MAGELØSE MALTA

OPTAKT PÅ LØGUMKLOSTER HØJSKOLE

Malta-turen omfattede et 5-dages forberedende ophold på Løgumkloster Højskole efterfulgt af en ugelang rejseoplevelse på Malta. Sammen med 10 andre personer kom vi til at udgøre rejseholdet, og vi mødte op på Løgumkloster Højskole tirsdag den 26. februar.

FORBEREDELSESFASEN 

LØGUMKLOSTER HØJSKOLE 

Gennem et opslag i Kristeligt Dagblad havde vi erfaret, at vi kunne få en tur til Malta i det tidlige forår 2013. Malta-turen omfattede et 5-dages forberedende ophold på Løgumkloster Højskole efterfulgt af en ugelang rejseoplevelse på Malta. Sammen med 10 andre personer kom vi til at udgøre rejseholdet, og vi mødte op på Løgumkloster Højskole tirsdag den 26. februar. Til og med lørdag den 2. marts blev vi forberedt til Malta-rejsen under særdeles kyndig vejledning af højskolelærer Annemarie Morris. Hun blev hjulpet på bedste vis af to andre højskolelærere, Georg Bendix og Niels Troldborg. I fællesskab lagde disse lærere grundlaget for de følgende dages Malta-oplevelser.

Ud over forberedelse til Malta-rejsen omfattede højskoleopholdet bl.a. en tur til Ribe, hvor vi på byens kunstmuseum så Ribe-Samlingen samt en særudstilling af mesterværker fra Skagens Museum. Under en kort byvandring blev der bl.a. gjort ophold ved en buste af Jacob August Riis; han var født i Ribe 1849, men udvandrede til Amerika, hvor han – hovedsageligt i New York – virkede som afslørende dagbladsreporter. I en officiel skrivelse kaldte præsident Theodore Roosevelt Jacob Riis for ”New Yorks nyttigste borger”.  Leder af Ribe-turen var Aksel Krogslund Olesen.

I Ribe gjorde vi også et lille ophold på Vikingemuseet. Det var mest for at indtage den medbragte eftermiddagskaffe. Men her kunne vi iagttage byens nyeste sjældenhed, nemlig en runesten, som er blevet fundet og gravet fri i forbindelse med omlægning af omgivelserne ved Ribe Domkirke.  Runestenen er fra omkring år 1000, men dens runer er endnu ikke tydet.

Vort højskoleophold indebar naturligvis også, at vi hver formiddag kunne deltage i andagt i den særdeles smukke Kapitelsal, ligesom vi kunne deltage i aftenandagt i Løgumkloster Kirke.

 

 


 

FAKTA OM MALTA

Maltas nationalflag er en hvid-rød dug delt lodret i to lige store halvdele med den hvide del ind mod flagmasten. Øverst i flagets hvide del er Georgskorset indsat. Georgskorset, George Cross, er et enkelt sølvkors i mørkeblåt bånd; højeste britiske orden efter Viktoriakorset. Georgskorset blev indstiftet 1940 af George 6. Tildeles fortrinsvis civile fra The Commonwelth for udvist mod og tapperhed i yderste livsfare. Malta fik korset 1942 for sin udholdenhed under italienske og tyske flyangreb, det første eksempel på en korporativ britisk ordenstildeling. Malta har ført Georgskorset i sit våben og flag siden 28. december 1943. Ordenens motiv er Skt. Georgs kamp med Dragen.

Hvis man befinder sig på destinationen 14° 30´ østlig længde, hvor denne krydses af 35° 50´ nordlig bredde har man sat sine fødder et sted på den ø i Middelhavet,der hedder Malta.

Nationen Malta består af 5 øer af hvilke 2 er ubeboede. De beboede øer er samtidig de største: Malta, hvor hovedstadenValletta er beliggende, med 246 km2 og Gozo med 67 km2,  altså tilsammen 313 km2. (Den sønderjyske ø Als er på 321 km²) Øgruppen er beliggende i det centrale Middelhav syd for Sicilien, øst for Tunesien og nord for Libyen. De høje og klippefyldte kyster rummer desuden vige, der udgør fortrinlige naturlige havne. De alvorligste miljøproblemer er koncentreret i disse områder og skyldes primært den menneskelige ekspansion, udviklingen af turismen, den gradvise braklægning af landbrugsjorder samt den stigende udledning af spildevand og affaldsstoffer fra den industrielle aktivitet.

