OM BLAAKILDE UNGDOMSSKOLE

Kære nysgerrige gæst:

Efterhånden som

materialet er færdigredigeret 

vil du her kunne læse en del om

Blaakilde Ungdomsskole

og dens tilblivelse

 

STORE BLÅKILDE

Achton Friis (1871-1939) beskriver malende Store Blåkilde således:

Blå som himmelen vælder Store Blåkilde af jordens skød. En lodretgående strøm af halvkugleformede toppe, blanke globusflader, hvorfra den fuldfærdige Villestrup Å skrider ud i dagen – frisk fra fad.

Store Blåkilde er en typisk bassinkilde beliggende i Mariagerfjord Kommune ved Rold Skov syd-sydvest for Madum Sø. Fra P-pladsen ved landevejen går en sti ca. 1 km gennem et sumpet engområde til selve kilden. I våde perioder er stien ikke egnet til færdsel med kørestol eller barnevogne. Kilden ligger i et privatejet område på 11 hektar i en bassinagtig dal omkring Villestrup Å’s udspring. Bakkerne nord og syd for dalen er op til 40 meter højere end dalbunden, der muligvis blev dannet omkring en dødisklump efter istiden. Kalkundergrunden ligger højt i området og hvor isen og jordskorpen har bevæget sig er der dannet sprækker i kalkundergrunden, der tillader grundvandet at vælde frem. Store Blåkilde er traditionelt blevet anset for at være Danmarks vandrigeste kilde, men nyere opmålinger har vist at den rent faktisk ligger på tredjepladsen efter Lille Blåkilde og Blåhøl. Vandføringen i hovedkilden er ca. 80 liter/sek. Tæller man flere tilløb fra mindre kilder med bliver vandføringen omkring 300 liter/sek. Kildens bassin er 12 meter på det bredeste sted og vanddybden er mellem 4-5 meter. Som i andre kilder er vandtemperaturen konstant hele året på 7-8 grader.

Kildens bund består af løst og meget ustabilt kalkgrus. Den lyse bund, det krystalklare vand og spejling af himlen giver vandet en flot safirblå farve, der sandsynligvis har givet kilden dens navn. Hvor vandet vælder op af undergrunden ses det tydeligt at kalkgruset bobler op og bevæger sig. Kildens navn kan dog også komme af ordet blotkilde – altså en kilde man ofrede (blotede) til guderne i. I hvert fald var det tidligere skik at herremændene fra Villestrup Slot red forbi kilden på vej til jagt for at smide en sølvmønt i bassinet, og der går historier om lokale fund af skatte fra oldtiden, fund som dog endnu ikke er offentliggjort.

Området og kilden er fredet. Man må derfor ikke vade i kilden, smide ting i kilden eller indsamle dyr og planter fra området. Amtet har i 2005 foretaget en dykkerundersøgelse af kilden for at rense den. Man fandt dog heldigvis kun meget lidt skrald. De mange sølvmønter der i henhold til den omtalte offerskik må ligge i kilden og afløbet er der tidligere kun fundet få af – mange ligger muligvis stadig dybt i kildens ustabile bund.

Plantelivet i kilden domineres af smalbladet mærke, en karakterart for køligt fremvældende kildevand. Lige omkring kilden vokser dueurt og springbalsamin, hvid anemone og gul anemone og på engene omkring kilden findes djælebid, der tiltrækker sommerfugle som dagpåfugleøje. Bassinkilder som Store Blåkilde har i forhold til strømkilder og sumpkilder en forholdsvis artsfattig ferskvandsfauna, da det hurtigtstrømmende vand over småsten og grus mangler.

Ved kilden er observeret guldsmeden Stor Hedelibel (Sympetrum striolatum), og om vinteren, hvor kilden grundet den konstante temperatur altid er isfri, holder mange fugle til ved kilden, f.eks. ses vandstær, isfugl, bjergvipstjert og halemejser.

