VANDMØLLER I JYLLAND

VANDMØLLENS FUNKTION

Ørnbjerg Mølle var oprindelig en et-trins vandmølle. Den er et eksempel på, hvordan de fleste vandmøller fugerede. Møllen havde et lodretstående vandhjul (1), der fungerede som et overfaldshjul, d.v.s. vandet løber ned i hjulet. Her opfanges det af skovlbladene, tynger dem nedad, hjulakslen (2) drejes og dermed også hele det store gravhjul (3), der driver mølleværket. Fra møllehjulets vandretliggende aksel må der så et vinkelgear til, for at få drejningsmomentet herfra overført til kværnens lodrette aksel. Krondrevet (4) laver den vandrette rotation om til en lodret. Det meget store tandhjul – stjernehjulet (5)griber ind i kværndrevet (6) som gennem et hul i den nederste møllesten (8), der ligger stille, sætter den øverste møllesten (7) i rotation. På grund af udvekslingen mellem det store stjernehjul og det mindre kværndrev roterer møllestenene meget hurtigere end vandhjulet.

Sådan fungerer en vandmølle

Tallene i parentes henviser til funtionstegningen 

Ørnbjerg Mølle var oprindelig en et-trins vandmølle. Den er et eksempel på, hvordan de fleste vandmøller fugerede. Møllen havde et lodretstående vandhjul (1), der fungerede som et overfaldshjul, d.v.s. vandet løber ned i hjulet. Her opfanges det af skovlbladene, tynger dem nedad, hjulakslen (2) drejes og dermed også hele det store gravhjul (3), der driver mølleværket. Fra møllehjulets vandretliggende aksel må der så et vinkelgear til, for at få drejningsmomentet herfra overført til kværnens lodrette aksel.

Krondrevet (4) laver den vandrette rotation om til en lodret. Det meget store tandhjul – stjernehjulet (5)griber ind i kværndrevet (6) som gennem et hul i den nederste møllesten (8), der ligger stille, sætter den øverste møllesten (7) i rotation. På grund af udvekslingen mellem det store stjernehjul og det mindre kværndrev roterer møllestenene meget hurtigere end vandhjulet.

Ordsprog: "Mens mølleren sover, løber vansdet over!"

 


Man har på Ørnbjerg mølle valgt at placere møllestenene under gulvet i undermøllen. Formentlig fordi man på det tidspunkt har haft erfaring med sprængte kværnsten, der fløj rundt i lokalet til fare for både mølleren og hans kunder. Rotationshastigheden på møllekværnstenen kommer helt op på 70 km i timen.

 

 


 

BORBJERG MØLE

I slutningen af 1300-tallet tilhørte møllen Eskjær, senere bispestolen i Ribe, og efter reformationen, da den katolske kirkes gods blev kronens, kom den til at at høre under forskellige godser, sidst under Rydhave, hvorfra den solgtes til selveje i 1803. I slutningen af 1600-tallet vides møllen at have haft én kværn, der blev drevet af overfaldsvand. I 1804 fik mølleren bevilling til at indlægge et grubbeværk til formaling af gryn, der blev installeret en boghvedekværn, og et bagehus blev opført. I slutningen af 1800-tallet fornyedes alle udbygninger, og i 1902 blev der opført et nyt stuehus i stedet for det gamle med mølle i sydenden fra ca. 1760. Det nuværende var sognets største, da det blev bygget.

Borbjerg Mølle er en vandmølle

Møllen er beliggende ca. 12 km nordøst for Holstebro ved Hellegård Å, der har sit udspring 1 km syd for den 27 tønder land store møllesø og løber ud i Venø bugt i Limfjorden. 

I slutningen af 1300-tallet tilhørte møllen Eskjær, senere bispestolen i Ribe, og efter reformationen, da den katolske kirkes gods blev kronens, kom den til at at høre under forskellige godser, sidst under Rydhave, hvorfra den solgtes til selveje i 1803. 

I slutningen af 1600-tallet vides møllen at have haft én kværn, der blev drevet af overfaldsvand. I 1804 fik mølleren bevilling til at indlægge et grubbeværk til formaling af gryn, der blev installeret en boghvedekværn, og et bagehus blev opført. I slutningen af 1800-tallet fornyedes alle udbygninger, og i 1902 blev der opført et nyt stuehus i stedet for det gamle med mølle i sydenden fra ca. 1760. Det nuværende var sognets største, da det blev bygget. 

Kort før oprettedes et rugbrødsbageri, hvor vandhjulet trak æltekarret, og der blev med hestevogn kørt brød ud i de omkringliggende landsbyer. Bageriet viste sig ikke at være rentabelt. Det blev nedlagt i 1924, og i 1931 indrettedes et traktørsted i stuehuset. 

