UDEN FOR REGION NORDJYLLAND

AULUM MØLLE

Aulum Mølle er uden sammenligning det højeste bygningsværk i Aulum. Godt 28 meter rager vingespidserne op i luften. Selve møllen er 21,6 meter høj til møllehattens top. Hertil kommer de 9,8 meter lange vinger, som er monteret ca. 3 meter fra toppen. Møllevingerne, som hver vejer 650 kg, er lavet i dansk lærketræ. Det samme er den 2,6 meter dybe mølleomgang. Den 4 meter høje, 8 tons tunge og 14 meter brede møllehat er ligesom vingerne og mølleomgangen udført i dansk lærketræ, mens selve mølleskroget er lavet i canadisk cedertræ.

Aulum Mølle

Møllen ligger midt i Aulum by, adressen er: Møllestræde 2, 7490 Aulum.

Aulum Mølle er uden sammenligning det højeste bygningsværk i Aulum. Godt 28 meter rager vingespidserne op i luften. Selve møllen er 21,6 meter høj til møllehattens top. Hertil kommer de 9,8 meter lange vinger, som er monteret ca. 3 meter fra toppen. Møllevingerne, som hver vejer 650 kg, er lavet i dansk lærketræ. Det samme er den 2,6 meter dybe mølleomgang. Den 4 meter høje, 8 tons tunge og 14 meter brede møllehat er ligesom vingerne og mølleomgangen udført i dansk lærketræ, mens selve mølleskroget er lavet i canadisk cedertræ.

Byggeriet af Aulum Mølle startede i 1907 og møllen blev færdiggjort i 1908.

Aulum Mølle betegnes som en "gallerihollænder". Det betyder, at møllen er udført med en muret undermølle (kælder), hvor der oprindelig var plads til et sigteri. I møllens kælder blev der i 1931 installeret en 40 HK Deutz motor. Fra loftet eller førstesalen i møllen er der udgang til perronen. Det var her ind og udleveringen foregik, da møllen var i brug. Her er grynmøllen, kageknuseren samt hejseværket til kværnloftet også placeret.

Andensalen eller kværnloftet, som den kaldes har to udgange til mølleomgangen. På kværnloftet er valsemaskine, kværne, sigte m.v. placeret.

Tredjesalen eller stjernehjulsloftet rummer, som navnet antyder, det store stjernehjul, der driver kværne m.v. Fjerdesalen eller hat-loftet er et imponerende bygningsværk.

 

”Nu kniber det,” sagde mølleren, han skulle lære det syvende bud.

 

Aulum Mølles Historie:

Aulum Mølle stod færdigbygget i 1908, den er en hollandsk mølle af typen "Galleri-hollænder". Opførelsen havde ikke været uden problemer, for da møllebyggeren, Chr. Jul Nielsen fra Holstebro kom med det færdighuggede tømmer, dumpede trækonstruktionen ned inden i det opførte murværk. Møllebyggeren mente ikke det var hans fejl, så mureren måtte mure endnu 2½ meter skråt indad fra alle sider. Det er grunden til at Aulum Mølle så høj og slank.

Ejeren gårdejer Jeppe Petersen bortforpagtede møllen til forskellige møllere, indtil den i 1925 blev overtaget af Niels Thomsen Mikkelsen, der med stor dygtighed drev den indtil 1947.
Det blev stabile år, hvor de tilstødende møllebygninger blev opført. I 1931 blev der indkøbt en dieselmotor, en "Deutz" på 40 HK, og der blev indrettet valsemølleri samt installeret maskiner til fremstilling af havregryn, hønse- og kyllingefoder.

I 1947 blev Aulum Foderstof skilt fra Brugsforeningen og flyttet om i møllen. Peter Lindholt, som var ansat i Brugs-foreningen, blev ansvarlig for driften i møllen. Lis og Peter Lindholt boede med deres 3 børn i Møllehuset, og de drev møllen helt frem til 1964, hvor de valgte at købe Købmand Olsens forretning ved jernbanen i Danmarksgade. I de år var der masser af aktivitet i møllen. I 1964 blev Thomas Hansen ansat som møller. Efterhånden kneb det med at få møllen holdt ved lige.

Under en storm i 1963 knækkede den ene vinge. Der blev lavet nye vinger, og man fik den idé, at sætte lys i dem. Dermed blev møllen synlig også om natten, og efterhånden fik den status som byens vartegn.