Store Blåkilde er muligvis et underjordisk afløb fra Madum sø, der ligger 20 meter højere end kilden. Teorien er ikke bevist, men det er geologisk muligt.

Denne orientering om Store Blåkilde ved Rold Skov skal bidrage til at forstå, at der i mere end 60 år ligger har ligget en ungdomsskole i Vestjylland, der hedder BLAAKILDE UNGDOMSSKOLE. 

BLAAKILDE EFTERSKOLE

hed oprindeligt

Blaakilde Ungdomsskole

 

 

 

 

 

 

På et møde 24. marts 1944 for Skjernegnens Indre Mission blev det foreslået, at der skulle oprettes en ungdomsskole (nu efterskole) på egnen med tilknytning til Indre Mission KFUM og KFUK. Stedet man blev enige om, blev lokaliteten Blaakilde et par kilometer syd for Tarm.

Det meste af Blaakilde-område er stadig bevokset med blandet skov med birk, bøg, lærk dog mest granskov. Mindre arealer fungerede som planteskole, hvorfra nødvendig nyplantning fandt sted. Langs vestsiden af området løber Tarm Møllebæk, hvor den opstemmede mølledam i sin tid kunne drive den tilsluttede Tarm Mølle. Generationer af egnens bønder har her kunnet får deres korn formales. Områdets mange gamle skovveje vidner om trafikken til og fra møllen. Samme mølle gav tillige grundlag for et savværk, som dog i nyere tid er blevet drevet ved el-kraft. I nyere tid er der tillige etableret dambrug. Det meste af det naturskønne område og dets funktioner ejedes af ægteparret Marie og Ole Dalgaard, som – da ønsket om rejsningen af en ungdomsskole i dette område kom på tale – overdrog de nødvendige arealer, som skolen ønskedes bygget på – kvit og frit.

Marie og Ole Dalgaard boede tidligere i Fiskbæk. Her havde de i deres yngre dage drevet landbrug, men også brudt brunkul. Brydningen af brunkul udgjorde bl.a. grundlaget for i Fiskbæk at etablere klinkefabrikken Fibo. Hvor Ole Dalgaard havde brudt brunkul frem til sidst i 1920’erne, plantede han en skov, som han kaldte ”Marie Dalgaards Plantage”. Men i 1956 byggede de hus i Blaakilde, tæt ved både savværk og dambrug, men også som ungdomsskolen nærmeste nabo. Ole Dalgaard døde i 1965, og Marie Dalgaard i 1977. Ved begge disse lejligheder udtalte forstander Peter Jensen bl.a. ”Kun de, der kender forholdene bag kulisserne, ved, hvor meget de to mennesker har betydet for os gennem årene. Det var Marie og Ole Dalgaard, som i sin tid forærede grunden til skolen og dermed skaffede skolen dens smukke beliggenhed. Som skolens nærmeste nabo var de lige så interesserede i skolen og i eleverne, som skolens personale. Det var en selvfølge, at Dalgaards var med, når der foregik noget på skolen”. Ole Dalgaard var med i skolens bestyrelse fra dens start og til han døde. 

Blaakilde Ungdomsskole

Hans Adolf Brorson

og Søren Kierkegaard

Det vil sikkert undre de fleste, at der ligger en efterskole i Vestjylland, der hedder Blaakilde Ungdomsskole. Men der er en direkte forbindelse til Store Blaakilde i Rold Skov. Langt tilbage i tiden etableredes i Hobro en virksomhed, som bearbejdede selvdøde kreaturer til kød- og benmel. Formentlig fordi der fra Hobro ikke er så langt til Rold Skov, gav man virksomheden navnet ”Blaakilde Mølles Fabrikker”, måske som en kompensation for selvdøde dyrs ildelugt. Denne virksomhed fik filialer flere steder i landet, og en af dem opstod omkring 1900 et par kilometer syd for Tarm, idet man her kunne udnytte kraften fra den eksisterende Tarm Vandmølle. Denne filial af ”Blaakilde Mølles Fabrikker” eksisterede imidlertid  kun omkring 20 år til lige efter Første Verdenskrig, men lokaliteten med dens skovområder bevarede navnet Blåkilde, og her blev årligt holdt kristelige friluftsmøder om sommeren. Derfor gav man skolen navnet Blaakilde Ungdomsskole, som senere blev til Blaakilde Efterskole. Som et kuriosum kan  nævnes, at da jeg midt i 1960’erne byggede hus i nærheden af skolen, var der en klausul på det jordstykke, jeg købte af Marie og Ole Dalgaard, nemlig at jeg ikke måtte etablere en kød- og benmelsfabrik, hvilket jeg begribeligvis ikke havde i sinde.

