DET KRISTNE FLAGS OPRINDELSE

DET KRISTNE FLAG

Mange har sikkert undrende tænkt: Hvor kommer Det Kristne Flag egentlig fra? Følgende beretning om Det Kristne Flag har jeg har jeg fået tilsendt af IPIP Ole Hansen, Vejle Vadestedet. Ifølge Ole Hansen er beretningen blevet bekræftet af flere Y’s Men rundt om i vor bevægelse.

 

 

 

 

 

 

 

Mange af os har på et eller andet tidspunkt set Det Kristne Flag under flagceremonien ved regionskonferencer, area- eller internationale konventer. Ved det netop overståede verdenskonvent i Hong Kong blev flagceremonien begrænset til, at Y’s Men’s-banneret og Det Kristne Flag blev ført ind. Kina havde nemlig modsat sig, at Taiwans nationalflag skulle være med i en flagceremoni. International Council havde derfor besluttet, at så skulle ingen nationalflag deltage i ceremonien. De deltagende land blev i stedet præsenteret ved navneskilt for hver enkelt land samtidig med, at landet blev vist elektronisk på et verdenskort.

Mange har sikkert undrende tænkt: Hvor kommer Det Kristne Flag egentlig fra? Følgende beretning om Det Kristne Flag har jeg fået tilsendt af IP Ole Hansen, Vejle Vadestedet. Ifølge Ole Hansen er beretningen blevet bekræftet af flere Y’s Men rundt om i vor bevægelse.

 


Den 26. september 1897 ventede Charles Overton, leder af en den metodistiske søndagsskole ved Brighton Kirke, Coney Island, New York, på en gæstetaler. Mens han ventede på den forsinkede taler, stod han og iagttog prædikestolen, og nær ved den stod det amerikanske flag, Stars and Stripes. Da Charles Overton var bekymret for, at det måske blev ham selv, der skulle prædike, fik flaget pludselig en central placering i hans tanker. Og han tænkte på, at det kunne blive brugt som udgangspunkt for et budskab. Hans tanker bevægede sig omkring farverne rød, blå og hvid, og imens designede han i tankerne et nyt flag. Resultatet blev, at Charles Overton byggede sin tale over dette emne, og en uge senere kontaktede han en flagmager i New York og bad ham om hjælp til at færdiggøre det første kristne flag. 

Flagmageren så mulighederne og begyndte at fabrikere og sælge flaget til andre kirker – og det blev godt modtaget. Det Kristne Flag repræsenterer hele kristendommen og kristenheden, men har været mest populært blandt protestantiske kirker i Nord-Amerika, Afrika og Latin-Amerika.

Det Kristne Flag indeholder denne symbolik:

1) Flaget har en hvid dug med et rødt latinsk kors inde i et blåt felt.

2) Det røde kors symboliserer blodet, som Jesus udgød på Golgata.

3) Flagets blå felt skulle repræsentere den skyfri himmel og samtidig repræsentere dåbens vand samt trofasthed mod Jesus, som var lydig indtil sin død. 

4) Flagets hvide dug symboliserer fred og renhed. I konventionel betydning er et hvidt flag knyttet til overgivelse. I Det Kristne Flag henviser den hvide dug til den bibelske beskrivelse af Jesu ikke-vold-mentalitet og den kristnes overgivelse til Gud. 

 

 


 

Hvornår Y’s Men International begyndte at gøre brug af Det Kristne Flag, har ikke kunnet oplyses. Men ifølge Ole Hansen var flere af vor bevægelses ledere metodister; det kan derfor være ad den vej, Det Kristne Flag er blevet annek-teret af vor bevægelse. Men man kan imidlertid spørge, hvorfor dette flag stadig indtager så central en placering ved sammenkomster i vor bevægelse.

 

Karl Maksten, 

YMC Aalborghus

 

 

 

Det var nævnte Ole Hansen, der selv er metodist, som under sit internationale præsidentskab anvendte følgende opfordrende ord af metodistpræsten John Wesley:

Do all the good you can / By all the means you can /

In all the ways you can / In all the places you can

At all the times you can / To all the people you can /

As long as ever you can  

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.10 | 23:16

Det er en spændende sten.

...
17.08 | 11:33

Tak for venlig opmærksomhed

...
14.08 | 09:58

Dejligt at nogen fortæller om vore historiske sten, de er jo en del af vor historie og har givet anledning til mange sagn og myter.

...
23.07 | 09:11

Ophavsret: Når du skriver af fra andre hjemmesider har du pligt til at oplyse kilden. Jeg genkender en del af egne tekster fra www.moelleforum.dk

...
Du kan lide denne side