjørne har man et bælte af hedeslette og ikke uventet engflader ned mod Flade åens slyngninger. Af fredede oldtidsminder findes bl.a. 3 dyssekamre og 20 høje, hvoraf Valdemarshøj, Stavsagerhøj og Løkkelundshøj er anselige. Sløjfet og ødelagte er 2 langdysser og 96 høje. Den anselige, højtliggende og blytækkede Sønder Hygum kirke, der i middelalderen vare viet Skt. Laurentius, består af romansk apsis, kor, skib fra sidst i 1100-tallet samt tårn i vest og våbenhus i nord fra sengotisk tid; apsiden fremtræder ganske imponerende med 4 halvsøjler under hvidkalkede bueslag. Byggematerialet er veltilhuggede granitkvadre iblander lidt frådsten og tuf. Tårnet har et højt pyramidelignende spir med små kviste med ure. I tårnet er ophængt to kirkeklokker: 1) er støbt 1686 af Claus Asmussen i Husum, har indskr. og korsfæstelsesrelief. 2) er en genforeningsklokke, støbt 1920 af De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

TANDSLET SOGN ligger på på tværs af det sydlige Als; sognet har en kort kystlinie mod Hørup Hav og en nogetslængere kystlinie mod Lille Bælt. Det meste af sognet er et varieret morænebakkeland med højder på op til 67 m. Af fredede oldtidsminder findes i sognet to dyssekamre samt en høj, der bærer kirkens klokkestabel; sløjfet eller ødelagter en langdysse, 15 stengrave og 10 høje. Den hvidkalkede, tegltækkede Tandslet kirke består af romansk skib, kor og apsis samt et sengotisk sakristi mod nord og våbenhus mod syd; dertil en tagrytter over koret. Den romanske del af kirken er opført af munkesten i munkeskifte og rå kamp. Øst for kirken, på toppen af fredet gravhøj, findes et velbevaret middelalderligt klokkehus af egetræ, nævnt første gang i 1589; her er ophængt de to af kirkens tre klokker: 1) Marieklokken fra 1755 er urklokke i tagrytteren. 2) Klokke støbt af J.J.Radler i Hildesheim 1887. 3) Genforeningsklokke støbt 1920.

TYRSTRUP SOGN i Haderslev stift ligger omkring Christiansfeld. Størstedelen af sognet er moræneland og må betegnes som en bølget moræneflade med højder mellem 30 og 40 m; sognet gennemskæres af Taps å, som navnlig mellem Aller mølle og Torning mølle ligger i en smuk kløft med markerede dalsider. Ved landevejen ved den gamle grænse rejstes i 1921 en stor natursten med indskriften: Her hilste Sønderjyderne Kong Chr. X Velkommen ved Genforeningen d. 10. Juli 1920. Tyrstrup kirke, der er opført 1862-63, ligger i udkanten af Christiansfeld. Byggematerialer er gule mursten med røde skifter, Kirken fremtræder som en korskirke med apsis, sakristi i sydøst og tårn mod vest. Bygningen står på soklen af den i 1862 nedbrudte romanske kirke. I sit tårn har kirken to klokker: En gotisk, skriftløs klokke; en genforeningsklokke fra 1920, støbt af De Smithske Jernstøberier i Aalborg. Portalen til Tyrstrup kirkegård er ganske imponerende; den er opført af kvadre og granitsøjler fra den romanske kirke, der blev nedrevet i 1862.