Allerede i sin tidligste tid blev Blaakilde-skolen forskønnet på forskellig vis. På væggene i skolens klasseværelser og på gangene blev der ophængt kopier af mange udvalgte kunstværker. Der opstod tidligt den skik, at elevhold som en art afskedsgave skænkede skolen en eller anden form for dekoration. Drengeholdet 1958-59 valgte som afskedsgave til skolen en smuk gibsafstøbning af en relief af en italiensk kunstner kaldet ”Syngende Drenge”; dette elevhold havde demonstreret en ualmindelig glæde ved at synge. En far, som var fabrikant i Randers, var så glad og taknemlig for sin søns ophold på Blaakilde-skolen, at han skænkede skolen en flot malmklokke med inskriptionen ”Med Gud For Danmark” (Frederik IX’s valgsprog). Klokken blev ophængt i skolens forhal til brug, når der skulle kaldes til undervisning. 

Midt i 1950-erne blev det besluttet at dekorere en hel væg i foredragssalen, nemlig væggen bag talerstolen, som tilhørerne sidder og ser på under et foredrag. Der var ønske om, at motiverne skulle være fra Hans Adolf Brorsons og Søren Kierkegaards liv Det blev aftalt med de to kunstnere Schmidt Madsen og hans medarbejder Poul Bruun Jacobsen, at dekorationen skulle være et freskomaleri. En dag i sommeren 1955 mødte de to kunstnere op på skolen og gik i gang med arbejdet, idet de ønskede at udføre kunstværket på et tidspunkt, hvor der var elever på skolen. Udførelsen af et freskomaleri foregår ved, at billedet felt for felt males på vådt puds således, at farven trænger ned i pudslaget.

1. Feltet til venstre forestiller biskoppen og salmedigteren Hans Adolf Brorson med familie. Fader Brorson sidder midt i billedet i en stol med sin luth. Moder Brorson står ved hans ene side, mens deres børn, en dreng og en pige står ved hans anden side. Dette motivs baggrundsfigur er en rank kvinde, bispehjemmets tjenestepige; hun blev senere gift med stifteren af Det Danske Missionsselskab, Bone Falk Rønne. Hele dette billedfelt er holdt i lyse og glade farver. 
2. Freskoens højre felt viser et motiv fra Søren Kierkegaards hjem. Motivet, som er holdt i mørke farver, er hentet fra Søren Kierkegaards egen beretning. Søren Kierkegaards far, Michael Pedersen Kierkegaard, står med ryggen til. Foran ham med ansigtet vendt mode faderen står drengen Søren Kierkegaard, der er på alder med de elever, der sidder på stolene i foredragssalen. Han havde udtrykt ønsket om at gå en tur ud i byen; men i stedet går faderen en tur rundt i deres stue med sin store dreng. Undervejs rundt i stuen foregiver faderen, at de passerer forskellige steder og møder mennesker, og de taler om de steder, de kommer forbi, og de foregiver, at de hilser på og taler med menneskene, de træffer. I billedets baggrund sidder en ydmyg kvinde, husligt beskæftiget; det er Søren Kierkegaards mor. Hun var oprindeligt tjenestepige i hjemmet, men blev mor til otte børn, hvoraf Søren var den yngste.
3. Freskoens midterparti viser en hyrdedreng, der står tankefuldt lænende sig til sin stav, mens de får, som han vogter, står eller ligger omkring ham. Han er en knøs på alder med de elever, der sidder og lytter til forstanderens foredrag. Dette midterparti betegnes af kunstneren som et baggrundsparti, idet der i de to hovedmotiver er så stærke spændinger og kontraster, også i farverne, at de stående alene ville ”slå væggen i stykker” og skabe uro i salen.

