SØNDERJYLLANDS GENFORENING MED MODERLANDET

GENFORENINGSSTEN

Efter afslutningen af Første Verdenskrig i november 1918 fulgte i 1920 en folkeafstemning vedrørende Slesvigs tilbagevenden til Danmark.

Afstemningen, som fandt sted den 10. februar 1920, fik som udfald, at Slesvig, som havde været under tysk herredømme siden krigen i 1864, blev delt i et Syd-Slesvig, som forblev tysk, og i et Nord-Slesvig, som blev genindlemmet i Danmark. Grænsedragningen fremgår af det Danmarkskort, vi kender i dag.

Sønderjyllands genindlemmelse i Danmark blev fejret på behørig vis. Ved Frederikshøj kro i Taps, hvor der hidtil havde været grænsetoldsted, begyndte den 10. juli 1920 Christian X's højtidelige indtog i Sønderjylland. Ved vejsiden ved det sted, hvor kongen besteg den hvide hest, blev der i 1921 afsløret en 3 m høj genforeningssten, som bærer teksten: "Jeg Kongen bar over Grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen". På et tidspunkt gik en lille, pige frem mod kongen og rakte blomster op til ham. I det samme bøjede kongen sig ned og løftede hende op på sadlen til sig, idet han spurgte pigens mor: ”Må hun ikke nok ride et stykke vej med mig?” Moderen smilede og nikkede.

Den hvide hest ejedes af grev Danneskjold-Samsøe, Visborggaard. Umiddelbart efter det historiske ridt blev hesten aflivet og begravet nær Visborggaard på det sted, hvor stenen er rejst. Før hesten blev begravet, blev alle dens hove skåret af, og de blev konserveret, beskoet og omdannet til en art askebægre. Den forhov, som først trådte over grænsen til Sønderjylland, blev monteret med forgyldte beslag og skænket til kongen. En lille plade på hestehovene blev indgraveret: "Jeg Kongen bar over Grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen".

Dagen efter kongeridtet, søndag den 11. juli blev der holdt en genforeningsfest i Dybbøl skanser. Festen fandt sted i den skanse, som siden er blevet kaldt Kongeskansen.

Overalt i sognene i Danmark blev der efterfølgende rejst genforeningssten. De fleste steder ventede man med at rejse en mindesten om genforeningen, til denne havde fundet sted.

Danmarks første mindesmærke for genforeningen blev rejst i det vestjyske Tarm, idet monumentet blev afsløret allerede den 14. september 1919.

De enkelte genforeningssten findes herunder omtalt i alfabetisk rækkefølge.

GOD FORNØJELSE

Den 11. juli 1930 blev genforeningsmindet i Broager afsløret.

Martin N. Hansen fra Als - kendt som "alsisk digter" - vandt den offentlige konkurrence om tekstningen af monumentet, der er formet som en stendysse.

På overliggerens nordside:

Hid jeg kom fra Skelle Strand
at vidne om vor Hjemkomst
som Del af Danmarks Land

På den sydlige bæresten:

10. Februar
15. Juni
1920

På sokkelens sydside:

Med alvor Attraa i Dag i Eje
staar nu vor Fremtid i Lykkens Tegn
vid det, hver Vandrer paa disse Veje
og sene Slægter paa denne Egn
og lyst det nynner om Vig og Vang
der blev dog Sejr af Suk og Sang

På sokkelens nordside:

Rejst 1930

Alle sten er fundet ved Skelle strand. Mindet blev opført under ledelse af førstelærer Edsen Johansen, Jelling.

Genforeningsmindet står i parken ud mod Parkvej

overfor Broager kirke.

Det store splitflag ved mindet på Dybbøl blev hejst første gang den 11. juli 1920 i det øjeblik kong Christian den Tiende betrådte Dybbøl Banke.

 

 

 

 

 

De tre store sten rager op over de øvrige sten i stenkransen og er tekstet. Teksten på 1.ste sten:

REJST VED
GENFORENINGEN
I KONG CHRISTIAN D. X
9. REGERINGSAAR

Teksten på 2.den sten:

DANSKE SOLDATERFORENINGER
REJSTE DETTE MINDE
TIL ÆRE FOR DEM
DER STRED FOR VORT
FÆDRELAND

Teksten på 3.die sten:

MEN END ER DER SANG
I SKOVEN HØJT BØLGER
DET RØDE FLAG END
ER DER EN GUD FOROVEN
DER RAADER FOR
DANMARKS SAG

Mindetavlen er placeret netop det sted, hvor kong Christian den Tiende opholdt sig under genforenings festen den 11. juli 1920

 

 

 

 

 

 

 

 

Øverst på tavlen er Chr. X's monogram.