Om Borbjerg Mølle Kro

Velkommen til "En tur ind i et eventyr af historie, smags- og naturoplevelser". Et besøg på kroen er som at træde ud af hverdagens stress og jag.

Borbjerg Mølle havde efter 1900 to kværne, en valse, en triør (rensede sædekorn) og en kageknuser (knuste oliekager). Driften fortsatte til 1946 efter den gode tid under Anden Verdenskrig. Møllehjulet blev fornyet i 1997, og meget af mølleværket, hvor der er undertræk til den ene tilbageværende kværn, er bevaret i møllen, der stadig ligger på den gamle mølles plads. Den firelængede møllegård fungerer i dag som kro og aktivitetscenter; kværnloftet er også restaurationslokale, og der er desuden et lille møllemuseum i møllens kælder. 

I 1898 overtog Niels Mundbjerg møllen. Han ejede et kalkværk og var sognerådsformand i Sevel. I Borbjerg blev han også sognerådsformand, og selv om han ikke var møller, gik det godt for ham. I år 1900 oprettede han et rugbrødsbageri, hvor vandhjulet trak æltemaskinen. Han bagte selv de 16 punds rugbrød, 88 ad gangen, som tre gange om ugen blev kørt ud, og solgt, i sognet. 

Mundbjerg døde i 1916, og efter hans død solgte enken i 1919 mølle og møllegård til Johannes Kobborg. Det var Kobborg der opdagede, at bageriet ikke var nogen god forretning, og han lukkede det i 1924. Han drev gård og mølleri videre, og i 1931 åbnede familien traktørsted i hovedbygningen. 

I dag fungerer Borbjerg Mølle som kro og aktivitetscenter, men de mølleinteresserede kan i undermøllen se mølleværkets gravhjul og stjernehjul. Der findes også et lille møllemuseum, hvor der vises gamle mølleting som skæppemål, toldkop og en alkove hvor møllersvenden har sovet. Møllen er privatejet (2006).

 

Velkommen til "En tur ind i et eventyr af historie, smags- og naturoplevelser"

Borbjerg Mølle’s historie går mere end 600 år tilbage, og der har lige så længe været registreret erhverv på stedet. Det gør Borbjerg Mølle til en af Danmarks ældste virksomheder. Den gamle vandmølle kører stadig, og leder vandet fra møllesøen gennem Hellegaard å ud i Limfjorden, som den altid har gjort.

Borbjerg Mølle Kro rummer næsten alt, hvad hjertet kan begære, og har virkelig meget at byde på til børnefamilier, firmaer og udflugter samt perfekte ogromantiske rammerfor eksempelvis brudepar. Den antikke, historiske atmosfæriske stil er bevaret i alle kroens lokaler og opholdsrum samt på de individuelt indrettede værelser, som er indrettet i de gamle gæstestalde. Fra både lokaler, værelser og terrasser er der en virkelig skøn udsigt over sø, vandløb, eng og skov. N hel unik beliggenhed for naturelskeren.

I køkkenet tilbereder de faguddannede kokke lækre menuer, lige fra specielle ønsker for den kræsne til den kræsne gane til det både uformelle og traditionelle. Restauranten har åbent alle dage året rundt på nær i ugen mellem jul og nytår.

De gamle mølletraditioner bestående af udbredt gæstfrihed og beværtning med god mad og drikke er stadig gældende på Borbjerg Mølle Kro. Et besøg på kroen er som at træde ud af hverdagens stress og jag.  

Under et ophold på Borbjerg Mølle Kro, som i øvrigt drives af min svigerdatters moster, oplevede vi livet på kroen og møllen. Men på ture rundt i omegnen fandt vi flere ganske store mølledamme, bl.a. mølledammen ved en tidligere præstegård, som viser, at der på denne egn har været gode muligheder for at udnytte vandkraften fra opstemmede vandløb. I dag udgør disse menneskeskabte småsøer en charmerende del af egnens natur; de fungerer som gode og naturlige tilholdssteder for mange slags ferskvandsfisk og andre vanddyr samt svaner og andre fugle. 

 


 

BUNDSBÆK MØLLE

I 1837 nedbrænder møllen, men bliver genopført året efter. Allerede 3 år senere fyrer en køkkenpige for kraftigt i komfuret og alt brænder ned igen. Møllen bliver atter genopbygget og det er disse bygninger fra 1843 vi ser i dag. I 1915 skyllede en vandflod igennem mølledæmningen og driften måtte stoppe for en tid. Dæmningen blev repareret og samtidig blev der monteret et benknuseri i møllen. De fleste gårde havde på denne tid fået indlagt elektricitet og købt deres egne gruttekværne, så der blev ikke længere malet så meget foderkorn på møllen.

