Fotoalbum

Den første af de nævnte mindesten er rejst på stedet, hvor Christian X red over grænsen, umiddelbart før Frederikshøj Kro nord for Christiansfeld. Stenen bærer denne tekst: Minde om Kong Chr. X, som her besteg den hvide Hest, Genforeningsdagen den 10 Juli 1920.

Den anden genforeningssten er rejst, hvor sønderjyderne i Høkkelbjerg bød Kong Christian X velkommen. Mindestenen, som er 2,2 meter høj og 1,25 meter bred, har denne indskrift: Her hilste Sønderjyderne Kong Christian X Velkommen ved Genforeningen den 10. Juli 1920.

Den tredje genforeningssten er rejst til minde om genforeningsfesten på Dybbøl Skanser den 11. juli 1920. Der er tale om en mindetavle, som er placeret netop det sted, hvor kong Christian den Tiende opholdt sig under genforeningsfesten den 11. juli 1920. Øverst på tavlen er Chr. X's monogram. Teksten nedenunder er: GENFORENINGEN - TIL MINDE BLEV - DYBBØL SKANSER - ERHVERVEDE VED EN LANDSINDSAMLING - OG I AARET – 1924 - DEN 18. APRIL - OVERDRAGNE DEN DANSKE STAT - SOM NATIONALPARK - DENNE STEN STAA I – KONGESKANSEN - HVOR - KONG CHRISTIAN DEN TIENDE - I AARET 1920 - DEN 11. JULI - MODTOG DE TROFASTE - DANSKE DER VENDTE - TILBAGE TIL - FÆDRELANDET.

Den fjerde genforeningssten er rejst i Krusaa, hvor Christian den Tiende den 12. juli 1920 havde mødt danske sydslesvigere, som efter afstemningsresultatet fortsat skulle være under tysk herredømme. Det er den fjerde og sydligste sten, der er rejst til minde om kongefærden gennem Sønderjylland i forbindelse med Genforeningen. Denne genforeningssten blev afsløret den 8. april 1923 i overværelse af en stor forsamling. På stenen er indhugget: HER MØDTE - CHRISTIAN X - DE DANSKE SYDFRA - DEN 12.7.1920 - I SKAL IKKE BLIVE GLEMT!

Den Hvide Hest På vejen mellem kirkelandsbyen Visborg og Visborggaard er rejst en mindesten for den hvide hest, som Christian X red på, da han den 10. juli 1920 red over grænsen til den genvundne Sønderjylland. På stenen kan læses: "Jeg Kongen bar over Grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen". Den hvide hest ejedes af grev Danneskjold-Samsøe, Visborggaard. Umiddelbart efter det historiske ridt blev hesten aflivet og begravet nær Visborggaard på det sted, hvor stenen er rejst. Før hesten blev begravet, blev alle dens hove skåret af, og de blev konserveret, beskoet og omdannet til en art askebægre. Den forhov, som først trådte over grænsen til Sønderjylland, blev monteret med forgyldte beslag og skænket til kongen. De øvrige tre hove blev monteret med forsølvede beslag og forblev i slægten Danneskjold-Samsøe. Alle de fire konserverede hove af den hvide hest er påmonteret en lille sølvplade indgraveret samme rim som på hestens mindesten: "Jeg Kongen bar over Grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen". Selv har jeg flere gange aflagt besøg ved mindestenen for den hvide hest, senest i forsommeren 2011. På det tidspunkt var der pyntet pænt op omkring mindestenen, og stenens tekst var blevet malet op. Anledningen var, at man i Hadsund og omegn ventede besøg af Dronning Margrethe II.

Rejsning af genforeningssten synes i sagens natur tidligst at kunne finde sted, når begivenheden var en kendsgerning. Sådan tænkte de imidlertid ikke i vestjyske Tarm. På byens realskole fandt afsløringen af landets tidligst kendte genforeningssten sted allerede den 14. september 1919. Det var daværende realskolebestyrer S. Madsen-Mygdal, der foranledigede monumentet opstillet på Tarm Realskoles område.

