Vor ferieodyssé 2010  omfattede

nordlige del af  Den Iberiske Halvø

I den anførte rækkefølge besøgte vi følgende større eller mindre byer:

Madrid  – Spaniens hovedstad og største by med mere end 3 millioner indbyggere.

Avila  – særdeles interessant lille by med romansk katedral fra 1100-tallet omgivet af middelaldermur med 8 porte og 86 tårne

Salamanca  – universitetsby og domkirkeby; Spaniens gamle kulturcenter med små 200.000 indbyggere.

Porto  – portvinens hovedstad ved Rio Douro, den gyldne flod, som passeres af 6 imponerende broer.

Santiago  – by i Galicien på ca. 100.000 indb, til hvis domkirke hvert år ti-tusinder af pilgrimme valfarter.

León  – domkirkeby, romanske San Isodoro fra 1100-tallet; godt 100.000 indbyggere.

Bilbao  – Baskerlandets hovedstad ved Biscaya-bugten og Rio Nervión’s udløb; ca. ½ mill. indbyggere, Guggenheim muséum.

San Sebastián  – havne- og badeby ved Biscaya-bugten med under 100.000 indb.

Pamplona  – hovedstad i Navarra; domkirkeby og vigtig pilgrimsby; årligt fiesta med tyreløb.

Zaragoza  – hovedstad i Aragonien ved Rio Ebro; Catedral de San Salvador.

Barcelona  – Spaniens næststørste by og hovedstad i Catalonien, ca. 2 mill. indb.; Gaudis kirke La Sagrada Familia.

 

Generelle iagttagelser:  Under vor rejse gennem Spanien og Portugal gjorde jeg en del generelle iagttagelser, som ikke hører hjemme på bestemte dage eller steder. Men det kan godt være, jeg alligevel kommer ind på nogle af emnerne, hvor de hist og her viser sig aktuelle.

Vandtårne og vandforsyning:  Fordi jeg den seneste tid har interesseret mig en del for vandtårne hjemme i Danmark, forsøgte jeg at finde tilsvarende tårne på Den Iberiske Halvø. Der var en del. Langs vor motorvejsrute gennem det iberiske landskab observerede jeg af og til vandtårne, som for de flestes vedkommende minder om dem, vi stadig har mange af rundt omkring i Danmark, mens andre var noget forskellig fra de danske; selv på lang afstand var det dog tydeligt at se, der var tale om et vandtårn. Alle de vandtårne, jeg observerede, lå i relativt flade landskaber, mens jeg ingen så i mindre byer i kuperet terræn, og heller ingen i deciderede byområder. Hvor der ude på landet ikke fandtes vandtårne, har man sikkert klaret sit vandbehov ved egen brøndboring. I byerne fungerer vandforsyningen formodentlig på samme måde som hjemme i Danmark.

Akvædukter:  Overraskende var det for mig, at der nogle få steder fandtes akvædukter, lange, smalle bro-agtige bygningeværker, som åbenbart var bygget til transport af vand oppe fra bjergkilder ned til de steder, hvor der var brug for vandet. Disse akvædukter så ud til at være af relativ ny konstruktion, men minder om dem, vi kender fra oldtiden i Romerriget, eksempelvis Pont du Gard i Syd-Frankrig, der blev bygget under Kejser Augustus før Kristi fødsel. De medrejsende var meget flinke til at gøre mig opmærksom på, når også de observerede et vandtårn ude i landskaberne. Det spanske vand er formodentlig så godt, som spanierne ønsker det, og som man er i stand til at levere det. Men som turister blev vi frarådet at drikke vand fra vandhanerne samt at spise rå grøntsager, der var skyllet i dette vand.  Torre Agbar i Barcelona er ikke noget vandtårn, men denne moderne meget høje bygning er hjemsted for byens vandforsyning; Torre Agbar er et af byens allernyeste bygværker. 

Elforsyning fra vedvarende energi;  Ikke så få steder gennem vor rejse Nord-Spanien, bl.a. i provinser Narvarra, så vi vindmølleparker. Da vi passerede gennem provinsen Leóns lavere bjerge, så jeg mindst ét sted en opstemmet sø, formodentlig et anlæg til udvinding af elektricitet ved vandkraft. I samme område samt i Navarra og Aragonien så jeg adskillige steder mindre og større solcelleanlæg. El-tilslutningen i alle de byer, vi besøgte, syntes temmelig primitiv. Udvendig på etagebygningerne fandtes for hver opgang en ret stor tilslutningsdåse, og herfra gik kabler udvendig på bygningen op til de forskellige forbrugere. Man foretrækker – efter hvad vi fik fortalt – denne noget primitive tilslutning, fordi elektrikerne har nemt ved at finde fejl og udbedre dem. I nogle gadestrøg så vi dog håndværkere i færd med at lægge el-kabler ned i jorden.

