MAGELØSE MALTA

Overskrift

Disse templer stammer fra en forhistorisk tid – ca. 5200 år før vor tidsregning, dvs. yngre stenalder – og er derved nogle af verdens ældste menneskeskabte bygningsværker, ældre end både Stonehenge i England og pyramiderne i Egypten.

 Onsdag den 6. marts 

Denne dag tog vort hold på heldagstur til øen Gozo naturligvis under Annemarie Morris’ kyndige ledelse. Efter en behagelig overfart og ankomst til Gozo kørte vi ad snoede veje og nåede efterhånden til de udgravede Ggantija Templer. Disse templer stammer fra en forhistorisk tid – ca. 5200 år før vor tidsregning, dvs. yngre stenalder – og er derved nogle af verdens ældste menneskeskabte bygningsværker, ældre end både Stonehenge i England og pyramiderne i Egypten. Som alle bygningsværker på Malta og naboøerne er byggematerialet det lokale, nemlig kalksten. Men det, som gør tempelbyggeriet til noget særligt er – ud over alderen naturligvis – den kendsgerning, at templerne er gigantiske, som deres navn antyder. Bygværkernes porte er opført af kolosalt store og tunge kalksten, hvoraf nogle er på op til 50 tons, og det må have kostet umenneskelige eller gigantiske kræfter – eller teknisk kunnen – at rejse. Menneskene, som har stået for det gigantiske byggeri, forsvandt efter en tusindårig periode – om ikke sporløst, så dog uden at man i dag har nogen anelse om hvorhen. Fantasien har derfor frit spil. Kan der på dette sted have levet mennesker af overnaturlig størrelse. Den arkitektoniske udformning af templerne kan med lidt fantasi minde om svulmende kvindeformer i overstørrelse, og blandt de udgravede skulpturer så vi en statue af temmelig stor kvindeskikkelse.  Måske var helligdommene en hyldest til frugtbarhed.

Det Blå Vindue , som vi besøgte eller så på afstand, er en fantastisk åbning i klippeformationen, formentlig dannet af havets gennemhulning af blødere lag i kalkstensklippen. 

Fossiler: Både i Ggantija-Templerne og i nærheden af Det Blå Vindue var det interessant at finde fossiler i de forvitrende, men årmillioner gamle kalkstensblokke og undergrund. Disse forsteninger, som altså er betydeligt hårdere end den kalksten, der omgiver dem, kunne være hjertemuslinger, krebsdyr eller andet kalkholdigt småkravl, som må have levet i et kridttidshav, som var der for mange millioner år siden.

Mens vi kørte rundt på Gozo, så vi flere steder flade højdedrag, som tilsyneladende havde fået toppen høvlet af. Annemarie oplyste, at fænomenet er et resultat af istidens fremadskridende kraft; den relativ bløde kalksten er blevet høvlet flad af isen.

AUGUSTINERKLOSTRET PÅ GOZO

Efter rundvisningen serverede munkene en god og solid ret med spaghetti og kødsovs, så vi gik ikke sultne derfra! Det virkede på en måde underligt, at tre efterhånden bedagede ordensbrødre bor og lever på det ret store kloster uden udsigt til, at der kommer nye beboere.

Vort besøg på Augustinerklostret på Gozo var det næste, men også vigtige punkt på dagens tur, for her skulle vi spise sammen med munkene. Det ret store kloster har formodentlig tidligere været beboet af mange munke, men nu lever her kun tre munke; derfor sagde munkene spøgefuldt, at de udgør treenigheden: Fader, Søn og Helligånden! Den ene af munkene forestod en munter, grundig og interessant rundvisning af det store kloster; vi fik også forevist nogle gamle – trykte og håndskrevne bøger samt billeder og gamle ting. Efter rundvisningen serverede munkene en god og solid ret med spaghetti og kødsovs, så vi gik ikke sultne derfra!  Det virkede på en måde underligt, at tre efterhånden bedagede ordensbrødre bor og lever på det ret store kloster uden udsigt til, at der kommer nye beboere. 