Bundsbæk Mølle er en vandmølle

Møllen ligger i Dejbjerg sogn nord for Skjern. Vandmøllen ligger ved Bundsbæk Møllebæk, som er et sideløb til Ganer Å, der har sit udspring ved Finderup. Hele området er præget af små vandløb, der er dannet af smeltevandet i sidste istid. Siden 1638 vides det med sikkerhed, at der har været en vandmølle på dette sted, da møllen er indtegnet på et kort dateret med dette årstal. 

I 1837 nedbrænder møllen, men bliver genopført året efter. Allerede 3 år senere fyrer en køkkenpige for kraftigt i komfuret og alt brænder ned igen. Møllen bliver atter genopbygget og det er disse bygninger fra 1843 vi ser i dag. 
I 1915 skyllede en vandflod igennem mølledæmningen og driften måtte stoppe for en tid. Dæmningen blev repareret og samtidig blev der monteret et benknuseri i møllen. De fleste gårde havde på denne tid fået indlagt elektricitet og købt deres egne gruttekværne, så der blev ikke længere malet så meget foderkorn på møllen.

Ordsprog:

"Møllen kan ikke male med det vand,

der løber forbi hjulet!"

Mølleren, Andreas Jensen, fjernede derfor en del af det gamle mølleinventar og installerede en jævnstrømsdynamo, der forsynede området med strøm indtil 1948. Mølleren slukkede for strømmen når han gik til ro for natten, så når der skulle være fest på en af gårdene, inviterede man altid mølleren med – så var man sikker på at have strøm hele aftenen. 

I 1975 købte 'Skjern Museumsforening' Bundsbæk Mølle. Den blev fredet i 1977 og i 1984 blev mølledammen retableret. Senere er der installeret en 5 HK Francisturbine, som forsyner museet med strøm. Møllen er fuldt funktionsdygtig og er en del af Skjern-Egvad Økomuseum. Stedet har mange aktiviteter, bl.a. bages der boller og brød af melet fra møllen, som sammen med kaffe/te kan købes i møllerhusets cafe. Bundsbæk Mølle ejes af Skjern-Egvad Økomuseum (2008)

 


 

TVIS KLOSTER KALDTES TUTA VALIS

Tvis Kloster blev grundlagt i 1163 af den fra folkesagnene så kendte prins Buris Henriksen, som skænkede sin gård 'Tvisel' til abbed Peder fra Herrevad Kloster i Skåne, der hørte til cistercienserordenen. Til klosterets underhold skænkede prins Buris endvidere birkerne Felling, Skjern, Hjerm og Hvistorp. Ved reformationen bestod klosterets jordegods af cirka 200 bøndergårde i alt. Efterhånden blev jorden dyrket af lægbrødre, mens de egentlige munke tilbragte dagen med bøn, boglige studier og lettere manuelt arbejde.

Tvis Kloster, også kaldet Tuta Valis - eller resterne af det og den rekonstruerede klostermølle - er beliggende i den østlige del af Holstebro

Tvis Kloster blev grundlagt i 1163 af den fra folkesagnene så kendte prins Buris Henriksen, som skænkede sin gård 'Tvisel' til abbed Peder fra Herrevad Kloster i Skåne, der hørte til cistercienserordenen.

Til klosterets underhold skænkede prins Buris endvidere birkerne Felling, Skjern, Hjerm og Hvistorp. Ved reformationen bestod klosterets jordegods af cirka 200 bøndergårde i alt. Efterhånden blev jorden dyrket af lægbrødre, mens de egentlige munke tilbragte dagen med bøn, boglige studier og lettere manuelt arbejde.

Klosteret blev kaldt 'Tuta Vallis' (lat.: den sikre dal), idet det blev bygget på en ø mellem to åløb og var omgivet af flere sandbakker, hvilket gav en god beskyttelse. Placeringen ved Storåen og Tvis Å gav ligeledes gode transportveje til de omkringliggende byer og landsbyer.

Ordsprog:

"Mølleren kan ikke male med med det vand, der løber forbi hjulet!"

Tvis Mølle er en lille vandmølle, som var beliggende nær det tidligere Tvis Kloster, som møllen tidligere hørte under. Møllen har ligget på sit nuværende sted siden prins Buris' tid, og fungerede som kornmølle indtil begyndelsen af dette århundrede. Møllen er ejet af Holstebro Kommune som købte den i 1992. I 1996 besluttede man i kommunen, at møllen skulle indgå i et større naturprojekt. Møllen var dog på det tidspunkt i så dårlig stand at man besluttede sig for at rive den helt ned, og så lade den genopføre på ny. Holstebro kommunes bygningsinspektør, Svend Åge Christiansen, begyndte nu at lede efter håndværkere der var i stand til at genopføre Tvis Mølle i sit oprindelige udseende. Igennem Snedker & Tømrerforbundets lokale afd. fandt man frem til fire pensionerede tømrersvende, som magtede de gamle byggeteknikker, som man havde besluttet at møllen skulle genopføres i. Genopførelsen af møllen startede i april 1996, og de gamle redskaber, såsom rammesav, knebel, afbindingsjern og stikøkse, kom i brug igen. Den færdige mølle indeholder ikke et eneste søm, træværkets hjørner er tappede sammen, en såkaldt "hjørnelås" der sikrer bygningen mod at skride udad. I foråret 1997 stod møllen færdig med vandhjulet drejende i strømmen fra Tvis Å. Møllen fik aldrig monteret inventar og gangtøj, og bruges derfor i dag som ekstern udstilling for Holstebro Museum.

