 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
Denne side indeholder billeder fra Besættelsestiden 1940-45, bl.a. af mindesmærker for modstandsfolk fra Aalborg samt tilflugtsbunkere, som endnu ligger eller har ligget rundt om i Aalborg.
Man kan undres over, at disse bunkere stadig ligger, hvor de ligger. Måske har man været tilbageholdende med at sprænge betonen af frygt for at skade omgivelserne. Nogle af bunkerne har været anvendt til oplagsrum for kartofler, gulerødder, kål eller andet
Beskyttelsesbunkerne ligger eller lå på
Annebergvej
Budolfi Plads, (fjernet allerede under krigen)
Hasserisgade, Aalborg Arrest
Hasserisvej, ved Matas
Kastetvej
Lollandsgade ved plejehjemmet "Lollandshus"
Prinsensgade
Rådhuspladsen i København (fjernet 1945)
Saxogade
Vor Frue Stræde (fjernet 2007)
Klik på et billede på billedsiden, og straks bliver det større og du kan læse lidt om den enkelte modstandsmand eller beskyttelsesbunker.
God fornøjelse !
|
|
|
Denne tilflugtsbunker ligger på en ubebygget diskret hjørnegrund ved Annebergvej. Man kan undre sig over, at bunkeren ikke forlængst er fjernet og grunden bebygget
Et overskueligt billede, som viser, da der blev støbt betonbunkere på Budolfi Plads. De færdigstøbte bunkere blev efterfølgende sækket med sand og muld, og de blev besået med græs, så de tog sig nydelige ud. Budolfi-bunkerne fik ikke lang funktionstid; efter et par år blev de fjernet, velsagtens fordi de tog for megen plads, og fordi man fandt andre tilflugtsrum. Et senere billede fra krigstiden viser nemlig, at tyskerne holdt parade på Budolfi Plads.
Tilflugtsbunker ed Matas i Hasseris Bymidte. Det kan undre én, at der blev bygget en bunker på en plads i Hasseris, hvor der på det tidspunkt ikke fandtes tæt bebyggelse dér.
Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 blev der i landets større byer bygget bunkere til beskyttelse af civilbefolkningen, når der var luftalarm, d.v.s. når britiske fly angreb tyske installationer på jorden. I Aalborg var tysker-nes store udvidelse af Rødslet flyveplads og tyske skibe i Aalborg havn hyppige mål for britisk angb
På den nordre side af Kastetvej lige vest for boligblokken Kastetvej nr. 100 blev i sin tid under besættelsen anlagt en dobbeltbunker – den eneste i sin art i Aalborg. Denne dobbeltbunker er simpelthen to ens bunkere, som blot er anlagt ved siden af hinanden mellem to boligblokke. Når man i sin tid lod disse bunkere anlægge side om side og ikke hver sit sted, skyldes det formentlig, at her var bedst plads mellem boligblokkene; men under en luftlarm fik beboerne i gadens øvrige boligblokke længere at løbe for at komme i tilflugtsrum.
I Lollandsgade ved plejehjemmet ”Lollandshus” blev under besættelsen anlagt en tilflugtsbunker på det grønne areal foran plejehjemmet. Den skulle formentlig først og fremmest fungere som beskyttelsesrum for plejehjemmets beboere, når der indtraf luftalarm; men man har vel også kunnet modtage beboere i nabolaget. I dag ligger bunkeren der stadig og venter på at blive fjernet.
I Prinsensgade tæt på Grønnegaarden findes stadig en betonbunker. Den har sikkert gjort nytte under krigen, men man må undre sig over, at den ikke forlængst er fjernet; pladsen kunne anvendes til noget mere nyttigt.
Som nogle kæmpe muldvarpeskud var Rådhuspladsen i København næsten fyldt med tilflugtsbunkere under hele den tyske besættelse. De blev først fjernet, da krigen var omme. Uden tvivl har de gjort fyldest. Frem for andre steder i København har der altid været en livlig trafik af mennesker på Rådhuspladsen
I Saxogade i gårdhaven ved Caroline Smidts Mindes ligger der to betonbunkere. De blev tidligt under den tyske besættelse 1940-45 anlagt som tilflugts- og beskyttelsesbunkere for stiftelsens beboer. Når man i sin tid støbte betonbunkerne blev de efterfølgende forsynet med et jordlag og tilsået med græs. Men Saxogades to bunkere blev fra starten beplantet med efeu, og sådan fremstår de stadig. Den tidligere portner ved institutionen, Paul Hansen, har fortalt mig, at disse bunkere er fredede.
På pladsen syd for Vor Frue Kirke blev i besættelsestiden anlagt en tilflugtsbunkeren, som vel har været tænkt som tilflugtssted for områdets beboere eller for kirkegængere, hvis der indtraf luftangreb søndag formiddag eller under kirkelige handlinger. Man kan undre sig over, at bunkeren gennem årene har fået lov til at ligge og skæmme på denne plads. Kort tid efter, at jeg tog billedet, begyndte man da også at nedbryde og fjerne bunkeren. Det tidligere vildnis er forandret til en smuk plads pyntet med apoteker Kayerøds smukke springvand samt træer og grønne planter.