Genforeningsstenen står i privat forhave til ejendommen Sønderbyvej 3 i Møgeltønder. Denne genforeningssten i Møgeltønder er rejst privat af lærer i Møgeltønder P.E. Jensen, som selv har sørget for udhugningen og rejsningen af stenen med dens runeindskriftsom i oversættelse lyder således: JENSEN SATTE STENEN TIL MINDE OM GENFORENINGEN MED MODERLANDET EFTER ET HALVT SEKELS ADSKILLELSE

Genforeningsstenen i Abild blev afsløret den 26. september 1938. Afsløringen var oprindeligt bestemt til genforeningsdagen den 15. juni 1938, men på grund af udbrud af mund- og klovsyge blev datoen rykket til kongens fødselsdag. Indskriften er digterpræsten Kaj Munks vers, som er indhugget af kunstneren Alf Trier Hansen: FRA NORDEN KOM JEG NU STAAR JEG KVÆR OG VIDNER SE DET ER DANMARK HER Kaj Munk deltog og udtalte bl.a.: I mangfoldige år lå denne sten skjult og uden mæle, som en del af Norden i Danmarks muld, men en dag blev den vækket af sin tusindårige søvn. Nu måtte den tale. Tidens fylde var kommen. Og nu står vi her i et forunderligt øjeblik på vor konges fødselsdag, i årets skønneste måned, med høj, blå himmel hvælvende over os, og en frisk brise strygende ind fra havet, men samtidig lægger angst og spænding et tryk ind over os alle...... Ordet kvær er et forældet ord for rolig eller stille.

Genforeningsstenene i Rødding og Hjerting er tvillingesten, idet der på en eng, tilhørende A. Jensen, Hjerting mark, Vejen kommune lå en mægtig stenkolos, som blev delt ved sprængning i to spejlvendte halvdele, hvoraf den ene blev overladt til Rødding, se nærmere under Hjerting. Den blev modtaget med stor festivitas af Rødding bys borgere, da den ankom på blokvogn i følge med repræsentanter fra Hjerting. Ved Genforeningen i 1920 skrev Helge Rode skuespillet Moderen om ”Mor Danmark”, der får sin tabte datter tilbage. Herfra stammer de sidste linjer i modificeret form. Rødding Højskoles genforeningssten står ved indkørslen (Flor Allé) til Frimenighedskirken og Rødding Højskole.

Genforeningsstenene i Rødding og Hjerting er tvillingesten, idet der på en eng, tilhørende A. Jensen, Hjerting mark, Vejen kommune lå en mægtig stenkolos, som blev delt ved sprængning i to spejlvendte halvdele, hvoraf den ene blev overladt til Rødding, se nærmere under Hjerting. Den blev modtaget med stor festivitas af Rødding bys borgere, da den ankom på blokvogn i følge med repræsentanter fra Hjerting. Ved Genforeningen i 1920 skrev Helge Rode skuespillet Moderen om ”Mor Danmark”, der får sin tabte datter tilbage. Herfra stammer de sidste linjer i modificeret form.

Denne genforeningssten et sted i Sønderjylland fortæller, at afstemnings-dagen var den 10. februar 1920.

Ved et besøg på Trelde Næs fandt vi disse to genforeningssten, som mit barnebarn Julie peger på. Der er altså tale om to mindesten; på den nederste, som er den ældste, står der blot 1920, mens der på den større sten