Augustinere, hvor i verden de end har etableret sig, er ordensmedlemmer, der som munke eller nonner lever en regelbundet tilværelse i overensstemmelse med retningslinjer, der hidrører fra den hellige Augustin af Hippo (353-430). Han levede i Nordafrika (Karthago), og blev en af den kristne kirkes tidlige og markante kirkefædre Kendt er bl.a. hans ”Augustins Bekendelser”. Augustinerne omfatter bl.a. Augustinerbrødre og -søstre eller -nonner, Dominikanere, .Helligåndsbrødre og Birgittinere. Som bekendt hører klosterliv med munke og nonner til i den katolske kirke Men når talen går på den kristne kirkes kirkefædre og ikke mindst en person som Augustin, så kan vist alle kristne kirkesamfund mødes, fordi disse kirkefædre har sagt og skrevet noget særdeles væsentligt, som alle kristne mennesker ikke kan komme uden om.

 

 


 

 

TARXIEN TEMPLERNE

Tarxien Templerne blev udgravet 1914-19, og her blev bl.a. fundet en udhugget gigantisk ”modergudinde”, 2,75 meter høj og med svulmende kvindeformer, men på små fødder.

Torsdag den 7. marts

Dagens mål for vor tur var Tarxien Templet og her forsøgte vi at grave videre ned i Maltas forhistorie.  Dette forhistoriske tempelanlæg, som ved rejsning af enormt store stenporte m.v.,må være rejst af mennesker med enorm, fysisk styrke eller med en ukendt teknisk kunnen. Tempelkomplekset menes bygget i perioden mellem 3600 år og 2500 år før vor tidsregning, består af fire indbyrdes forbundne templer og ligger i dag midt i et byområde.Tarxien Templerne blev udgravet 1914-19, og her blev bl.a. fundet en udhugget gigantisk ”modergudinde”, 2,75 meter høj og med svulmende kvindeformer, men på små fødder. Hun kan beses på Museum of Archeology. Med hensyn til templernes arkitektur har den lighed med den, vi iagttog på de mere end 1000 år ældre Ggantija-Templer på Gozo, altså med kløverformede ydre rammer, som kan leder tanken hen på overdimensionerede kvindeformer. Omkring tempelområder kunne vi iagttage, at der stadig foregår udgravning på stedet. Tarxien-Templerne såvel som Ggantija-Templerne på Gozo synes at lede tankerne hen mod frugtbarhedsdyrkelse. Begge steder har denne frugtbarhedskultur efter en tusindårig eksistens fået en ukendt, men brat afslutning.

The Three Cities: Fra et udsigtssted oppe på en høj fæstningsmur havde vi en udmærket udsigt til det, som kaldes The Three Cities.

The Three Cities er Vittoriosa, som oprindeligt hed Birgu, Senglea, som før hed L-Isla og Cospicua, som tidligere hed Bormla. Disse gamle byer har spillet en betydningsfuld rolle tilbage i Maltas historie, længe før Vallettas eksistens. De tre gamle byer spillede bl.a. en betydningsfuld rolle under den tyrkiske belejring i 1565.

Operaaften i Valletta: Torsdag aften var der mulighed for at komme i teater. Omkring halvdelen af vort hold benyttede sig af muligheden. I er gammelt teater i Valletta lyttede vi til arier fra forskellige operaer frembragt af to lokale operasangere; én af hvert køn. Smuk sang, men ukendt. 

I PAULUS' FODSPOR

Rabat er præget af, at apostelen Paulus engang satte sine fødder på Malta. Paulus Grotten er de tidlige kristnes katakombe; her formodes Paulus at have opholdt sig.

Fredag den 8. marts blev en

heldagstur i Paulus’ fodspor.

Det er yderst tankevækkende, at to af kristenhedens mest markante personligheder, Paulus og Johannes Døber, hver på sin måde er knyttet til Maltas kultur og historie. Et skæbnesvangert skibsforlis betød, at Paulus satte sine fødder på øen og levede der en kort tid. Johannes Døber fik betydning for Malta som forbillede for Johanniterne, som senere blev til Malteserordenen.  

Vi gjorde holdt ved et lille serveringssted, hvor vi fik en forfriskning. Herfra havde vi en god udsigt over mod den lille ubeboede ø, hvor Paulus’ skib i sin tid led sit endeligt. Undervejs så vi et af de ældste maltesiske vejsidekapeller ved navn St. Pawl Milqhi, det betyder nemlig ”Velkommen Paulus”.

Stedet, hvor Paulus’ skib led skibbrud – det skete ca. i år 60 – var en ubeboet lille ø ud for Maltas nordkyst. Denne ø kaldes i dag St. Paul’s Island, og fjorden lige syd for den hedder i dag St. Paul’s Bay. I den lille by Bugibba ved fjordens sydkyst ligger betegnende nok St. Paul’s Shipwreck Chapel.