Malta har en særdeles central beliggenhed i Middelhavet. Der er 90 km til Sicilien, 400 km til Tunesien, 1237 km. Til Libyen, 1689 km til Cairo, 1775 km til Gibraltar. Denne centrale beliggenhed har haft stor betydning op igennem hele ørigets historie tilbage fra Oldtiden og frem til i dag. Skiftende tiders stormagter har krigedes om at herske over det lille ørige.

Maltas befolkning: Malteserne (95,7%) nedstammer fra fønikere, arabere, italienere og englændere. Der findes en lille engelsk minoritet (2,1%). Indbyggertallet 2010: 417.000, befolkningstæthed: 1306 (10 x Danmarks).

Med en befolkningstæthed, der er 10 gange så stor som Danmarks, er det vanskeligt at forestille sig, at der kan være arbejde nok til alle. Vi fik imidlertid oplyst, at malteserne kan ernære sig gennem flere forskellige jobs og bijobs. Landmanden, håndværkeren eller kontormanden kan måske have et bijob som taxa-chauffør eller fungere i turist- eller restaurationsbranchen. Utallige kombinationsmuligheder kan foreligge. Vi fik tillige oplyst, at maltesere, der vil bygge hus, ikke optager lån. Man begynder at bygge sit hus og bygger for de penge, man har. Når man har råd til at bygge videre, gør man det. Derfor så vi mange steder halvfærdige huse stå forladte, ventende på, at bygherren fik råd til at fortsætte byggeriet. Dette system giver muligvis en sund økonomi i familien. 

Religion: Katolicisme er den officielle religion. Der findes minoriteter indenfor den anglikanske kirke og islam.

Langt størsteparten af Maltas befolkning bekender sig til katolicismen. Det i en sådan grad, at paver gennem tiderne har fundet behag i at aflægge det lille øsamfund deres besøg. Den netop afgåede pave, Benedikt XVI, nåede endda at besøge Malta to gange. 

Sprog: Maltesisk og engelsk; de er begge officielle. Maltesisk er et semitisk sprog med italienske elementer og latinsk alfabet.

Maltas nationalflag er en hvid-rød dug delt lodret i to lige store halvdele med den hvide del ind mod flagmasten. Øverst i flagets hvide del er Georgskorset indsat.

Georgskorset, George Cross, er et enkelt sølvkors i mørkeblåt bånd; højeste britiske orden efter Viktoriakorset. Georgskorset blev indstiftet 1940 af George 6. Tildeles fortrinsvis civile fra The Commonwelth for udvist mod og tapperhed i yderste livsfare. Malta fik korset 1942 for sin udholdenhed under italienske og tyske flyangreb, det første eksempel på en korporativ britisk ordenstildeling. Malta har ført Georgskorset i sit våben og flag siden 28. december 1943. Ordenens motiv er Skt. Georgs kamp med Dragen.

Malta er fuldgyldigt medlem af EU - har været det siden 2004. 

I forlængelse af , at Malta blev  medlem af EU fra 2004, indførtes euroen i 2008. Den lille nation fik herefter bevilget mange euro-millioner bl.a. til udbedring af dens vejnet. Malta har imidlertid fået et stort problem med bådflygtninge, der har ønsket at komme længere op i Europa. Men nu er de strandet på Malta, og her løser man flygtningeproblemet på sin egen måde. Flygtningene får ingen kontanthjælp fra det offentlige, men må søge at klare sig ved tilfældigt arbejde. I Valletta så vi på et torv en større gruppe flygtninge, som stod parate til at tage forefaldende arbejde. Situationen mindede præcist om bibelens beretning om ”Arbejderne i Vingården” (Matt. 20,1-16).

Maltas politik over for strandede flygtninge synes også praktiseret af denne indstilling:

Watch Towers were built by the Knights of St. John

to guard the Maltese shores against invaders.