Genforeningsstenen i Gjøl blev afsløret mandag den 22. november 1920 under stor tilslutning af sognets beboere. Cand.. theol. M.P.Ravn, der havde været forslagsstiller til mindet, foretog afsløringen. Stenen blev lokalt kaldt Troldstenen; den skulle have knust Nørholm kirke syd for Limfjorden, men blev tabt af trolden. Eller den blev kaldt Høgestenen, fordi høgene tit sås sidde på den. I en på stenen – indhugget medaillon, omkranset af to stiliserede egegrene, står: REJST AF BEBOERNE PAA GJØL TIL MINDE OM GENFORENINGEN 1920 I det dokument, som i en forseglet flaske er indmuret i fundamentet under stenen, står der bl.a.: Genforeningsstenen i Gjøl blev afsløret mandag den 22. november 1920 under stor tilslutning af sognets beboere. Cand.. theol. M. P. Ravn, der havde været forslagsstiller til mindet, foretog afsløringen. Stenen som kaldtes "Høgestenen" er skænket af gårdejer Jens Jensen Rom, Gjøl Torp, og lå i kæret ude ved fjorden, 1 km sydøst for Gjøl Bjerg. Stenen blev af beboerne trukket på blokvogn ved hjælp af talje 400 m til grusvej, hvorefter vognen blev forspændt 14 heste, der trak den til pladsen.

Den 12. december 1920 blev genforeningsstenen afsløret i Tingstrup tidligere skole, der lå ved Gl. Skolevej i Thisted. Da skolen blev flyttet i 1953 til den nuværende adresse, blev genforeningsstenen flyttet med. Udsmykningen og indskriften er ind-hugget af billedhugger Jensen, Thisted. Øverst er to linjer med runelignende bogstaver, forfattet af gårdejer Chr. Back: MINDES SKAL I FREMTIDS DAGE SØNDERJYLLAND KOM TILBAGE Under indskriften er midt på stenen indhugget det sønderjyske våbenskjold og på hver side af skjoldet under Chr.IX's og Chr.X's navnetræk årstallene 1864 - 1920

Den 15. juni 1925 blev genforeningsstenen i Ørum afsløret efter en gudstjeneste i kirken, hvor sognets tidligere præst, J.C. Nielsen, Tinglev prædikede og senere holdt afsløringstalen ud fra 1.ste Mosebog 28, 18, hvor det hedder: "Tidligt næste morgen tog Jakob den sten, han havde brugt som hovedgærde, rejste den som en stenstøtte og gød olie over den". Øverst på stenen er indhugget et led til en indhegning (se tekstkilde) og nedenunder er den af lærer Laura Bjørn, Ørum forfattede indskrift: 1864 AARENE RANDT BAANDENE BANDT MODERSMAALET SEJR VANDT 1920 I stenens sokkel er indstøbt en forseglet flaske indeholdende et dokument om historien omkring genforeningsstenen. Det hedder heri bl. a.: " ... Stenen er fundet og skænket af Gaardejer Chr. Overgaard, Hulbæk. Pladsen og Grunden af Købmand Valdemar Madsen, Ørum.... Gud bevare det genforenede Danmark helt og udelt!......Søren Levring" Genforeningsstenen står foran kirken overfor ejendommen Østergade 32 i Ørum by.

Ved Nimtoftes håndværker- og borgerforenings 7årige stiftelsesfest den 10. februar 1920 mindede formanden, lærer Hans Birkelund om, at netop denne dag var afstemningsdagen i I Zone. Han foreslog derfor, at sognets beboere rejste en genforeningssten på byens torv, hvilket fandt bred tilslutning. Genforeningsstenen blev afsløret den 10. juli 1930. Ved afsløringsfesten deltog sognets 2 dalevende veteraner, Rasmus Juul og Kr. Sloth. Stenen er smykket med et dannebrog øverst, hvorunder der er indhugget: GJENFORENINGEN 1920 Men aldrig kan et Folk forgaa som ikke vil det selv De sidste strofer er fra Valdemar Rørdams I sommersol og blæst. Stenen stammer fra en ødelagt stendysse på gårdejer Thorvald Udengaards mark i Sønderskov. Genforeningsstenen står på hjørnet, hvor Tøstrupvej og Ramtenvej støder sammen i Nimtofte.