TØNDER SOGN er identisk med Tønde købstad i Ribe stift. Byen ligger meget lavt på en hedeseltte på randen af Tøndermarsken. Øst for byen går marsken over i lave og vandlidende engstrækninger, og i nord når byens udkant lige ind i bakkeøterræn, bestående af sandet morænemateriale fra næstsidste istid. Kristkirken er en del af en Skt Nicolai kirke, som indgår i den 1591-92 opbyggede Kristkirke. Det tre stokværk høje tårn, som i 1520 afløste et tømret klokkehus, som kendes fra andre steder i Sønderjylland. Kristkirken har hele fem klokker. 1) fra 1650 er ophængt i spiret; 2) fra 1702 støbt af Claus Asmussen i Husum; 3) fra 1722 støbt af L. Strahlborn, Lübeck:4-5) genforeningsklokker støbt hos De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

ULLERUP SOGN i Haderslev stift ligger på Sundeved. Fra sin kystlinie ved Als Fjord strækker sognet sig op i det ret ensartede sundevedske morænelandskab, hvor bakkedragene afvekslende med dalstrøg når op mor 60 m. Det lerede moræneler giver mulighed for rig udnyttelse for planteavl. På Avnsbøl mark ses Voldstedet Brådeborg, som er en oval afrundet banke, ca. 80 m lang, nu overpløjet. Af fredede oldtidsminder er der to langdysser, den ene er den 35 m lange Brudehøj, en langhøj og 7 høje. Sløjfet eller ødelagt er to langdysser, to jættestuer, en langhøj og46 høje. Den hvidkalkede og skifertækte Ullerup kirke, der er viet Skt. Laurentius, har romansk skib og kor med sengotisk korforlængelse samt tårn i vest med fire gavle og pyramidespids; tårnrummet fungerer som våbenhus og indgang. Et tømret klokkehus vest for kirken blev nedbrudt i 1903. Kirken har to klokker: 1) Den ældste blev omstøbt 1632 til Lidt kirke på øen Nordstrand, som lagdes øde af vandflod i 1634, købt af Ullerup 1640 for 800 mk.; med plattysk varsalindskrift og relieffer. 2) Desuden en genforeningsklokke fra 1920 fra De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

VARNÆS SOGN i Haderslev stift ligger nordligst på Sundeved i Lundtoft herred i Sønderjylland. Det sundevedske sogn har mod nord kystlinie mod Als Fjord og Aabenraa Fjord. Det landskabelige grundlag er et bundmorænelandmed to velmarkerede tunneldale med hovedretning øst-vest; den nordligste af disse er delvis søfyldt, idet Skovsø ved en tange er afspærret fra Als Fjord. På egnen forefindes et særligt landskabsfænomen; oven på bundmorænefladen er der af dødisen opbygget et stort antal fladbakker bestående af stenfri ler og sand, som hæver sig en snes meter over morænefladen; En imponerende dannelse af denne art er det 64 m høje Broksbjerg. Af fredede oldtidsminder kan ses 2 langdysser, hvoraf Kæmpestenen er et anseligt mindesmærke, 48 m langt med 90 randsten og et kammer med dæksten, desuden en høj. Sløjfet eller ødelagt er 43 høje, der næsten alle lå i sognets nordlige del. Den kullede kirke ligger højt på sin bakke; den består af kor olg skib fra romansk tid, en lidt yngre vestlig forlængelse, sengotisk sydvendt kapel og et nyere våbenhus mod nord. I kirken er ophængt et kirkeskib fra 1784, 3-mastet orlogsfregat, hvor der på kølens styrbords side nævnes giveren: Asmus J. Smith & Sohn, og på bagbords side læses: Soli Deo Gloria. Kirken har et klokkehus med to klokker, hvoraf den ene er en genforeningsklokke fra De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

AASTRUP SOGN i Haderslev stift ligger øst for Haderslev, og sognet grænser mod syd ned til Haderslev Fjord. Den herskende overfladeform i sognet er morænefladen; mod Haderslev Fjord har man stedvis ret stejle skråflader med fald fra 50-30 m furet af talrige kløfter, der formanges vedkommende er skovløse. Den ret anselige Aastrup kirke, der er viet Skt. Peder, består af romansk kor og skib med tre sengotiske tilføjelser, våbenhus mod syd, tårn mod vest og sakristi ved korets nordside samt på skibets nordside en korsarm fra 1789. I tårnet er ophængt kirkens to klokker:1) er fra 1647, støbt af Balthazar Melchior i Flensborg. 2) er en genforeningsklokke fra 1920, støbt af De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

