VANDREBLOKKE
FRA ISTIDEN

Rundt omkring i det danske landskab ligger der en del meget store sten; de kaldes vandreblokke, fordi kæmpestenene kom hertil med den is, der dækkede også de egne, hvor Danmark ligger i dag. Da isen omsider smeltede, efterlod den de store vandreblokke. De fleste store vandreblokke findes i Jylland; men hvor Nordjylland ligger, fandt ikke den store afsmeltning sted, og derfor finder man ikke her så mange af de virkeligt store vandreblokke. Aug. F. Schmidt udgav 1933 Danmarks Kæmpesten; heri berettes om vandreblokke og andre store sten, hvoraf mange er forsvundet, bl.a. fordi de er blevet slået i mindre stykker og anvendt som bygge- eller anlægsmaterialer.

Istidens enorme gletschere fandt vej sydover efter en enkel naturlov. Nedbøren af sne i vor klodes polare egne gjorde, at nedbøren hobede sig op; men i takt med, at der hele tiden kom mere nedbør, blev nedbøren trykket sammen og blev til is, og ismasserne skred som gletschere ud til siden, altså sydover. Også som en naturlov fulgte gletscherne overalt de laveste dale og skurede langs bjergsiderne, hvor de løsrev større og mindre klippestykker og førte dem med sig. Det kan konstateres, at de gletschere, der nåede frem til de områder, der kom til at udgøre Danmark, kom forskellige steder fra. Enkelte af vandreblokkene og mange mindre sten, som man finder i det danske landskab, især ved kysterne, er specielt interessante, fordi de består af bjergarter, som direkte kan henføres til bestemte egne af Skandinavien. Når det er tilfældet, kaldes de ledeblokke. En larvikit er således en ledeblok, fordi det er konstateret, at istidens gletschere har bragt denne bjergart hertil fra området ved Oslofjorden. Andre meget kendte ledeblokke er rhombeporfyr (Norge), kinnediabas (Syd-Sverige), bredvadporfyr (Dalarne), rød og brun Østersø-kvartsporfyr (Ålandsøerne). De nævnte og mange flere ledeblokke kan alle findes ved danske kyster.

Nogle ismasser kom ovre fra det nuværende Finland og skred over området ved Ålandsøerne og videre ad Østersøen vis Bornholm; vandreblokke fra disse gletschere blev "tabt" ved afsmeltningen i det østlige Danmark. Store ismasser skred bl.a. fra Dalarne og ned over det nuværende Sydsverige; vandreblokke fra disse gletschere finder man også i overvejende grad i der østlige Danmark. Enorme ismasser kom direkte nord fra, hvor gletscherne skred langs bunden af den nuværende Olsofjord. Geologer har konstateret, at den mest udbredte bjergartstype blandt vandreblokke, der er kom fra disse egne, er larvikit, en bjergart, som navnet antyder, findes udbredt ved Oslofjordens bund og vestside. Istidens fremskridende kraftfulde ismasser har løsnet bjergarten i blokke af alle størrelser. Enten der er tale om larvikit eller andre solide bjergarter, har disse blokke endvidere været tilstrækkelig modstandsdygtige til, at de har kunnet holde til gletschertransporten hertil, hvor isen smeltede og efterlod sin last.

Selvom der gennem tiderne er fundet mange og store vandreblokke, findes der sandsynligvis mange flere, som endnu skjuler sig dybere nede under overfladen og ude på bunden af vandområder. Enkelte større sten ligger i vandet og er synlige, mens andre ligger på bunden af vandområder og findes afmærket på søkort.

Selvom langt de fleste af Danmarks store vandreblokke ligger i Jylland, er Danmark største vandreblok, Dammestenen ved Hesselager på Østfyn. Der er ydermere konstateret endnu en kæmpesten på bunden af Storebælt ud for kysten syd for Knudshoved. Hidtidige undersøgelser tyder på, at der er tale om en særdeles stor vandreblok, som menes at være større end Dammestenen.

Temmelig mange af Jyllands store vandreblokke er larvikitter. Den danske geologiprofessor Arne Noe-Nygaard har blandt meget andet registreret og beskrevet anvendelsen af larvikitter i danske kvaderstenskirker. Denne konstatering fortæller, at mange større og mindre vandreblokke – sandsynligvis også dem, som først i rå tilstand var blevet anvendt til oldtidens gravkamre, jættestuer og skibssætninger – er blevet kløvet og tildannet og op gennem middelalderen har fundet anvendelse til bygning af borge, kirker og andet solidt byggeri. Desværre er der sket noget lignende med runesten, hvis runer derved er gået tabt. 