Det var hele Bornholms befolkning, der sammen rejste genforeningsstenen på Christianshøj, hvor afsløringen skete den 15. juni 1921 ved en fest, hvor amtmand Knud Valløe forestod afsløringen og talte om dagen, da ret sejrede over vold, og da ørnen måtte slippe det bytte, den for 56 år siden havde røvet fra Danmark. Han fortsatte: Vi har ønsket at rejse et synligt og blivende mindesmærke for de kommende slægter om vor taknemmelighed og glæde over, at vi fik lov til at opleve genforeningen. Thi bornholmerne har endnu det samme sind, som da de med sværdet i hånd 1658 stemte sig hjem til Danmark, hvad mindestenen oppe ved Hammeren fortæller om, så ingen plet i Danmark er mere dansk end Bornholm, og intet sted har man med større varme fulgt sønderjydernes kamp. Det er derfor naturligt, at vi alle her på vor ø's fælles samlingsplads sætter en sten, der kan tolke vor taknemmelighed over for sønderjydernes fædrelandssind og glæde over genforeningen. Efter at dækket var faldet, tilføjede amtmanden: Vi overgiver nu stenen til bornholmernes varetægt. - Vi ved, den vil blive fredet, den står på et fredhelligt sted. Og når vore læber er forstummet, skal stenen tale og vidne om, at sønderjyderne elskede deres gamle fædreland trods lidelser og tvang, vidne om, at troen på, at retfærdigheden skal sejre, ikke er forgæves, og endelig minde om dagen, da alle danske med begejstring og dyb taknemmelighed mod Gud fulgte Danmarks konge, da han, som vort kære fædrelands øverste repræsentant udadtil og indadtil, red over den gamle grænse og ind i det forjættede og nu genvundne land, og da sønderjydernes varme hyldest lød til kongen på Dybbøl Banke. I mindet herom samles vi i et nifoldigt: Længe leve vor konge og fædreland! Amtmanden havde også foreslået teksten fra Jeg elsker de grønne lunde på båndet langs mindestenens kant: END ER DER EN GUD FOROVEN DER RAADER FOR DANMARKS SAG Inskriptionen indenfor båndet er tegnet og udført af det stadig eksisterende "De Forenede Granitbrud A/S", Rønne: Sten skal staa og slægter melde: Magt ej mer for Ret skal gælde Rejst til Ære for de Sønderjyder, der i 1920 stemte: "Hjem til Danmark" Teksten i de første fire linjer er anvendt på genforeningsstenene i Vester Sottrup og Nordborg, begge Sønderborg kommune. Genforeningsstenen står i kanten af Christianshøj i Gammel Almindingen.

DEFINITION PÅ EN GENFORENINGSSTEN


En genforeningssten er – som navnet siger – en sten, der skal minde os om Genforeningen i 1920. Nederlaget i 1864 stod endnu stærkt i danskernes bevidsthed ved Genforeningen i 1920. Derfor kom resultatet af afstemningen den 10. februar 1920 og den efterfølgende genforening af Sønderjylland med det øvrige Danmark til at stå som den glædelige opfyldelse af en gammel drøm. 

Glæden og taknemligheden manifesterede sig i folkeligt at markere begivenheden. Resultatet blev, at der overalt i Danmark blev rejst mange mindesten, og i mange tilfælde blev det gamle veteraner fra 1864, der afslørede stenene.

De mest kendte genforeningssten er de mindesten, der er rejst på steder, hvor Kong Christian X besteg den hvide hest, gennemførte sit historiske ridt den 10. juli, deltog i genforeningsfesten på Dybbøl Banke den 11. juli og mødte de skuffede danskere i Kruså den 12. juli.

Den første af de nævnte mindesten er rejst på stedet, hvor Christian X red over grænsen, umiddelbart før Frederikshøj Kro nord for Christiansfeld. Stenen bærer denne tekst: Minde om Kong Chr. X, som her besteg den hvide Hest, Genforeningsdagen den 10 Juli 1920.