 

 

MALTAS TIDLIGSTE FORHISTORIE

Beviset for denne besynderlige tilstand finder man i Ghar Dalam Cave og Museum på det sydlige Malta. En hule strækker sig mere end 200 meter ind i kalkstenen, hvoraf de 80 meter er en tilgængelig drypstenshule

I forhistorisk tid har der på Malta levet flokkevis af dværgelefanter og små flodheste, som efterhånden havde tilpasset sig levevilkårene dér. Disse dyr var kommet for mere end 500.000 år siden, da Malta var landfast med Sicilien. Da istiden ebbede ud, betød isens afsmeltning, at Malta ikke længere var landfast med Sicilien, men blev et isoleret lille landområde, og disse dyr var tvunget til at blive, hvor de var. Beviset for denne besynderlige tilstand finder man i Ghar Dalam Cave og Museum på det sydlige Malta. En hule strækker sig mere end 200 meter ind i kalkstenen, hvoraf de 80 meter er en tilgængelig drypstenshule med stalaktitter og stalakmitter. Her er fundet tegn på menneskelig beboelse for ca. 7400 år siden. I hulen er der fundet store mængder af dyreknogler og tænder, svarende til 7000 dyr, som levede på stedet. På den lille ø med begrænset plads og føde til så mange dyr, var de tvunget til at tilpasse sig forholdene eller dø. Fundene beviser, at elefanter og flodheste – på grund af fejlernæring – efterhånden blev mindre og mindre for at ende som dværge i forhold til vore dages artsfæller, for omsider at uddø. Desværre fik vi ikke lejlighed til eller mulighed for at se dette interessante, næsten besynderlige sted.

 


 

GGANTIJA TEMPLERNE PÅ GOZO

Den arkitektoniske udformning af templerne kan med lidt fantasi lede tankerne hen på svulmende kvindeformer i overstørrelse, og blandt de udgravede skulpturer så vi da også en statue af en temmelig stor kvindeskikkelse. Måske var helligdommene en hyldest til frugtbarhed.

På den lille ø Gozo

findes de udgravede Ggantija Templer

Disse templer stammer fra en forhistorisk tid – ca.5200 år før vor tidsregning, dvs. yngre stenalder – og er derved nogle af verdens ældste menneskabte bygningsværker, ældre end både Stonehenge i England og Egyptens pyramider. Som alle bygningsværker på Malta og naboøerne er byggematerialet det lokale, nemlig kalksten. Men det, som gør tempelbyggeriet til noget særligt er – ud over alderen naturligvis – den kendsgerning, at templerne er så gigantiske, som deres navn antyder. Bygværkernes porte er opført af kolosalt store og tunge kalksten, hvoraf nogle er på op til 50 tons, og det må have kostet umenneskelige eller gigantiske kræfter – eller teknisk kunnen – at rejse disse store stenblokke. Menneskene, som har stået for det gigantiske byggeri, forsvandt efter en tusindårig periode – om ikke sporløst, så dog uden at man i dag har nogen anelse om hvorhen. Fantasien har derfor frit spil. Kan der på dette sted have levet mennesker af overnaturlig størrelse? Den arkitektoniske udformning af templerne kan med lidt fantasi lede tankerne hen på svulmende kvindeformer i overstørrelse, og blandt de udgravede skulpturer så vi da også en statue af en temmelig stor kvindeskikkelse.  Måske var helligdommene en hyldest til frugtbarhed. 

 


 

TARXIEN TEMPLERNE

Tarxien Templerne blev udgravet 1914-19, og her blev bl.a. fundet en udhugget gigantisk ”modergudinde”, 2,75 meter høj og med svulmende kvindeformer, men på små fødder.

I en forstad til Valletta ligger

Tarxien Templerne

Her havde vi mulighed for at grave videre ned i Maltas forhistoriske tid.  Dette forhistoriske tempelanlæg, som ved rejsning af enormt store stenporte m.v.,må være præsteret af mennesker med enorm fysisk styrke eller med en ukendt teknisk kunnen. Tarxien Templerne – der er tale om et kompleks af fire templer – menes bygget i perioden mellem 3600år og 2500 år før vor tidsregning og består af fire indbyrdes forbundne templer og ligger i dag midt i et byområde.Tarxien Templerne blev udgravet 1914-19, og her blev bl.a. fundet en udhugget gigantisk ”modergudinde”, 2,75 meter høj og med svulmende kvindeformer, men på små fødder. Hun kan beses på Museum of Archeology. Med hensyn til templernes arkitektur har den lighed med den, vi iagttog på de mere end 1000 år ældre Ggantija-Templer på Gozo, altså med kløverformede ydre rammer, som kan leder tanken hen på overdimensionerede kvindeformer. Omkring tempelområdet kunne vi iagttage, at der stadig foregår udgravning på stedet. Tarxien-Templerne såvel som Ggantija-Templerne på Gozo synes at lede tankerne hen mod frugtbarhedsdyrkelse.