Renovation i byerne:  Der er bemærkelsesværdigt rent i de spanske byer. På passende steder er opstillet containere, tre hvert sted, hvor beboerne kan aflevere deres skrald, sorteret efter anvisning i de tre containere. På passende steder i parker og andre steder findes affaldsbeholdere med plast-poser, og dem er spanierne flinke til at benytte; jeg så aldrig nogen, der bare smed papir ellen andet affald fra sig. Regelmæssigt – måske flere gange om dagen – kom en medarbejder fra renovationsvæsenet i sit eldrevne køretøj og tømte de ophængte affaldsbeholdere. Dagligt kørte fejemaskiner rundt og holdt gaderne rene. 

Noget om jernbaner og sporvidde:  Når man taler om sporvidde, forstår man den indvendige afstand mellem jernbaneskinnerne.I det meste af Europa samt Nordamerika anvendes en sporvidde på jernbanenettet på 4 fod og 8½ tommer eller 1435 millimeter, nemlig den sporvidde, som jernbanepioneren George Stephenson besluttede sig for i 1825. Man kalder denne sporvidde for normalspor. Men det forholder sig anderledes i Rusland log Finland, hvor man har valgt en sporvidde på 5 fod. På Den Iberiske Halvø, Spanien og Portugal; her har man en sporvidde på 5 fod og 6 tommer eller 1670 millimeter også kaldet bredspor. Hvor man på Den Iberiske Halvø har etableret højhastighedstog, er man dog gået over til normalspor, velsagtens fordi man derved kan stå i direkte forbindelse med det øvrige Europa.

Som koriosum I  kan fortælles, at da George Stephenson skulle vælge sporvidde for sine tog, blev hans valg ikke ganske tilfældigt. Formentlig havde han været i Pompei; her ses det ganske tydeligt, hvordan oldtidens kærrer gennem lange tider har slidt sig ned i gadernes stenbelægning. Man kan simpelthen måle sig frem til, hvilken hjulafstand kærrerne har haft. Denne hjulafstand eller sporvidde skulle just være den, som George Stephenson valgte, nemlig 4 fod og 8½ tomme eller 1435 millimeter. Det er den sporvidde, der siden er blevet kaldt normalspor.

Som et kuriosum II  kan nævnes, at da man skulle gennemføre jernbanedrift fra kyst til kyst i USA, udspandt der sig en heftig debat om, hvorvidt sporvidden skulle være normalspor på 4 fod og 8½ tomme eller bredspor på 5 fod. Præsident Abraham Lincoln holdt stejlt på bredspor, bl.a. fordi han ville holde sig på god for med staten Californien, som havde anlagt sine jernbaner med sporvidden på 5 fod.  Men Lincolns indstilling var i mindretal, så USA’s jernbanenet blev gennemført med normalspor. På grund af den meget omfattende og tunge jernbanedrift i USA har jernbanefolk dog siden bitterligt fortrudt, at man ikke fulgte Abraham Lincolns og Californiens indstilling om bredspor.

I de spanske og portugisiske byer  iagttog vi, at der ruller mange sporvogne rundt som supplement til bybusserne. Spørgsmålet til vor ledsagende guide om sporvejenes sporvidde fik vi ikke et præcist svar på; men i mangel af en tommestok anvendte jeg en opmåling med mine egne fod/skolængder tydede i retning af, at sporvejene og jernbanerne har samme sporvidde, formodentlig altså bredspor på 5 fod og 6 tommer eller 1,670 meter.

Bevoksningen langs vejene:

Eucalyptus  sås mange steder langs vejene. Dette træ, som forefindes i mangfoldige arter, tilpasset lavtliggende, sumpede egne og højtliggende, tørre og meget kølige egne. Af eucaluptus kan der udvindes eucalyptusolie, og det langsomtvoksende træ giver et hårdt ved, som anvendes bl.a. til sveller, træskibe, møbler og træbrolægning. Det var tydeligt at se, at der ikke er tale om vildtvoksende eucalyptustræer, men om plantede træer, der har kunnet vokse på de foreliggende ret tørre arealer. Vildtvoksende eucalyptus vil dog efterhånden forekomme, eftersom træerne kaster deres karakteristiske frø, som efterfølgende vil spire frem til nye træer.  

Frugtplantager, olivenplantager og vinmarker

Frugtplantager med fersken, kirsebær, pærer og æbler sås mange steder. Flere steder var folk – trods den stedlige høje temperatur på 30-35 celsius-grader – travlt beskæftiget med frugthøst.

Olivenplantager  sås mange steder. Vinmarker var udbredt, i visse egne mere end andre.