Den anden genforeningssten er rejst, hvor sønderjyderne i Høkkelbjerg bød Kong Christian X velkommen. Mindestenen, som er 2,2 meter høj og 1,25 meter bred, har denne indskrift: Her hilste Sønderjyderne Kong Christian X Velkommen ved Genforeningen den 10. Juli 1920.  

Den tredje genforeningssten er rejst til minde om genforeningsfesten på Dybbøl Skanser den 11. juli 1920. Der er tale om en mindetavle, som er placeret netop det sted, hvor kong Christian den Tiende opholdt sig under genforeningsfesten den 11. juli 1920. Øverst på tavlen er Chr. X's monogram. Teksten nedenunder er: 

GENFORENINGEN - TIL MINDE BLEV - DYBBØL SKANSER - ERHVERVEDE VED EN LANDSINDSAMLING - OG I AARET – 1924 - DEN 18. APRIL - OVERDRAGNE DEN DANSKE STAT - SOM NATIONALPARK - DENNE STEN STAA I – KONGESKANSEN - HVOR - KONG CHRISTIAN DEN TIENDE - I AARET 1920 - DEN 11. JULI - MODTOG DE TROFASTE - DANSKE DER VENDTE - TILBAGE TIL - FÆDRELANDET.

Den fjerde genforeningssten er rejst i Krusaa, hvor Christian den Tiende den 12. juli 1920 havde mødt danske sydslesvigere, som efter afstemningsresultatet fortsat skulle være under tysk herredømme. Det er den fjerde og sydligste sten, der er rejst til minde om kongefærden gennem Sønderjylland i forbindelse med Genforeningen. Denne genforeningssten blev afsløret den 8. april 1923 i overværelse af en stor forsamling. På stenen er indhugget: HER MØDTE - CHRISTIAN X - DE DANSKE SYDFRA - DEN 12.7.1920 - I SKAL IKKE BLIVE GLEMT!


I modsætning til de fleste andre kategorier af mindesmærker fandt rejsning af genforeningssten sted inden for en meget kort periode.

Over halvdelen af genforeningsstenene er rejst i 1920, og de fleste andre i årene umiddelbart efter. Der blev dog også rejst 35 mindesten i 1930 i anledning af 10-års jubilæet. Fra 1920 til 1938 blev der rejst ikke mindre end 561 genforeningssten. Hermed er Genforeningen 1920 den enkeltstående begivenhed i Danmarks historie, som der er rejst flest mindesmærker for.

Rejsning af genforeningssten synes i sagens natur tidligst at kunne finde sted, når begivenheden var en kendsgerning. Sådan tænkte de imidlertid ikke i vestjyske Tarm. På byens realskole fandt afsløringen af landets tidligst kendte genforeningssten sted allerede den 14. september 1919. Det var daværende realskolebestyrer S. Madsen-Mygdal, der foranledigede monumentet opstillet på Tarm Realskoles område.

Mange af genforeningsstenene har efter befrielsen for den tyske besættelse fået tilføjet årstallet 1945.    

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.07 | 20:35

Kære Poul Erik: Du må prøve at finde ud af, hvem der har ejet det, før du gik det. Held og lykke med det!

...
02.07 | 07:31

Jeg har arvet en model af skoleskibet København ca 170 cm jeg ved det er bygget af en skomager mester fra København han byggede flere skibe ved du noget om ham?

...
22.05 | 12:12

JACOB TOPSØ - Desværre kender jeg ikke Sengestenen. Jeg har nøjedes med at besøge jyske sten.

...
13.04 | 19:14

Hej Karl.
Kender du Sengestenen ved Stenlille? Jeg omtaler den i min nye bog. Tror måske den kan gå i Top 10 i Danmark. Mvh. Jacob Topsøe, 100tingatse.dk

...
Du kan lide denne side