De indtægter, som kom fra jordegodset, blev dels sendt til moderklosteret og paven i Rom dels brugt på socialt hjælpearbejde, undervisning og videnskab. Som på de fleste andre klostre var munkene på Tvis kloster i stand til at behandle en række sygdomme.

På klosteret har der været et klokkestøberi. Den dag i dag findes klokker i hhv. Hjerm, Lomborg og Vejrum kirker, som blev produceret på Tvis Kloster. Desuden fandtes et mindre teglværk.

I årene forud for reformationen fik klosteret vanskeligheder med at få dækket de stadig stigende udgifter. Grunden dertil var nok den, at munkevæsenets anseelse var på tilbagegang, samtidig med at klosterets værdier blev drænet fra flere sider. Ved reformationen i 1536 blev munkevæsenet ophævet, og kongen overtog klosteret og de tilhørende jorder. Den sidste katolske biskop OLuf Munk fra Ribe overtog herpå klosteret i 1547, som herefter blev omformet til en herregård. Som klausul for overtagelsen skulle de munke, som stadig boede på klosteret, få lov til at blive boende til deres død. Familien Munk ejede herregården til 1614, hvor det kom i Mogens Ulfeldts eje. Efterfølgende var det bl.a. de kendte familier Rantzau, Trolle og Bille, som ejede herregården.

I år 1681kom klosteret i Gabriel Gruppes eje. På dette tidspunkt var klosteret så forfaldent, at Grubbe i 1698 ansøgte kong Christian 5. om at måtte rive bygningerne ned. Kongen gav sin tilladelse, men betingede sig, at der byggedes en kirke på stedet. Grubbe indrettede derfor en del af klosterets vestfløj (den gamle spisesal) til kirke. Denne del af klosteret fungerede herefter som sognekirke i Tvis indtil 1884, hvor der blev bygget en ny kirke midt i sognet.

I 1889 besluttede sognerådet at rive den gamle kirke ned og dermed den sidste rest af klosteret. Man sendte en ansøgning om tilladelse til nedrivningen, men afventede ikke svaret, før man begyndte nedrivningen. Da svaret indløb (et afslag), var kirken jævnet med jorden. Kirkegården, som var blevet etableret i forbindelse med kirken, blev bevaret. I 1935 rejstes en mindesten over klosteret på alterets plads midt i kirkegården.

I 1921-23 foretog Nationalmuseet og i 1978-79 Holstebo Museum udgravninger på stedet.

ØRNSBJERG MØLLE

 

Ørnsbjerg Mølle ligger på Djursland.

 

 

 

 

Mortensdag er møllerens helligdag – og den 11. november 1971 genindviedes Ørnsbjerg Mølle. Efter en vældig indsats af ejeren og med støtte fra Nationalmuseet fik man retableret møllen i en formodet 1800-talsudgave.  Nu står møllen som den eneste vandmølle på Djursland. Kun lyden af vandet, der plasker ud over lugerne ved den opstemmede mølledam, høres denne stille eftermiddag. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Karl Maksten | Svar 15.04.2017 19.37

Kære Knud Hede. Tak for din venlige kommentar til min hjemmeside. Det glæder mig, at mange mennesker kan finde på at besøger den. God påske!

Knud hede | Svar 15.04.2017 15.01

Absolut et besøg vær (påsken 2017)

Bjorn | Svar 06.12.2015 21.25

Mens molleren sover, lober VANDET over
PS! Jeg kan ikke skrive ae oe og aa ved denne lejlighed. Sorry!

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.10 | 23:16

Det er en spændende sten.

...
17.08 | 11:33

Tak for venlig opmærksomhed

...
14.08 | 09:58

Dejligt at nogen fortæller om vore historiske sten, de er jo en del af vor historie og har givet anledning til mange sagn og myter.

...
23.07 | 09:11

Ophavsret: Når du skriver af fra andre hjemmesider har du pligt til at oplyse kilden. Jeg genkender en del af egne tekster fra www.moelleforum.dk

...
Du kan lide denne side