Landbrugsarealer så vi langs vor rute

Hvedemarker.  Næsten overalt, hvor vi kom frem ad vejene, så vi stubmarker efter den overståede kornhøst. Ofte så vi solitære stenegetræer, undertiden flere træer på sammen stubmark. Man kunne få det indtryk, at landmændene hæger om disse træer. Majsmarker. Rigtig mange steder så vi majsmarker. Alt efter sted og jordforhold så majsmarkerne noget forskelligt ud. På de tørre egne stod majsen lav og næsten visnende. På de gode jorder stod majsen stadig grøn og rank. På et strøg af vor tur så vi ret små majsmarker, som var omgivet af nogle få rækker vinranker; måske tjener vinrankerne som læplantning for majsen. Steneg så vi mange steder på stubmarkerne efter den høstede hvede. Stenegen et kraftigt, men langsomt voksende solitært træ. Træet er stedsegrønt med helrandede blade, der er blanke på oversiden og filtret på undersiden. Stenegens bark anvendes til garvning; dens frugt er spiselig. Steppe var en vidtstrakt vegetation, som sås meget udbredt uden for de dyrkede områder, både i Spanien og Portugal. Steppevegetationen er resultat af disse landes subropiske klima med svigtende nedbør, hvor normalt landbrug ikke er rentabelt. Vegetationen bestod fortrinsvis af spredt lav træbevoksning, gyvel m.m.

Motorveje i Spanien og Portugal

Tilsyneladende nyanlagte motorveje  forefandtes næsten overalt, hvor vi kom, og flere var tydeligvis under anlæggelse. Over visse bjergrige strækninger har man fundet det nødvendigt at bygge broer over slugter og kortere eller længere tunneller gennem bjergene. Det har været kostbart. Fordi det åbenbart ikke i Spanien er påbudt med kørelys, var der ved indkørslen til tunnellerne opsat skilt med opfordring til at tænde kørelys, ligesom der ved udkørslen forefandtes skilt som et spørgsmål: huskede du kørelyset? Interessant var det at iagttage især de relativt nye skrænter langs motorvejene. For at sikre skrænterne, er den nederste del ofte bygget op af stenblokke, og for at hindre stenskred, er skrænterne mange steder indpakket i et trådnet.

Bjergprofiler.  Nyere skrænter ved motorvejene virkede som profiler af det bjergmassiv, som man har skullet skære sig igennem for at gøre vejens forløb hensigtsmæssig jævn og smidig i sit forløb. Nogle steder afsløredes profilen et vandret bjergmassiv, andre stedet viste profilen, at her var tale om et bjergmassiv, der gennem sin tilblivelse for årmillioner siden har været udsat for foldning, altså var blevet til foldebjerge.  Landskabet længere væk fra motorvejene afslørede forskellige bjergformationer, eksempelvis granit og sandsten, lagdelte løse bjergarter. På visse steder lå der kæmpestore løse og afrundede klippeblokke som om enorme kræfter – vind, vand eller is – i fortiden har bearbejdet. Fordi sådanne ”bjergklumper” for det meste lå i ufrugtbare område, har ingen fundet det overkommeligt og slet ikke hensigtsmæssigt at fjerne dem; enkelte steder sås sådanne stenblokke bemalet med reklamer eller lignende. (Se billeder) 

Byernes velsignelse af skyggetræer.  Overalt i større og mindre byer var gaderne rene og brede boulevarder. Formodentlig fremtvunget af de varme og solrige lange somre på Den Iberiske Halvø, har man overalt i byerne sørget for skyggetræer i gaderne; sådanne træer har man for længst fundet det nødvendigt at plante. De store brede boulevarder havde ikke blot skyggetræer ude ved siderne, nærmest boligblokkene; men mellem trafikvejenes modsatte retninger var der ofte et parklignende skyggefuldt område, hvor enhver kunne sætte sig på bænke, eller der var legeplads for børnene. Ofte fandtes kiosker og restauranter i dette midterparti af boulevarderne. Eksempelvis kan jeg nævne Barcelonas La Rambla, men noget lignende oplevede vi i alle de større byer. De solrige somre opfordrer menneskene til at opholde sig mest muligt udendørs, blot der er skygge. Meget udbredt er platantræet, som netop med sin bladrige krone giver god skygge og vokser højt op, men flere andre træsorter sås også. Mange steder så vi skyggetræer, der rakte mere end tre etager op. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.10 | 23:16

Det er en spændende sten.

...
17.08 | 11:33

Tak for venlig opmærksomhed

...
14.08 | 09:58

Dejligt at nogen fortæller om vore historiske sten, de er jo en del af vor historie og har givet anledning til mange sagn og myter.

...
23.07 | 09:11

Ophavsret: Når du skriver af fra andre hjemmesider har du pligt til at oplyse kilden. Jeg genkender en del af egne tekster fra www.moelleforum.dk

...
Du kan lide denne side