 


 

MALTAS SKÆBNESVANGRE BELIGGENHED

Watch Towers were built by the Knights of St. John to guard the Maltese shores against invaders.

MALTAS SKÆBNESVANGRE BELIGGENHED

Maltas centrale og strategisk vigtige beliggenhed midt i Middelhavet har gennem det lille ø-riges historie fristet den ene stormagt efter den anden til at tage det i besiddelse for derved at mene sig i stand til at kontrollere skibstrafikken i hele Middelhavet.

Tilstedeværelsen på Malta-øerne af de tidlige forhistoriske kulturer og deres ukendte, men pludselige forsvinden eller undergang kan der kun gisnes om. Måske har disse kulturer måttet bukke under for stærkere erobrere, som har set det strategisk fordelagtige i at have øerne i besiddelse. Mange gange op gennem historien har Malta-riget skiftet besiddere, og lige så tit har malteserne indstille sig på, hvad nye magthavere havde i sinde, og hvad de stod for.  

I historisk tid har bl.a. følgende haft herredømmet over Malta Fønikerne (800-218 f.Kr.); Romerne (218 f. Kr.-870); Arabere (870-1090); Normannerne m.fl. (1090-1530); Nogle perioder og situationer har i særlig grad mejslet sig ind i Maltas historie.

Den store Belejring er en af disse situationer. Den fandt sted i 1565, mens Johanniter-Ridderne havde herredømmet over Malta. Men de muslimske osmannere havde i sinde at fravriste de kristne riddere dette herredømme ligesom de tidligere havde fordrevet dem fra Kypern og Rhodos. Med en flåde på 181 skibe og en hær på 40.000 soldater gik osmannerne til angreb på øriget. Johanniterne var dog parate til at møde angriberne, så der blev i stedet tale om en langvarig og udmattende belejring, som tog sin begyndelse den 18. maj. Selv om ridderne kæmpede som gale, faldt dog Fort St. Elmo i tyrkernes hænder; det skete den 23. juni. Ridderne havde bedt om undsætning fra Sicilien, og omsider nåede undsætningen frem, og efter yderligere 10 ugers kamp mod den talstærke overmagt, lykkedes det for de undertallige riddere at tvinge angriberne til at opgive; osmannerne luskede omsider af med store tab og med uforrettet sag. Johanniter-Ridderne havde fastslået deres herredømme over Malta. Dette herredømme bestred de, indtil 1798, da Napoleon forviste dem fra Malta.

 


 

ANDEN VERDENSKRIG 1939-45

Vi besøgte de underjordiske beskyttelsesrum i Mellieha, udhuggede beskyttelsesrum eller gange, som byens borgere søgte dækning i under Anden Verdenskrigs bombardementer. Disse beskyttelsesrum ligger delvis under kirken.