I 1971 kom møllen i kommunal eje og kæmner Jørgen Jørgensen havde en vision om, at den kunne bruges til kunst. Han arbejdede på sagen og fik et kunstnerpar fra København til at flytte ind i møllehuset. Møllen blev nu brugt som atelier og til udstillinger. Det førte til stiftelsen af Aulum-Haderup Kunstforening, der lige siden har afholdt kunstudstillinger i møllen.

I 1986 blev den sidste større restaurering til 230.000 kr. udført.

 

Et flot syn

I mange år før renoveringen, var der monteret elpærer rundt på møllens vinger. Det gjorde, at vi altid, når vi kom hjem til byen en sen aften blev mødt med dette syn! Kom vi kørende på hovedvejen, var det et signal til både store og små, at nu var vi hjemme. Det kan diskuteres, om det er den rette belysning, men der er ingen tvivl om, at det dengang var et særsyn for folk, der kom udefra og et hyggeligt syn for os.

 


 

BAUNEHØJ MØLLE, GRENAA

Møllen nedbrændte imidlertid totalt i 2002, idet den blev antændt af en gnist fra en ukrudtsbrænder, og efter en debat i byen blev man enig om at genopføre møllen. Baunehøj Mølle er den dag i dag aktiv hver søndag fra kl. 14 til 17, hvor interesserede kan opleve det gamle håndværk.

BAUNEHØJ MØLLE LIGGER I GRENAA

Baunhøj mølle, som er en hollandsk vindmølle, blev bygget i 1849 på Grenaas  bedste udsigtspunkt, 37 meter over havet. Møllen blev opført af distriktslæge C.A. Arendrup, der måtte sælge møllen igen på tvangsauktion i 1856. Møllens vinger er 21 meter og fra vingespids til jorden er der 30 meter. Møllen har en højde på 24 meter.

Møllen nedbrændte imidlertid totalt i 2002, idet den blev antændt af en gnist fra en ukrudtsbrænder, og efter en debat i byen blev man enig om at genopføre møllen.

Baunehøj Mølle er den dag i dag aktiv hver søndag fra kl. 14 til 17, hvor interesserede kan opleve det gamle håndværk.

 


 

DYBBØL MØLLE

Dybbøl Mølle har fuldt inventar og er funktionsdygtig. Den bruges som museumsmølle, er et af Danmarks mest kendte nationale symboler og besøges af ca. 50.000 mennesker hvert år. I møllen og kornmagasinet er der indrettet 4. udstillinger. "Møllens Historie", "Betydningen Som Nationalt Symbol", "Krigergrave og Mindesmærker" og "Mølledrift". I møllen er der is/souvenirbod og udenfor borde/bænke til medbragt mad/kaffe (2001).

DYBBØL MØLLE

Den nuværende Dybbøl Mølle er den femte mølle på stedet.

1) Den første blev opført 1744-45, da Dybbøl blot var en landsby i Hertugdømmet Slesvig. Det var en hollandsk vindmølle, bygget helt i træ, som brændte i år 1800, da lynet slog ned i møllen.

2) Den afløstes i 1802 af en muret vindmølle, som midt i Treårskrigen (1848-50) blev beskudt af tyske forbundstropper og brød i brand. Selv om krigens tre år havde kostet mølleren mange penge, havde han alligevel råd til at opføre en ny hollandsk vindmølle.

3) Den stod færdig i 1853 og var opført i solidt murværk, men var 11 år senere ikke i stand til at modstå preussernes granater. Møllen var kommet til at ligge midt i et nyopført skanseområde og blev i Krigen 1864 helt sønderskudt.

4) Den fjerde mølle blev efter krigens afslutning opført på nu tysk grund. Det var en flot grundmuret mølle med et vingefang på 22 meter. Den havde skallekværn og fremstillede gryn. Mølleren havde efter krigen fået store økonomiske problemer, da han ikke havde fået hele den krigsskadeerstatning han var berettiget til, og måtte lade møllen, der nu var blevet nationalt symbol for de danske sønderjyder, overtage af et konsortium. Han fortsatte dog som forpagter indtil sin død i 1902, hvor han omkom ved en arbejdsulykke. Efter Første Verdenskrig (1914-18) og Genforeningen, hvor Dybbøl Mølle igen var blevet dansk, blev møllen i 1920 overdraget til en selvejende institution og drevet ved hjælp af forpagtere. Desværre undgik den ikke ulykker, men nedbrændte, efter en kortslutning, i maj måned 1935.

5) Man blev dog hurtigt enige om, at Dybbøl Banke ikke ville være den samme uden en mølle, og allerede den 7. juli 1936 indviedes den femte mølle på stedet. Den er næsten en tro kopi af den, der brændte. 