Om Paulus' debut på Malta kan man læse i Apostelens Gerninger kapitel 28, sandsynligvis skrevet af evangelisten Lukas: 

Da alle var bjærget op på stranden, fik vi at vide, at vi befandt os på øen Malta. Stedets folk var meget venlige og viste os en usædvanlig omsorg. De tændte et bål på stranden og samlede os om ilden, for det var begyndt at regne, og det var meget koldt. Paulus havde samlet en bunke kvas, men da han lagde den på ilden, krøb en giftslange frem på grund af varmen og bed sig fast i hans hånd. Da øens folk så slangen hænge fast i hånden, sagde de til hinanden: »Den mand er sikkert en morder. Selv om han slap godt fra havet, lader guderne alligevel retfærdigheden ske fyldest; han lever ikke længe!« Men Paulus rystede slangen af over ilden og så ikke ud til at have lidt nogen overlast. Folkene betragtede ham afventende. De regnede med, at han ret hurtigt ville svulme op eller falde død om. Da de havde iagttaget ham et stykke tid, og der stadig ikke var sket noget, ændrede de holdning. »Han er sikkert en gud!« sagde de nu. I nærheden af det sted, hvor vi var drevet i land, lå en landejendom, som tilhørte øens ledende øvrighedsperson, Publius. Han tog venligt imod os og sørgede for os i tre dage. Publius' far lå syg med feberanfald og dysenteri. Paulus gik ind til ham, bad til Gud og lagde hænderne på ham og helbredte ham. Derefter kom også andre syge fra øen og blev helbredt. Folk forærede os mange gaver, og da vi skulle sejle videre, bragte de alt muligt, som vi kunne få brug for på rejsen.

Paulus Grotten findes i Rabat; denne by er en forstad til Maltas gamle og tidligere hovedstad Mdina. Rabat er præget af, at apostelen Paulus engang satte sine fødder på Malta. Paulus Grotten er de tidlige kristnes katakombe; her formodes Paulus at have opholdt sig. Denne katakombe blev besøgt, og herefter gik turen til selve Mdina, hvor vi sammen indtog en maltesisk frokost. Den gamle hovedstad, som ligger på et højdedrag med udsigt over det meste af Malta-øen, blev allerede syv århundreder før vor tidsregning anlagt som en stærk befæstet hovedstad. Det var fønikerne, som beherskede Malta fra ca. år 800 til 218 før vor tidsregning, som  byggede fæstningsmuren rundt om byen og gav den navnet Malet, som betyder ”beskyttet sted”. Det var araberne, der rådede over Malta i årene 870-1090, som gav byen navnet Mdina, som betyder ”befæstet by”.  Besøget i Mdina omfattede også et interessant besøg på The Camelite Church and Priory, hvor vi af en meget vidende og fortællelysten ordensbroder fik en grundig rundvisning både i klostret, muséet og den tilhørende smukt dekorerede kirke.

Karmeliterne er en munke- og nonneorden, grundlagt i korstogstiden i slutningen af 1100-tallet af en gruppe frankiske eremitter nær ved Elias’ Kilde på Karmels Bjerg i Det Hellige Land. Her levede de et afsondret og enkelt liv i bøn, idet man fulgte profeten Elias’ eksempel og levevis. Omkring 1207 fik man nedskrevet gruppens regler; disse regler blev i 1247 godkendt af pave Innocens IV. På grund af islams aktive fremtrængen måtte Karmeliterne fortrække til et andet tilholdssted. Siden 1418 har Karmeliterordenen været til stede på Malta. I Mdina har ordenen haft kirke og kloster siden 1659, idet kirken stod færdig i 1675.

På vor vej hjemover mod vort hotel kunne vi iagttage, hvordan Mdina ligger højt, tilsyneladende utilnærmelig omsluttet af sin afsondrende fæstningsmur, selv om byens nuværende mere fredelige tilstand har givet den navnet The Silent City. 

CHURCH OF SANTA MARIA I MOSTA

Kirken blev bygget mellem 1833 og 1860, efter sigende uden nogen form for stillads! Kirkens imponerende kuppel regnes med en diameter på 37 meter for at være den tredjestørste af sin art i verden.