Anden Verdenskrig 1939-45

Disse år blev en anden mærkbar og skæbnesvanger periode i Maltas historie. Ø-riget havde været engelsk besiddelse siden 1800 og frem forbi Første Verdenskrig, hvor Malta – ægte Malteserånd – fungerede som Middelhavets militærhospital. Under Anden Verdenskrig var Malta hovedkvarter for den engelske Middelhavs-flåde; det betød, at øen blev udsat for intense luftangreb fra Mussolini og Hitler, i hvert fald fra 1940-42. Vi besøgte de underjordiske beskyttelsesrum i Mellieha, udhuggede beskyttelsesrum eller gange, som byens borgere søgte dækning i under Anden Verdenskrigs bombardementer. Disse beskyttelsesrum ligger delvis under kirken. Fordi Malta var en engelsk besiddelse på det tidspunkt, og fordi Italien og Tyskland havde til hensigt at erobre og få herredømmet over Malta og på den måde kontrollere den centrale del af Middelhavet, blev Malta lige fra krigens start og frem til hen i 1942 udsat for frygtelige og vedholdende bombeangreb først fra italienske bombefly, senere også fra tyske. For at beskytte sig mod disse hyppige angreb udgravede eller udhuggede malteserne mange og lange gange nede i den relativt bløde kalksten. Det har kostet sved og hårdt arbejde med datidens håndredskaber meter for meter at få hugget kalksten løs, og lige så stort slid at få al den nedhuggede stenmasse fjernet. Det har været et ufatteligt arbejde at udhule undergrunden. Efterhånden blev der udhugget flere og flere gange; der skulle jo være plads til alle dernede. Der blev udhugget siderum til f.eks. syge og fødende, og nede fra beskyttelsesgangene kunne man komme op i kirken. I de underjordiske gange kunne malteserne opholde sig i sikkerhed under bombeangrebene. Men det var vanskeligt overhovedet at komme op fra beskyttelsesgangene for bl.a. at hente alle slags fornødenheder.  Efterhånden som tyskerne og italienerne i krigsforløbet blev pacificeret, ophørte angrebene, og malteserne kunne ånde lettet op. Men der var et enormt behov for at ”slikke sår”, for malteserne havde lidt afsavn, mens bombardementerne fandt sted. Malteserne var udsultede, og bombeangrebene havde udrettet frygtelige skader på tusindvis af boliger, så man måtte gå i gang med genopbygning. Som en tak og hyldest til hele Maltes befolkning fik denne allerede i 1942 tildelt Georgskorset; siden har denne hædersbevisning været indsat i Maltas nationalflag. I tillæg til Georgskorset blev der i Maltas hovedstad Vallatta rejst et klokketårn med en klokke, hvis lyd kan høres ved visse festlige nationale lejligheder.

 


 

BESØG I ST. JOHN'S CO-CATHEDRAL

Johannes Katedralen rummer bl.a. et af verdenskunstens mest berømte malerier, Caravaggio’s ”Johannes Døbers Død”. Her et udsnit af maleriet

En dag i Johannes Døbers tegn

Mandag den 4. marts begav vi os i samlet flok – med bus, begribeligvis – til Maltas hovedstad Valletta. Om Maltas hovedstad skal H.C. Andersen have skrevet hjem til en bekendt, mens han besøgte Malta: ” - - et Skue saa rigt og broget, som man aldrig har set det i Norden - - ”. H. C. Andersens oplevelser blev på forskellige områder vore. Byen Valletta er anlagt på Sceberras-bjerget, der ligger mellem to fjorde. Byen er bygget som den kristne verdens forpost mod muslimerne for penge fra europæiske lande, nemlig lande, hvorfra Johanniternes riddere kom eller blev støttet af. Valletta er stærkt befæstet og anlagt mellem to fæstninger.

Vort vigtigste mål i Valletta gjaldt

Johannes Katedralen,

lokalt kaldet St. John’s Co-Cathedral 

Johannes Katedralen rummer bl.a. et af verdenskunstens mest berømte malerier, Caravaggio’s ”Johannes Døbers Død”. Johannes Katedralen er især domineret af det store højalterparti, hvis centrale billede ikke uventet viser Johannes, der døber Jesus. Piberne til katedralens orgel er symmetrisk placeret yderst på begge sider af alterdekorationen og udgør som sådan en del af denne. Fra katedralens hovedskib udgår i begge sider sidekapeller, idet otte af kapellerne er for hvert af de otte landområder, som udgjorde Johanniter-riddernes europæiske oprindelses- og bagland, nemlig. Frankrig – Provence – Auvergne – Kastilien – Aragonien – Spanien – England og Tyskland. Hver af Malteserkorsets otte spidser symboliserer også disse sprogområder samtidig med, at spidserne henviser til de otte saligprisninger i Jesu Bjergprædiken, som kan læses i Mattæus evangeliets kapitel 5. Katedralens gulv er overalt udført af sindrige motiver af marmor med både billeder og bogstaver. Katedralens buede lofter danner felter fra side til side mellem sidekapellerne. Vi var meget ivrige med vore kameraer. Hjemturen til vort hotel i Mellieha skete på egne vilkår. Inden Dagny og jeg fandt en bus, fik vi i en butik købt et lille Malta-flag i bordmodel, og vi fik noget at spise på en udendørs restaurant. På hjemturen var der tid til og mulighed for at tage billeder af forbipasserende motiver, bl.a. terrasselandbrug og grønsagsdyrkning under plastik.    