Dybbøl Mølle har fuldt inventar og er funktionsdygtig. Den bruges som museumsmølle, er et af Danmarks mest kendte nationale symboler og besøges af ca. 50.000 mennesker hvert år. I møllen og kornmagasinet er der indrettet 4. udstillinger. "Møllens Historie", "Betydningen Som Nationalt Symbol", "Krigergrave og Mindesmærker" og "Mølledrift". I møllen er der is/souvenirbod og udenfor borde/bænke til medbragt mad/kaffe (2001).

 

Tvende Gange skudt i Grus

Atter rejst som Møllehus

Vogter for et Mindebo

Selv en Bavta, dansk og tro.

Spejd saa langt dit Øje naar

Grav ved Grav i Marken staar.

Danske Mænd gav Livet hen

Troskab holder Skansen end.

Taaredugget Ærekrans

Slaar om Dybbøls Navn sin Glans.

Slægter dø, men Sproget binder.

Fremtid gror af dyre Minder.

 

Digtet er skrevet af den islandske præst Thordur Thomasson (1871-1931). I 1914, 50-året for nederlaget i 1864, blev digtet opsat på Dybbøl Mølle. De preussiske myndigheder fjernede og knuste straks pladen, hvis rester nu findes i museumsbygningen ved møllen. En ny plade blev opsat i 1919.

 


 

NØRHOLM VANDMØLE

Møllen har altid været tilknyttet Nørholm herregård (nu godset Nørholm), som i middelalderen var et befæstet borganlæg. Sammen med borgen nævnes møllen første gang 1406, i en retssag, hvor borgens tilhørende jord tildømtes Kronen (dronning Margrethe I.). Vandmøllebygningen, uden jord, tildømtes kirken. Det lykkedes dog herregårdens ejere at tilbagekøbe jorden i 1524.

Nørholm Vandmølle

Nørholm Vandmølle ligger smukt ved Varde å ca. 10 kilometer nord for Varde og er 'nabo' til godset Nørholm, som også ejer grunden, hvor møllen ligger. 

Møllen har altid været tilknyttet Nørholm herregård (nu godset Nørholm), som i middelalderen var et befæstet borganlæg. Sammen med borgen nævnes møllen første gang 1406, i en retssag, hvor borgens tilhørende jord tildømtes Kronen (dronning Margrethe I.). Vandmøllebygningen, uden jord, tildømtes kirken. Det lykkedes dog herregårdens ejere at tilbagekøbe jorden i 1524. 
Det har været en travl mølle og den største i Ribe amt. Foruden herregården malede den korn for 215 gårde og 41 huse, som dækkede et område på 6.593 tdr. land. 
De nuværende bygninger er fra slutningen af 1700-tallet hvor godsejer Rosenørn Teilmann foretog en gennemgribende ombygning. I 1796 bliver der indlagt grubbe- og pilleværk og i 1916 monteres en turbine, som i mange år trækker en generator, der leverer strøm til borgerne i Thorstrup og omegn. Der har desuden i en periode været en smedje og et bageri tilknyttet vandmøllen. 

Nørholm Vandmølle blev ubrugelig, da man under 2. Verdenskrig udvidede Karlsgårde vandkraftstation. Man ændrede løbet af Varde å, fra Ansager til Karlsgårde Sø og tog således det meste vand fra møllen. Siden har den været uvirksom, men er blevet vedligeholdt af Nørholms ejere. I 2008 blev en gennemgribende restaurering påbegyndt. Lokale håndværkere og møllebygger Jens Jørgensen har stået for arbejdet.. bl.a. er de gamle tavl taget ned og bindingsværket genopmuret med specialfremstillede gule sten. Man håber nu, da vandkraftværket nedlægges og Varde Å føres tilbage til sit oprindelige løb, at der igen kommer vand til møllen i en mængde, så gangtøj og kværne kan vises i drift. 

Møllen ejes af Godset Nørholm og drives af Nørholm Vandmøllelaug (2010).

 


 

SØNDERHO MØLLE

Den første mølle i Sønderho blev opført af sognepræst Christian Engelstoft i 1701. Fanø var dengang krongods, og øboerne var forpligtet til at få malet deres korn på Kongens Mølle i Ribe. Selv om de nu havde fået en mølle i Sønderho, kørte mange alligevel forbi den lokale mølle med den strenge præst, for at få malet deres korn på Nordby Mølle i den nordlige ende af øen, eller de sejlede kornet til Kongens Mølle i Ribe. Det skabte utallige stridigheder mellem præsten og Fanøs bønder. Pastor Engelstoft døde i 1742, og hans to døtre og svigersønner blev ejere af møllen, som de imidlertid hurtigt fik solgt videre til Sonnich Jensen Møller, der var hovedmanden i frikøbet af Sønderho sogn fra Kronen i 1741.