Ved Aalborg Arrest ligger en tilflugtsbunker på græsarealet ud mod Hasserisgade.
En høflig forespørgsel skaffede mig mulighed for at tage billeder af bunkeren oppe fra arrestens øverste etage. Selv om denne beton-bunker tilsyneladen-de ikke er til gene for nogen, kan det dog undre én, at den stadig ligger der.
I våbenhuset Ansgarskirken i Aalborg er opsat en mindetavle over otte lokale modstandsfolk, som i årene 1940-45 satte livet til i kampen mod den tyske besættelsesmagt.
Nederste på mindetavlen står
DE DØDE FOR DANMARK
GESTAPO i Aalborg havde sit hovedkvarter Højskolehjemmet på Boulevarden i Aalborg fra september 1943 til 5. maj 1945. Udvendig var bygningen sikret med sandsække og pigtråd, og der stod vagtposter ved indgangen. Næppe mange kom ind i den bygning, så længe tyskerne rådede der. Men var der modstandsfolk, som tyskerne havde fået kløerne i, blev de anbragt dér. Det gjaldt Holger Emil Clausen. På bygningen er opsat en mindeplade, som fortæller:
Holger Emil Clausen,
født 26-12-1887 – død 21-2-1945 –
Død for
Likvidering af modstandsmanden Henning Røge onsdag den 11. oktober 1944
På vej hjem fra skole den dag kom jeg til torvet i Nørresundby. Her var der en vældig sammenstimlen oppe ved brolandingen. Da jeg kom derop, stod der en tysk officer med en pistol i hver hånd, og lige ved hans fødder lå en død mand, som var blevet skudt. Det viste sig at være en modstandsmanden Henning Røge (med dæknavned Max). Han var fra Randers, var født 3/11 1924 og blev altså kun knap 20 år. Dannede sammen med andre ganske unge mennesker en illegal bladgruppe, der udgav bladet ”Hammeren”, som dog blev tilknyttet ”Frit Danmark”. Som aktive modstandsfolk oprettede et større våbenlager af tysk oprindelse. Henning Røge blev arresteret af Gestapo, men forstod at overbevise tyskerne om sin uskyld. Dannede i Aalborg en sabotagegruppe ”Dagdriverbanden”, som fik til opgave at likvidere den farlige stikker Henry Meister; attentatet mislykkedes, idet Meister kun blev skudt i maven; Henning Røge blev efterfølgende dræbt netop af Henry Meister. Samtidig drønede nogle sortklædte Hipo-folk rundt på motorcykler, vistnok på jagt efter Henning Røges formodede hjælpere. Af og til sprang nogle af Hipo-folkene af deres køretøj og op i nogle opgange, fordi de troede, de kunne finde modstandsfolk dér.
K. V. Richard Raetzel, født 13. august 1908, død 7. oktober 1944.
Efter studentereksamen studerede Raetzel medicin ved Københavns Universitet. 1938 åbnede han egen praksis i Aalborg. Mangeårigt medlem af Det danske Spejderkorps og Sankt Georgs Gilderne. Fungerede under besættelsen som læge for sårede modstandsfolk, hvilket tyskerne var bekendt med. Efter en stikkerlikvidering i Aalborg udvalgtes læge Raetzel som emne for ”clearingmord. Han kaldtes ud til et fingeret sygebesøg og blev af den tyske ”Peter-gruppen dræbt i Aagade samme sted, hvor stikkeren var blevet dræbt. Læge Raetzel ligger begravet på Almen Kirkegaard i Aalborg, og der er opsat en mindeplade for ham på hjørnet af Aagade og Rosenlundsgade.
Natten mellem den 17. og 18. august 1943 fandt der en våbennedkastning sted ved Madum Sø i Rold skov. På vej hjem blev frihedskæmperne stoppet af tyskerne ved skovfogedstedet Hollandshus. Bankassistenten Niels Erik Vangsted blev skudt og dræbt af tyskerne, og ingeniør Poul Edwin Kjær Sørensen blev taget til fange. Han blev dødsdømt og henrettet ti dage senere. Tyskerne havde forbudt demonstrationer i forbindelse med Vangsteds begravelse på Almen Kirkegård i Aalborg, og kun 50 personer måtte deltage. Det gik imidlertid meget anderledes. Tusinder af mennesker strømmede til og defilerede forbi Vangsteds grav.
For en ukendt Aalborgborger -
Går man fra Ansgarskirken ind på Almen Kirkegaard, passerer man gennem en art mindelund for lokale modstandsfolk, som mistede livet 1940-45 i kampen mod den tyske besættelsesmagt. Navnene på mange modstandsfolk er indhugget i stenene. Én sten er uden navn; den sten skal minde os om den ukendte Aalborgborger, som mistede livet i tysk KZ-lejr.
Mere infoKan li'
|
|
|
|
|
|
|
|
|