Sønderjyske genforeningsklokker

Grænselandets historie er i en nøddeskal Danmarks historie. Den skæbne, som overgik Sønderjylland, fik konsekvenser for hele nationen, og de tab, som Sønderjylland led, var hele Danmarks tab. Min livslange interesse for Grænselandet og dets historie har inspireret mig til at sammenstykke den her foreliggende beretning om de mange sønderjyske kirker, som gennem tvangsaflevering af sine kirkeklokker fik skæbnens ugunst at føle. Beretningen må betragtes som en lille niche i Sønderjyllands historie i almindelighed og som et beskedent supplement til landsdelens kirkehistorie i særdeleshed.




Resultatet af krigen i 1864 blev, at Danmark måtte afstå hele hertugdømmet Slesvig til Tyskland. Fremmedherredømmet kom til at vare i 56 år frem til 1920. Det betød, at under Verdenskrigen 1914 –18 var både Nord- og Sydslesvig at betragte som dele af Tyskland. Under den krig udskrev den tyske stat en klokkeskat, som pålagde de sønderjyske sogne på lige fod med kirkesognene i det egentlige Tyskland tvangsaflevering af kirkeklokker, i den hensigt at omstøbe dem til kanoner. Et kirkesogn måtte kun beholde én klokke. Hvad man havde derudover skulle afleveres til den tyske våbenindustri. Kun ganske få sogne slap for tvangsafleveringen; det skete i ganske få tilfælde, hvor en kirkes klokke var af særlig høj kvalitet og historisk værdi.



Efter genforeningen i 1920 donerede Krigsministriet i alt 60 gamle malmkanoner til støbning af klokker til de sønderjyske kirker, som havde tvangsafleveret klokker. Disse kanoner var for en stor del støbt af materiale fra kirkeklokker, inddraget ved klokkeskatten 1528 og 1602. Genforeningsklokkerne var at betragte som en gave fra det danske folk, idet der oprettedes "Nationalfondet af 1918 til Anskaffelse af Kirkeklokker i Sønderjylland".



Klokkerne blev naturligvis taknemligt modtaget i de sønderjyske sogne. På én og samme søndag efter påske i 1921 blev alle de genforeningsklokker, som på det tidspunkt var overdraget, indviet på højtidelig vis, sandsynligvis med oplæsning af det gavebrev, der fulgte med hver klokke, som en kirke fik overdraget. Dette gavebrev sluttede med ordene: »Naar da Klokken atter lyder over det ved Troskabens og Kærlighedens Kraft genvundne Land, ligger deri den Bøn, at Frelsens Ord paa Folkets Maal maa være og vokse, mens Malmen har Mæle. Juni 1921. Nationalfondet af 1918 til Anskaffelse af Kirkeklokker i Sønderjylland".



Ernestine Nyrop (1888-1975) tegnede udsmykning til to genforeningsklokker til Emmerlev Kirke i Sønderjylland og arbejdede i de følgende år bl.a. med kirkerestaureringer i landsdelen.



Et meget stort antal af genforeningsklokkerne – 44 i alt - blev støbt af De Smithske Jernstøberier i Aalborg. Hvorfor så mange klokker blev støbt i Aalborg, kan man godt undre sig over, for der fandtes andre klokkestøbere i Danmark. Men sandsynligvis havde støberiet i Aalborg erfaring i netop klokkestøbning, og det var samtidig enklere for Krigsministeriet at få transporteret alle de donerede 60 gamle malmkanoner til ét støberi og ikke til flere forskellige.



Herunder er nævnt de fleste af de kirker, som modtog én eller flere genforeningsklokker. De anførte oplysninger er i det væsentlige hentet fra det topografiske værk Trap Danmark, som er inddelt efter de gamle amter, Ribe, Tønder, Haderslev samt Aabenraa og Sønderborg. Beskrivelsen af de enkelte sogne omfatter for det meste en kort orientering om sognets topografi, stedets fredede oldtidsminder, herunder runesten, hvor sådanne findes, samt lidt om kirkens historie. Endelig gives der en omtale af kirkens klokker, især genforeningsklokkerne. Trap Danmark er naturligvis rig på mange flere oplysninger.