 

PAULUS STRANDEDE PÅ MALTA

På kirkepladsen i en niche er anbragt en statue af Paulus, der viser ham i en situation som forkynder.

 


Paulus' debut på Malta

læs Apostlenes Gerninger kapites 28: 

"Da alle var bjærget op på stranden, fik vi at vide, at vi befandt os på øen Malta. Stedets folk var meget venlige og viste os en usædvanlig omsorg. De tændte et bål på stranden og samlede os om ilden, for det var begyndt at regne, og det var meget koldt. Paulus havde samlet en bunke kvas, men da han lagde den på ilden, krøb en giftslange frem på grund af varmen og bed sig fast i hans hånd. Da øens folk så slangen hænge fast i hånden, sagde de til hinanden: »Den mand er sikkert en morder. Selv om han slap godt fra havet, lader guderne alligevel retfærdigheden ske fyldest; han lever ikke længe!«Men Paulus rystede slangen af over ilden og så ikke ud til at have lidt nogen overlast. Folkene betragtede ham afventende. De regnede med, at han ret hurtigt ville svulme op eller falde død om. Da de havde iagttaget ham et stykke tid, og der stadig ikke var sket noget, ændrede de holdning. »Han er sikkert en gud!« sagde de nu. I nærheden af det sted, hvor vi var drevet i land, lå en landejendom, som tilhørte øens ledende øvrighedsperson, Publius. Han tog venligt imod os og sørgede for os i tre dage. Publius' far lå syg med feberanfald og dysenteri. Paulus gik ind til ham, bad til Gud og lagde hænderne på ham og helbredte ham. Derefter kom også andre syge fra øen og blev helbredt. Folk forærede os mange gaver, og da vi skulle sejle videre, bragte de alt muligt, som vi kunne få brug for på rejsen."

Stedet, hvor Paulus’ skib led skibbrud – det skete ca. i år 60 – var en ubeboet lille ø ud for Maltas nordkyst. Denne ø kaldes i dag St. Paul’s Island, og fjorden lige syd for den hedder i dag St. Paul’s Bay. I den lille by Bugibba ved fjordens sydkyst ligger betegnende nok St. Paul’s Shipwreck Chapel.

Det var altså Paulus’ eget valg, at han ville til Rom. Selv om de rejsendes skib forliste, slap alle menneskene med livet i behold. Set i bakspejlet ville det have været klogest, om Paulus var blevet på Malta. Her blev han godt modtaget, og her kunne han have omvendt alle malteserne til kristendommen. Men han havde besluttet sig for at tage til Rom. Måske havde han håbet på at kejseren ville benåde ham. I Rom fik han ganske vist forelagt sin sag for kejseren, men denne så ikke særlig mildt på Paulus’ virksomhed med kristendommens udbredelse. Paulus blev kort og godt dømt til døden, og fordi han var romersk statsborger blev han halshugget, som det var skik den gang i Rom. Havde han ikke været romersk statsborger, ville han være blevet korsfæstet. 

Det er yderst tankevækkende, at to af kristenhedens største og mest betydningsfulde personligheder, Paulus og Johannes Døber, hver på sin måde er blevet knyttet til og har sat deres præg Maltas kultur og historie. Skæbnens tilskikkelse kom til at betyde, at Paulus satte sine fødder på øen allerede ca år 60, mens Johannes Døber fik betydning for Malta som forbillede for Johanniterordenen, som senere blev til Malteserordenen. 