Kuppelkirken i Mosta, Mosta Dome, hedder i virkeligheden Church of Santa Maria. Vi besøgte naturligvis denne kirke, byens stolthed. Kirken blev bygget mellem 1833 og 1860, efter sigende uden nogen form for stillads! Kirkens imponerende kuppel regnes med en diameter på 37 meter for at være den tredjestørste af sin art i verden. I kirkens cirkelrunde omkreds fandtes mange vægmalerier over Jesu liv og gerning.

Den 9. april 1942 var omkring 300 af Mostas indbyggere samlet til messe i kirken, da en af fjendens bomber skar sig gennem kuplen, ramte ind i et billede af Jesus, trillede hen over gulvet og lå stille, men uden at eksplodere. Yderligere to bomber faldt på kirkepladsen, og heller ikke disse bomber eksploderede. I sandhed et nådigt og tredobbelt mirakel! Bombeeksperter sørgede naturligvis for, at bomberne blev demonteret.

MALTAS KAMP MOD NATUREN

Disse stendiger bevirker samtidig, at de dyrkbare jord-stykker efterhånden kommer til at ligge næsten vandret, nærmest som terrasser, som vi kender det fra lande med risdyrkning; men for malteserne bevirker terrasse-ringen, at de bedre kan holde deres muld hjemme.

Maltas klima kaldes subtropisk middelhavsklima, som er karakteriseret ved en lang, tør og solrig sommer og et mildt og fugtigt vinterhalvår. Maltas meget solrige og tørre sommer, hvor der forekommer kraftigt stormvejr, betyder, at der vil forekomme jordfygning. Det har malteserne forsøgt at gardere sig imod ved at beskytte deres dyrkbare jordstykker med stendiger. Disse stendiger bevirker samtidig, at de dyrkbare jordstykker efterhånden kommer til at ligge næsten vandret, nærmest som terrasser, som vi kender det fra lande med risdyrkning; men for malteserne bevirker terrasseringen, at de bedre kan holde deres muld hjemme.

Maltas uopdyrkede ødemark er maki. Rundt om på det lille ø-rige ligger ret store arealer hen som rå natur, simpelthen fordi disse arealer ikke har noget muldlag, som kan beplantes og dyrkes; der er kun tale om bar kalksten i hvis sprækker visse hårdføre småtræer og buskagtige vækster med tornede eller læderagtige blade har kunnet slå rod. Det er netop denne bevoksning, der kaldes maki. 

MALTAS LANDBRUG, GARTNERI OG DYREHOLD

Andre steder så vi, at der mellem grønsagsrækkerne var udlagt vandslanger, så de pågældende afgrøder kunne tilføres vand efter behov. Flere steder havde gartnerne ret store drivhuse med planter, som er egnet til dyrkning dér.

 

Det milde forår og tidlige sommer er årets travleste tid for de maltesiske landmænd og gartnere. Ud fra generationers erfaring og efter evne har malteserne udnyttet det forekommende dyrkbare land. Men dyrkningen har været en kamp mod naturen og de foreliggende klimatiske forhold. Det blev os endog fortalt, at malteserne som supplement til den sparsomme muld, naturen har begavet dem med, importerer skibsladninger af muldjord fra lande, hvor man kan hente den.

Maltas første skov på vej: Tilsyneladende har malteserne ikke erfaring med formuldning eller kompostering, som vi i stor udstrækning udnytter i Danmark. Indtil for få år siden blev både husholdnings- og byggeriaffald dumpet i en åben losseplads på en lokalitet på Maltas østkyst, hvor man var ophørt med at bryde kalksten. I årevis har der ligget et 35 meter højt skraldebjerg dækkende et areal på 40 hektar. Med tilskud fra EU er man nu i færd med at flade skraldebjerget ud, dække det med kompost og beplante arealet med tusindvis af træer. Det må dog i allerhøjeste grad undre, at malteserne ikke for længst har fået styr på deres affald, så de bl.a. i deres landbrug og gartnerier sørger for at omdanne alt planteaffald til god kompostmuld.

Når vi kørte rundt omkring i det maltesiske landskab så vi mange steder, at landmænd og gartnere havde travlt med klargøring og beplantning af deres arealer. Store arealer var allerede udlagt med kartofler og forskellige slags grønsager, der af hensyn til forekommende nattekulde og som læ var dækket med plastik. Andre steder så vi, at der mellem grønsagsrækkerne var udlagt vandslanger, så de pågældende afgrøder kunne tilføres vand efter behov. Flere steder havde gartnerne ret store drivhuse med planter, som er egnet til dyrkning dér. Vi fik oplyst, at jordbrugerne gennem den intensive dyrkning kan opnå at få to hold afgrøder om året på samme jordstykke.