Billeder af de 38 kirker, der blev betænkt med genforeningsklokker, findes herunder anbragt i alfabetisk rækkefølge i henhold til den viste liste. Når du klikker på billedet af den enkelte kirke, bliver billedet i de fleste tilfælde forstørret, og under billedet vil der fremkomme en beskrivelse af sognet og dets kirke. God fornøjelse.

1. Abild kirke i Ribe stift (1, Aalborg)
2. Adsbøl kirke i Haderslev stift (1)
3. Arrild kirke i Haderslev stift (1) 
4. Bov kirke i Haderslev stift (1)
5. Broager kirke i Haderslev stift (2, Aalborg)
6. Brøns kirke i Ribe stift (2)
7. Bylderup kirke i Ribe stift (1, Aalborg)
8. Døstrup kirke i Ribe stif (1)
9. Egen kirke i Haderslev stift (1)
10. Emmelev kirke i Ribe stift (2, Aalborg)
11. Ensted kirke i Haderslev stift (1)
12. Felsted kirke i Haderslev stift (1, Aalborg)
13. Fjelstrup kirke i Haderslev stift (1, Aalborg)
14. Fole kirke i Haderslev stift (1)
15. Gammel Haderslev kirke i Haderslev stift (3, Aalborg)
16. Genner kirke i Haderslev stift (1)
17. Haderslev Domkirke i Haderslev stift (4, Aalborg)
18. Hammelev kirke i Haderslev stift (1, Aalborg)
19. Havnbjerg kirke i Haderslev stift (1)
20. Hviding kirke i Ribe stift (1)
21. Højst kirke i Ribe stift(1, Aalborg)
22. Hørup kirke i Haderslev stift (1, Aalborg)
23. Kegnæs kirke i Haderslev stift (1)
24. Løgumklosterkirke i Ribe stift (2, Aalborg)
25. Løjt kirke i Haderslev stift (1, Aalborg)
26. Nordborg kirke i Haderslev stift (1, Aalborg)
27. Rejsby kirke i Ribe stift (1)
28. Rinkenæs korskirke i Haderslev stift (3)
29. Skt. Nicolai kirke, Aabenraa, i Haderslev stift (2, Aalborg)
30. Sottrup kirke i Haderslev stift (1)
31. Stepping kirke i Haderslev stift (1, Aalborg)
32. Sønder Hygum kirke i Ribe stift (1, Aalborg)
33. Tandslet kirke i Haderslev stift (1)
34. Tyrstrup kirke i Haderslev stift (1, Aalborg)
35. Tønder sogn i Ribe stift ( 2, Aalborg)
36. Ullerup kirke i Haderslev stift (1, Aalborg)
37. Varnæs kirke i Haderslev stift (1, Aalborg) 
38. Aastrup kirke i Haderslev stift (1, Aalborg)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.08 | 09:58

Dejligt at nogen fortæller om vore historiske sten, de er jo en del af vor historie og har givet anledning til mange sagn og myter.

...
20.04 | 21:43

Kære Poul Sørensen -Tak oplysning om 0-sten i Ribe. Den skal jeg besøge ved lejlighed. Sidst jeg var i Ribe, så jeg den runesten, som er fundet ved domkirken.

...
20.04 | 20:51

På Ribe Domkirke plads blev den gamle 0-sten lagt på plads efter at den havde været borte i nogle måneder. Og ligger så derfor stadig på sin rigtige plads.

...
20.04 | 09:44

Kære Per Henning - Tak for din oplysning. Jeg skal på Rønde Højskole i sommer; så vil jeg tage om ad Rønstenen og få taget et billede af den. Rigtig god sommer!

...
Du kan lide denne side