 

 


 

 

Tirsdag den 5. marts

Vi mødtes for samlet at se os om i byen Mellieha, hvor vort hotel ligger. Vi besøgte den lokale kirke, Il-Madonna tal-Mellieha. Desværre viste det sig, at vi ikke kunne komme ind i kirken. Men vi besigtigede omgivelserne. På en mur var opsat nogle tavler med bønner – den samme bøn til Jomfru Marie og på flere sprog, også på dansk. Her er bønnens ord:

 

EN BØN TIL JOMFRUEN AF MELLIEHA:

OH VELSIGNEDE JOMFRU MARIA – I MELLIEHA’S HELLIGE HULE

VORE FÆDRE PRISTE DIG FRA DET FØRSTE ÅR AF KRISTENDOMMEN

DE TROEDE ALTID PÅ DIG SÅ DU FRELSTE DEM FRA NOGLE FARER

OH, VELSIGNEDE JOMFRU MARIA, VI BAD TIL DIG FOR DIT MILDE ÅSYN

OG DU HELBREDTE OS FOR KROPS OG ÅNDELIG SYGDOM – AMEN

Kommentar til den fromme bøn: Her er helt sikkert tale om en typisk from og gammel katolsk bøn, som det kan være vanskeligt for en luthersk sindet dan-sker at forstå og følge tankegangen i. Det er bl.a. vanskeligt at forstå, at noget menneske kan rette henvendelse til Jomfru Maria og takke hende for  frelse og for, at hun har kunnet helbrede nogen fra legemlig eller åndelig sygdom. 

 


 

IL-MADONNA TAL-MELLIEHA

Fra den højt beliggende kirkeplads var der en storslået udsigt over egnen.

Fra den højt beliggende kirkeplads var der en storslået udsigt over egnen. Vi besøgte de underjordiske beskyttelsesrum i nærheden, udhuggede beskyttelsesrum eller gange, som byens borgere søgte dækning i under Anden Verdenskrigs bombardementer. Disse beskyttelsesrum ligger delvis under kirken. Fordi Malta var en engelsk besiddelse på det tidspunkt, og fordi Italien og Tyskland havde til hensigt at erobre og få herredømmet over Malta og på den måde kontrollere den centrale del af Middelhavet, blev Malta lige fra krigens start og frem til hen i 1942 udsat for frygtelige og vedholdende bombeangreb først fra italienske bombefly, senere også fra tyske. For at beskytte sig mod disse hyppige angreb udgravede eller udhuggede malteserne mange og lange gange nede i den relativt bløde kalksten. Det har kostet sved og hårdt arbejde med datidens håndredskaber meter for meter at få hugget kalksten løs, og lige så stort slid at få al den nedhuggede stenmasse fjernet. Det har været et ufatteligt arbejde at udhule undergrunden. Efterhånden blev der udhugget flere og flere gange; der skulle jo være plads til alle dernede. Der blev udhugget siderum til f.eks. syge og fødende, og nede fra beskyttelsesgangene kunne man komme op i kirken. I de underjordiske gange kunne malteserne opholde sig i sikkerhed under bombeangrebene. Men det var vanskeligt overhovedet at komme op fra beskyttelsesgangene for bl.a. at hente alle slags fornødenheder.  Efterhånden som tyskerne og italienerne i krigsforløbet blev pacificeret, ophørte angrebene, og malteserne kunne ånde lettet op; men bombeangrebene havde udrettet frygtelige skader på tusindvis af boliger, så man måtte gå i gang med genop-bygning. Som en tak og hyldest til hele Maltes befolkning fik denne allerede i 1942 tildelt Georgskorset; siden har denne hædersbevisning været indsat i Maltas nationalflag. I tillæg til Georgskorset fik Maltas hovedstad Vallatta rejst et klokketårn med en klokke, hvis lyd kan høres ved visse festlige lejligheder.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Mikael | Svar 09.07.2015 10.39

Hej far
Dejligt at læse dine fine beskrivelser fra Maltaturen. Vi er jo igang med at forberede vores egen tur og derfor er det jo skønt at få god viden herfra.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.10 | 23:16

Det er en spændende sten.

...
17.08 | 11:33

Tak for venlig opmærksomhed

...
14.08 | 09:58

Dejligt at nogen fortæller om vore historiske sten, de er jo en del af vor historie og har givet anledning til mange sagn og myter.

...
23.07 | 09:11

Ophavsret: Når du skriver af fra andre hjemmesider har du pligt til at oplyse kilden. Jeg genkender en del af egne tekster fra www.moelleforum.dk

...
Du kan lide denne side