Maltas husdyr så vi ikke meget til. Kun en enkel gang så jeg en malteserbonde med et kobbel køer, så der findes altså kvægbrug på Malta. Formodentlig kan Malta slet ikke være selvforsynende med mejeriprodukter; og heller ikke med kornprodukter. Også kun en enkel gang så jeg en hyrde med en flok får. Ved hotellets særdeles righoldige morgenbord blev vi fristet med alskens brød, mælkeprodukter, ost, marmelade og andet godt. Overraskende var det, at hotellet diskede op med ægte dansk lurpak-smør!  

JOHANNITERNE BLEV TIL MALTESERNE

Malteserkorset er kendeligt ved sine otte spidser. Disse spidser er symbol på to ting. Der er en spids for hver af de otte land- eller sprogområder, som Korsridderne oprindeligt kom fra. Samtidig skal spidserne minde om de otte saligprisninger , som de står skrevet i Jesu Bjergprædiken i Mattæus-evangeliet.

Johanniter-ridderne kom fra otte forskellige ”langues” – sprog eller sprogområder – i Europa. De otte sprogområder er tildelt hver sin spids i Malteserkorset. Hvert af følgende landområder har sit sidekapel i Johannes-Katedralen i Valletta: Frankrig – Provence – Auvergne – Kastilien – Aragonien – Spanien – England og Tyskland 

Korstogene var – på trods af enorme tab af menneskeliv og ufattelige ødelæggelser af kulturværdier – en meget betydningsfuld gevinst for økonomien. Især for de norditalienske handelsbyer. Korstogene bevirkede tillige, at der mellem kirken og ridderadelen udviklede sig et forbund gennem de såkaldte gejstlige ridderordener, som blev grundlagt i Det Hellige Land.  Tre af disse fik efterhånden stor betydning: Johanniterordenen, Tempelridderne og Tyske Orden.

Den Hellige Johannes’ Hospitals Orden begyndte meget tidligt sin virksomhed i Jerusalem. Allerede i begyndelsen af 11. århundrede oprettede benediktinerne et herberg samt et hospital, som viedes til Johannes Døber. Allerede mens den første korshær i 1099 belejrede Jerusalem, var dette hospital hovedstation for pleje af  de sårede, under ledelse af munken Gerald. Denne Gerald gjorde augustinerordenens ordenregler til sine: Fattigdom, kyskhed og lydighed.

Året 1113 tog pave Paschalis II Johanniterordenen under sin direkte beskyttelse. Ordenen opførte med tiden en mængde meget stærke borge i Syrien og andre steder, og de betragtede det som deres fornemste opgave at beskytte de kristne pilgrimme og pleje de syge. Ordenens medlemmer virkede således som diakoner, og moderne tiders diakoner identificerer sig med Johanniterne / Malteserne ved at bære malteserkorset. Johanniterne havde deres afdelinger og ordenshuse i så godt som alle europæiske lande.

IKKE FLERE KORSTOG

Dette er ikke et Dannebrog, selv om det ligner det. Korset er symmetrisk, og de røde felter er lige store. Ved siden af Malteser-korset benytter Malteserridderne også det viste banner, som formentlig er det samme banner, som hjalp Valdemar Sejr til at vinde over de estiske hedninger den 15. juni 1219. Men banneret var allerede kendt som Jesus-flaget tilbage i 1100-tallet

MALTESER-RIDDERNE

BLEV TVUNGET BORT MALTA

Året 1291 faldt kristendommens sidste bolværk i Det Hellige Land. Herefter slog Johanniterne sig ned på Kypern, som de måtte opgive. Senere bemægtigede de sig øen Rhodos, men her lå de til stadighed i kampe med de muslimske tyrkere. Johanniterne fandt derfor et nyt tilholdssted på Malta, hvor Malteser-Ridderne, som de herefter kaldte sig, byggede en stor flåde og i øvrigt deltog i kampen mod sørøvere fra muslimske og barbariske stater Tunesien, Algier og Marokko.