Det tredelte freskomaleri, Kierkegaard-familien med rødder i det vestjyske sogn Sædding, Brorson-familie samt den vestjyske bondedreng, der vogter får, udgør tilsammen den fælles tanke bag det, der er den vestjyske Blaakilde Ungdomsskoles kulturelle og åndelige virkegrundlag. Lige fra freskoens tilblivelse og så længe skolen fungerede som 5-måneders efterskoleophold for drenge om vinteren og piger om sommeren har hundredvis af elever siddet på stolene i foredragssalen og set hen imod den smukke og tankevækkende fresko samtidig med, at de lyttede til forstander Peter Jensens foredrag. Hvert eneste elevhold har lyttet til forstanderens levende fortælling om freskoens tilblivelse og motivets indhold.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mellem birk og gran og fyr

 

Mellem birk og gran og fyr her i vest

ligger Blaakilde så godt i sol og regn og blæst.

Ungdomsborgen er vor og allerbedst.

Her vi føler os hjemme og ej som gæst.

 

Her er liv og godt humør hver en dag,

Her på Blaakilde vi bor i glade venners lag.

Kalder klokken til fritid eller fag,

lige gerne vi følger dens raske slag.

 

Skrevet af Agnes Hertz, som er søster til Kirsten Jensen

Gennem mange år udsendt missionær for DMS i Øst Jeypore i Indien

 

---

 

På skolen mellem gran og birke

 

På skolen her mellem gran og birke

vi har vort virke, vi livet ka’ li’.

Vi kører glad ad den kendte sti

til Blaakilde ud i det fri, falderi.

Falderi, faldera, faldera, la, la,

faldera, la, la, faldera, la, la.

Vi kører glad ad den kendte sti

til Blaakilde ud i det fri.

 

Det er et sted, hvor vi gerne kommer

og næste sommer, da mødes vi.

Vi kører glad ad den kendte sti

til Blaakilde ud i det fri, falderi.

Falderi, faldera, faldera, la, la,

Faldera, la, la, faldera, la, la.

Vi kører glad ad den kendte sti

til Blaakilde ud i det fri.

 

Når vi bli’r gamle og ser tilbage

til glade dage og skoletid,

vor tanke går ad den kendte sti

til Blaakilde ud i det fri, falderi.

Falderi, faldera, faldera, la, la,

faldera, la, la, faldera, la, la.

Vor tanke går ad den kendte sti

til Blaakilde ud i det fri.

 

Skrevet af Svend H. Lauritsen

Lærer på Blaakilde Ungdomsskole fra skolens start

 

---

 

Slagsang fra

BLAAKILDELEJREN 1963

 

Drenge fra byen og drenge fra land

kom nu, stem i, kom hver eneste mand!

Sangen skal klinge i fuldtonet kor,

så den kan høres vidt per Guds jord:

Blaakilde, Blaakilde, her er det rart,

derfor vi jubler din pris, det er klart.

Blaakildelejren herude mod vest

bliver for alle en sommerens fest.

 

KFUM-drengesamlet i flok,

Finland,og Norge og Sverig’ en bloc,

Slesvig og Schweiz, Island, Danmark stem i

På vores Blaakilde-slagmelodi:

Blaakilde, Blaakilde, her er det rart,

derfor vi jubler din pris, det er klart.

Blaakildelejren herude mod vest

bliver for alle en sommerens fest.

 

Volleyball, lege og frit daseri,

se, det er noget vi drenge ka’ li’!

Humor og alvor, det hele er med

på dette helt så fortryllende sted:

Blaakilde, Blaakilde, her er det rart,

derfor vi jubler din pris, det er klart.