Mine billeder herunder viser nogle af de vandreblokke, jeg kender og har besøgt. De er ikke alene fra Nordjylland, men fra hele Jylland og Fyn. Mange af de store sten findes der historier om, og jeg bringer dem, jeg kender.

Billederne af vandreblokkene har jeg placeret efter anslået vægt, fra den tungeste ende:

HESSELAGER-STENEN, 1000 tons
HØVÆNGE-STENEN, Lolland, 737 tons
DYBBØL-STENEN, Dybbøl, 460 tons
MØRUP-STENEN, Snejbjerg, 394 tons
TIRSLUND-STENEN, Brørup, 338 tons
HVISSINGESTENEN, København, 234 tons
AARØSTENEN, Aarø,
DYRESTENEN, Kalundborg, 152 tons
JANUM KJØT, Øst Han Herred, 152 tons
SVANTESTENEN, Møn lige over Møns Klint
SJÆLLAND OG SKÅNE, ved Øresunds-tunnelen, 75 tons + 105 tons
SKÆRINGSTENEN,Egaa, 86 tons
LERELTE-STENEN i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland, 70 tons
MYRESTENEN, Ganløse Eged, 60 tons
ROKKESTENEN, Paradisbakkerne, Bornholm
HAMBORGGAARDSTENEN, Bække, 50 tons
MUSESTENEN ligger på stranden ved Vemmetofte
KALUNDBORG-STENEN, 32 tons
TOPSTENEN ved Kringelrøn på Læsø
FREDERIKSHAVN-STENEN, ved byens posthus
HAVRUM SØSTEN i landsbyen Havrum et par kilometer øst for Uldum
LOMMESTENEN ligger i Isefjord neden for Egebjerg kirke i Ods Herred
SKALLERØD SMØRSTEN nord for Hillerød
KNÆKKERYGSTENEN, ved Guldborgsundssydlige del, Aalholm på Lolland
OTTING-STENEN, genforeningssten ved Otting kirke i Salling
STENUM-STENEN, i landsbyen Stenum i Vendsyssel
LUNDEKILDESTENEN ligger nær Fuglsang på Øst-Lolland
ANES KISTE ligger på strandeng på Lyø
GRØNSALEN, stendysse ved Fanefjord kirke på det sydvestlige Møn
DEN RØDE GALT, Nordmors, vægt ikke kendt 
SKYUMSTENEN, stranden syd for Skyum Bjerge, vægt ikke kendt
HJARNØSTENEN, forhekset sten på øen Hjarnø
Æ GRAA STEN, i Limfjorden ud for Jegindøs sydspids, vægt ikke kendt
AGGERSBORG-STENEN, på mark nær kirken

Den angivne vægt på de nævnte vandreblokke må tages med et vist forbehold; det er simpelthen ikke praktisk muligt at finde den præcise vægt. Den er man nået frem til ved at måle den enkelte granitblok. Når man efter bedste evne har fundet vandreblokkens volumen og man véd, at granit vejer 2,75 gram pr. kubikcentimeter, kan man let regne sig frem til vandreblokkens vægt.  

Concerning the weight of Glacial Blocks: You will be able to find the weight of those large granite blocks by measuring the whole block. In that way you will find the volume of it. Granite weights 2,75 g / cubic centimetre.
 
Har du kendskab til en vandreblok, der ikke er nævnt her, så vil jeg være taknemlig, hvis du vil gøre mig opmærksom på stenens eksistens. På forhånd tak!



Når du klikker på billedet af en sten, kommer der en rulletekst frem, som fortæller en historie om stenen, og hvor stenen står i landet.



GOD FORNØJELSE! 






Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Bihrmann | Svar 10.06.2015 22.21

Spændende side med store sten. Er selv igang. Jeg har kun ledt på øerne, og har indtil nu fundet en del. Kan ikke sende liste her, men sender gerne.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

09.12 | 09:06

Karl kender du betydningen af stenene på Hærvejen Gejlå -Bov med bogstaver på i højre side ? Vist noget med nogle som skulle lave vejarbejde ?

...
09.12 | 08:00

Karl Maksten når jeg sedder og læser om din barndomlege bliver jeg sat 70 år tilbage. Legene var mangfoldige.Legede også fugle, min mor så det og forbød det,

...
06.12 | 20:25

Mens molleren sover, lober VANDET over
PS! Jeg kan ikke skrive ae oe og aa ved denne lejlighed. Sorry!

...
09.11 | 14:25

Salep er et stivelsesholdigt pulver af rodknoldene fra forskell. gøgeurter. Især tidl. brugt fx til jævning af madretter eller som lægemiddel mod diaré.

...
Du kan lide denne side