Da Napoleon besatte Malta i 1798, blev Johanniter-Ordenen/Malteser-Ridderne fordrevet fra Malta. I 1834 slog ordenen sig permanent ned I Rom, hvor den stadig har sit hovedsæde. Med tiden er Malteserordenen, som den nu kalder sig, gået tilbage til rødderne: At hjælpe syge og nødlidende, både i form af nødhjælp ved militær- og naturkatastrofer samt humanitært arbejde i mere end 120 lande. Malteserordenen står også for ambulancetjenesten i mere end 30 lande. På verdensplan har ordenen12.500 medlemmer og 20.000 ansatte. På Malta yder Malteserordenen bl.a. støtte til terminalt syge, hjælper dårligt stillede familier og bringer mad ud til ældre.

MALTESERKORSETS DANSKE FORBINDELSE

Alle kender dette Maltrserkorset fra alle spritfabrikkernes flydende produkter, men også fra gær.

DE DANSKE SPRITFABRIKKER

De Danske Spritfabrikker blev grundlagt i 1881 af C. F. Tietgen og C. A. Olesen ved fusion af en række mindre brændevinsfabrikanter. I 1893 sluttede familiebrænderiet Brøndum sig til De Danske Spritfabrikker. Som resultat af yderligere opkøb og sammenlægninger ejede De Danske Spritfabrikker i 1923 samtlige brænderier i Danmark og fik eneret på fremstilling af sprit, akvavit, gær m.v. Dette monopol blev først ophævet i 1973 efter at Danmark var tiltrådt EF.

De Danske Spritfabrikker har Malteserkorset som sit logo. C. F. Tietgen var næppe Maltesermedlem, Men i henhold til det, jeg har fået det oplyst, valgte C. F. Tietgen dette logo, fordi han syntes, det var et smukt logo. Man må sige, at logoet er slået igennem. Alle kender dette Maltrserkorset fra alle spritfabrikkernes flydende produkter, men også fra gær.

Malteserkreuz Aquavit er en akvavit, som sælges i Tyskland, men som er fremstilles t Danmark. Akvavitten kendes på, at flaskens etiket har et stort malteserkors. 

AFSLUTTENDE FESTAFTEN

Retten blev serveret på en passende stortallerken. Her stod et nærmest kuglerundt brød, som var på størrelse med en kålroe. Brødets øverste var et afskåret låg. Da vi lettede låget, afslørede sig så lammeretten.

Den sidste aften, vi var på Malta,

skulle fejres med manér. 

Hele holdet var inviteret hen på en lokal restaurant, hvortil vi blev kørt i en minibus. 

I forvejen havde vi kunnet vælge mellem forskellige menuer. Dagny og jeg havde valgt en ret med lammekød, uden dog at vide, hvori retten bestod. Derfor fik vi noget af en overraskelse, da vor lammeret blev serveret. 

Retten blev serveret på en passende stor tallerken. Herpå stod et nærmest kuglerundt brød, som var på størrelse med en mellemstor kålroe. Brødets øverste del var et afskåret låg, og brødet var blevet udhulet. Da vi lettede låget, afslørede lammeretten sig så.

Retten smagte fortrinligt; men selv om vi ved måltidets begyndelse var rimelig sultne, kunne vi ikke gøre ret stort indhug i lammeretten. vi måtte lade det meste af serveringen gå tilbage til køkkenet.

 

 


 

MED MALTESISK FLY FRA HAMBURG TIL MALTA OG TILBAGE

Fra vort sæde i flyet kunne vi læse denne tekst malet på flyets jetmotor: Watch Towers were built by the Knights of St. John to guard the Maltese shores against invaders.

 

Vore dages maltesiske fly kendes på, at de har Malteserkorset på haleroret.

På vor hjemrejse fra Malta mod Hamburg havde Dagny og jeg flysæder med udsigt til flyets venstre jet-motor. Her fik vi et budskab fra Malteserne; på jet-motoren stod malet:

Watch Towers were built by the Knights of St. John

to guard the Maltese shores against invaders.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Mikael | Svar 09.07.2015 11.07

Rigtig god viden at få! Tak for det.

Karl Maksten 09.07.2015 21.05

Kære Mikael - Det er vel nok glædeligt, du/I kan bruge mine optegnelser. Rigtig god tur til Malta

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.10 | 23:16

Det er en spændende sten.

...
17.08 | 11:33

Tak for venlig opmærksomhed

...
14.08 | 09:58

Dejligt at nogen fortæller om vore historiske sten, de er jo en del af vor historie og har givet anledning til mange sagn og myter.

...
23.07 | 09:11

Ophavsret: Når du skriver af fra andre hjemmesider har du pligt til at oplyse kilden. Jeg genkender en del af egne tekster fra www.moelleforum.dk

...
Du kan lide denne side