Sønderho Mølle

Sønderho ligger på det sydligste af Fanø, 12 kilometer fra færgelejet i Nordby, hvor færgen fra Esbjerg lægger til. Sønderho Mølle ligger på toppen af en sandklit. Samtidig med, at møllen i mange år har malet korn, har den også fungeret som sømærke for de lokale fiskere. 

Den første mølle i Sønderho blev opført af sognepræst Christian Engelstoft i 1701. Fanø var dengang krongods, og øboerne var forpligtet til at få malet deres korn på Kongens Mølle i Ribe. Selv om de nu havde fået en mølle i Sønderho, kørte mange alligevel forbi den lokale mølle med den strenge præst, for at få malet deres korn på Nordby Mølle i den nordlige ende af øen, eller de sejlede kornet til Kongens Mølle i Ribe. Det skabte utallige stridigheder mellem præsten og Fanøs bønder. Pastor Engelstoft døde i 1742, og hans to døtre og svigersønner blev ejere af møllen, som de imidlertid hurtigt fik solgt videre til Sonnich Jensen Møller, der var hovedmanden i frikøbet af Sønderho sogn fra Kronen i 1741. 

Efter ansøgning af 22. september 1760 blev der givet tilladelse til at flytte/genopføre møllen "et par tusinde skridt nærmere byen", nemlig til det sted, hvor den nuværende mølle står. Flytningen skete dog på betingelse af, at det blev publiceret for de søfarende, for at møllen fortsat kunne tjene som sømærke. 

 ”Ord er som malet korn. De kan ikke returneres!”

Sønderhos anden mølle nedbrændte10 år efter, i 1770, og en ny stubmølle blev opført samme sted. Stubmøllen fungerede i 124 år. Om aftenen den 29. september 1894 gik der ild i møllen, og den nedbrændte totalt. Året efter blev den nuværende mølle opført efter den såkaldte hollandske byggemåde. Møllebygningen er ottekantet med muret underetage og med skrog og hat i trækonstruktion. Foruden underetagen er der tre etager – loftet – i møllen: et ganske lavt stjernehjulsloft og et hatteloft samt hattens bjælkelag. I højde med kværnloftet er der en udvendig omgang – svikstilling, galleri – hvorfra mølleren havde adgang til vingerne og til betjening af bremsetovet og til regulering af vingeklapperne – jalousiet. Vindrosen – det lille 8-vingede hjul på hatten – sørger for automatisk krøjning af hatten, så vingerne altid står op mod vinden.

I 1928 var møllen imidlertid næsten faldefærdig og den var da dømt til nedrivning. Men en kreds of beboere oprettede "Fonden Gamle Sønderho" med det hovedformål, at bevare deres gamle mølle for eftertiden. På Sønderhodagen i 1943 havde møllen fået nyt galleri. Pengene dertil fik man ved at sælge krondrevet, vellen, stjernehjulet og kværndrevene, der var af metal. Gangtøjet blev i 1990 retableret med drev og aksler fra Nørlanggaard Mølle, og møllen fremstår i dag, som meget velholdt og fuldt funktionsdygtig. 

”Den møllesten, der ligger underst, maler også!”

Møllens geniale og enkle konstruktion bygger på århundreders erfaring og er et imponerende stykke balancekunst. Skrogets otte højben står faktisk løst på undermøllens murværk, og hatten – med møllevinger, vingeaksel, hattehjul og krøjeværk – hviler på bare otte små jernklodser, der glider på et jernbånd i skrogets top. Egenvægten alene får det hele til at blive stående – i storm og stille! Møllen ejes af "Fonden Gamle Sønderho". (2006).

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.10 | 23:16

Det er en spændende sten.

...
17.08 | 11:33

Tak for venlig opmærksomhed

...
14.08 | 09:58

Dejligt at nogen fortæller om vore historiske sten, de er jo en del af vor historie og har givet anledning til mange sagn og myter.

...
23.07 | 09:11

Ophavsret: Når du skriver af fra andre hjemmesider har du pligt til at oplyse kilden. Jeg genkender en del af egne tekster fra www.moelleforum.dk

...
Du kan lide denne side