Teksten nedenunder er:

GENFORENINGEN
TIL MINDE BLEV
DYBBØL SKANSER
ERHVERVEDE VED EN
LANDSINDSAMLING
OG I AARET
1924
DEN 18. APRIL
OVERDRAGNE DEN
DANSKE STAT
SOM NATIONALPARK
DENNE STEN STAA I
KONGESKANSEN, HVOR
KONG CHRISTIAN DEN TIENDE
I AARET 1920
DEN 11. JULI
MODTOG DE TROFASTE
DANSKE DER VENDTE
TILBAGE TIL 
FÆDRELANDET.

Tavlen er udført af billedhugger Olrik efter tegning af arkitekt Brummer.

Genforeningstavlen er placeret på Dybbøl Skanse V og VI, Flensborgvej

Genforeningsstenen i Gjøl

blev afsløret mandag den 22. november 1920 under stor tilslutning af sognets beboere. Cand.. theol. M. P. Ravn, der havde været forslagsstiller til mindet, foretog afsløringen.

Stenen, som blev til genforeningssten, blev lokalt lokalt Troldstenen, fordi en skulle have knust Nørholm kirke syd for Limfjorden, men trolden tabte den. Den blev også kaldt Høgestenen, fordi høgene tit sås sidde på den.

I en på stenen – indhugget medaillon, omkranset af to stiliserede egegrene, står:

REJST AF BEBOERNE PAA GJØL

TIL MINDE OM GENFORENINGEN 1920

I et dokument, som i en forseglet flaske er indmuret i fundamentet under stenen, står der bl.a.:

Genforeningsstenen i Gjøl blev afsløret mandag den 22. november 1920 under stor tilslutning af sognets beboere. Cand.. theol. M.P.Ravn, der havde været forslagsstiller til mindet, foretog afsløringen.

Stenen som kaldtes "Høgestenen" er skænket af gårdejer Jens Jensen Rom, Gjøl Torp, og lå i kæret ude ved fjorden, 1 km sydøst for Gjøl Bjerg. Stenen blev af beboerne trukket på blokvogn ved hjælp af talje 400 m til grusvej, hvorefter vognen blev forspændt 14 heste, der trak den til pladsen.

Den 29. oktober 1921 blev genforeningsstenen i Gram afsløret af H.P. Hanssen, der også holdt afsløringstalen.

Teksten på stenen er med en lille ændring hentet fra Grundtvigs 

Den signede dag:

Altid dages det dog paany
hvor Hjerterne Morgen vente
15 Juni 1920

Det var grev Ad. L. Brockenhuus Schack, Gram Slot, der lod genforeningsmindet i form af en kæmpehøj rejse. Overliggeren var en sten fra Gram Skov, kaldetOfferstenen fundet i nærheden af en åben plads i skoven, som har været kaldt Offerpladsen. Nogle skurestriber i den ene ende skulle være det sted, hvor blodet fra offeret løb ned i offerskålen. 

På side 331 i DANMARKS KÆMPESTEN  i folkeoverleveringen af August F. Schmidt er der en nærmere beskrivelse af stenens historie før den blev anvendt som genforeningsminde. 

10 tidligere grænsepæle fra Kongeågrænsen, nrr. 17 - 20 - 25 -39 - 40 - 44 - 50 - 51 - 52 - 53, omkranser anlægget.

Genforeningsstenen står i et anlæg af grænsesten fra Kongeå-grænsen, foran Gram Kro

Den 15. juni 1921 blev genforeningsstenen i Guderup afsløret af overlærer Ravn, Nordborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I en indhugget, tavleformet flade står inskriptionen:

DENNE STEN REJSTE
EGEN SOGNS BEBOERE
TIL MINDE OM AT VI DEN
10.2.1920 STEMTE OS
HJEM TIL DANMARK
MED 1030 DANSKE MOD
50 TYSKE STEMMER

Ligesom i andre sogne med et overvældende dansk flertal, har man her gengivet afstemningsresultatet.

Agent Jørgen Nielsen, Guderup og gårdejer Moos, Stolbro var initiativtagere til rejsning af stenen, som blev hentet fra et markdige, tilhørende gårdejer Johannes Jacobsen, Dyndved.

Genforeningsstenen står i krydset Søndergade og Østergade på den tidligere stationsplads i Guderup by, Nordborg.

Afsløringen søndag den 15. juni 1930 blev indledt med en gudstjeneste

Der afsluttedes ude på kirkegården ved mindestenen over de 31 fra sognet, der faldt i Første Verdenskrig. Herfra forsattes til genforeningsstenen, som stod hyllet i et gammelt dannebrogsflag fra Frederik den VI's tid. Det var domæneforvalter, tidligere folketingsmand P.J. Refshauge, Tyrstrup, der holdt afsløringstalen.