Blaakildelejren herude mod vest

bliver for alle en sommerens fest.

 

Forfatter ikke kendt

 

---

 

 

Som regnbuen spændt fra øst til vest

 

Som regnbuen spændt fra øst til vest

Som solen i brand bag birke

Som stjernerne tændt til vinterfest

du rejser dit navn som kirke.

Alt levende har dit navnetræk

som tegn på dit skabervirke.

 

Din lovsang blev lagt i fuglebryst

din nærhed i barnehænder,

de spæde som klukker højt af lyst

har magt over dine fjender.

Du Herre, som skabte solens skær,

den nyfødtes klynken kender.

 

Et menneske er en håndfuld jord,

som let forsvinder i blæsten.

Men menneskebørn betror du ord

og gør os til guder næsten.

Du taler til os som ligemænd

og sidder os nær ved festen.

 

Forunderlig er du, store Gud,

dit navn ingen skabning fatter.

Det stråler i tusind stjerneskud

i midsommersolens latter.

Det funkler i dåbens klare vand

og gør os til søn og datter.

 

Skrevet 25. september 1990

af Inge Hertz Aarestrup

Ældste datter af Kirsten og Peter Jensen

Inspiration: Davids salme 8

Melodi: Den signede dag

BLAAKILDELEJREN

1963

En af de største begivenheder, der har fundet sted i Blaakilde Ungdomsskoles historie er utvivlsomt den nordiske drengelejr, som blev kaldt BLAAKILDEJEJREN 1963.

Fra ankomsten mandag den 15. juli til afrejsen mandag den 22. juli var en af skolens marker omdannet til en kæmpestor teltplads som boplads for hen mod 400 drenge fra Danmark, Finland, Island, Norge, Schweiz, Sverige og Sydslesvig. 

 

Forstander Peter Jensen var som tidligere landssekretær for KFUM’s drengearbejde den helt naturlige vært for en sommerlejr for denne aldersklasse, og skolen havde særdeles gode rammer for lejren, og han havde tillige ansvaret for lejrens forkyndelse. Hver dag fulgte dette program: Reveille, morgenmad, bibeltime, badning og idræt, middag og siesta, dagens aktivitet, aftensmad, lejrbål, retræte og ro i lejren.

Hver dag havde sit tema: Kammeratskabets dag, Opvisningsdag, Nordsøens dag, Vestjyllands dag, Olympiadedag, KFUM-dag. Fredagens aktivitet var et triangelløb, et holdinddelt opgaveløb med tre sløjfer. Lørdagens olympiadedag foregik på Tarm Stadion. På lejrens søndag var der lejrgudstjeneste. Lejrens kirkeklokke kaldte fra sin klokkestabel til gudstjeneste; den blev efter lejren skænket til Jørgensby danske menighed i Sydslesvig. Klokken var købt hos August Nielsen i Vejle, støbt i England og betalt over lejrens budget; den var altså betalt af lejrens deltagere.  

Blaakildelejrens sang, her 1. vers:             Drenge fra byen og drenge fra land

                                                                 kom nu, stem i, kom hver eneste mand!

                                                                 Sangen skal klinge i fuldtonet kor,

                                                                 så den kan høres vidt per Guds jord:

                                                                 Blaakilde, Blaakilde, her er det rart,

                                                                 derfor vi jubler din pris, det er klart.

                                                                 Blaakildelejren herude mod vest

                                                                 bliver for alle en sommerens fest.

 

KFUM-drengesamlet i flok,

Finland,og Norge og Sverig’ en bloc,

Slesvig og Schweiz, Island, Danmark stem i

På vores Blaakilde-slagmelodi:

Blaakilde, Blaakilde, her er det rart, . . .

 

Volleyball, lege og frit daseri,

se, det er noget vi drenge ka’ li’!

Humor og alvor, det hele er med

på dette helt så fortryllende sted:

Blaakilde, Blaakilde, her er det rart, . . .