Teksten er forfattet af sognefoged Jørgen Petersen, Halk:

Minde om Genforeningen 1920
I halvtredsindstyve Aar
Vandred vi i trange Kaar
Men vor Herre i det høje
Vilde for os godt det føje
Førte os fra Tvang og Savn
Hjem igen i Danmarks Favn

Nedenunder:

Halk Sogns Beboere rejste denne Sten

Under stenen i fundamentet er nedlagt en forseglet flaske med et dokument, der fortæller om tilblivelsen af mindet.

Genforeningsstenen står foran kirken, hvor Nørballevej munder ud i Halkvej i Halk by.

GENFORENINGSSTENEN I HJERTING

Denne sten blev afsløret på tiårsdagen for afstemningen, 10. februar 1930.

Tidligere folketingsmand, gårdejer Mads Gram, Københoved afslørede mindet og holdt afsløringstalen.

Bjørnstjerne Bjørnsons tekst til Norges nationalsang er anvendt:

Alt hvad Fædrene har kæmpet,
Mødrene har grædt,
har den Herre stille lempet
saa vi vandt vor Ret.

Beboerne i Hjerting Sogn rejste denne Sten
den 10.2.1930
til Minde om Genforeningen
1920

På gårdejer A. Jensens eng, Hjerting Mark fandt man en kæmpesten på 24 tons. Udvalget, der forestod rejsningen af mindet under ledelse af lærer Kr. Henriksen, Hjerting, henvendte sig til Hærens ingeniørtropper om assistance til at bringe stenen til opstillingsstedet. En ingeniørkaptajn vurderede, at det ville blive meget bekosteligt. I stedet lod man stenen kløve i to ved sprængning og bringe ud til landevejen ad et interimistisk banespor, hvor så de blev kørt hvert til sit. Den ene af "tvillingestenene" blev anvendt i Hjerting, den anden ved Rødding Højskole (Vejen kommune), så de to sten i dag fremtræder som hinandens spejlbilleder.

Hjerting Genforeningssten står ved T-krydset, hvor Lintrupvej munder ud i Dovervej i Hjerting

I et stendige ved

Hvidsten Kro

findes to

genforeningssten

De er begge rejst af den da 47-årige gårdejer Jens Thomsen Ulnitz, tidl. Pilegården. Stenene stod oprindeligt ved hans bopæl i Værum, men blev efter hans død flyttet til Hidsten Kro. Teksten på den ene fortæller dette:

EIDEREN
KONGEÅ
SKELBÆK
1920
DANEVIRKE

På de genforeningssten, hvor man før retskrivningsreformen i 1948 har anvendt det nordiske bolle-å, har man på den måde markeret en afstand til det tyske.

Genforeningsstenen står ved Hvidsten Kro, Mariagervej 450

Både genforeningsstenen og Ulnitz er omtalt i Jytte Nielsens Mindesten og Andre Sten i Purhus Kommune fra 2003.

På Hvidsten Kro

kan man se

to genforeningssten,

som begge står

i et stendige ved kroen

 

De er rejst af den da 47-årige gårdejer Jens Thomsen Ulnitz, tidl. Pilegården. Stenene stod oprindelig ved hans bopæl i Værum, men blev efter hans død flyttet til Hvidsten Kro. 

Teksten på den ene fortæller dette:

ET MINDE
OM AT DANNEBROG KOM
HALV VEIEN
TIL
DANEVIRKE
1920

Både genforeningsstenen og Ulnitz er omtalt i Jytte Nielsens Mindesten og Andre Sten i Purhus Kommunefra 2003. 

I Krohaven er der en meget stor sten - også rejst af Jens Ulnitz - med tekst om salgspriser på gårde i Spentrup og Gassum sogne i 1914 og 1920.

Genforeningsstenen står ved Hvidsten Kro, Mariagervej 450

Genforeningsstenen

i Hvorup

blev afsløret på selve

genforeningsdagen, den 9. juli 1920.

 

 

 

 

 

Stenen er en dobbeltsten,idet den både er rejst som et minde

for genforeningen 1920 og for Danmarks befrielse 1945.

Teksten er en linje 2, vers i Henrik Pontoppidans genforeningsdigt "Sønderjylland":

I SOMMER VAJER DANNEBROG

IGEN PAA DYBØL BANKE

9-7-1920

Efter Danmarks befrielse er tilføjet:

5-5-1945

Stenens rejsning skyldes sognets daværende præst, J. M. Dystrup og lærer Holger Ascanius, der tog initiativet hertil og personligt afholdt alle derned forbundne udgifter.

Stenen lå oprindeligt oven på kridtlaget i cementfabrikkens kridtgrav i Nørre Uttrup

Grundlovsdag 1930 blev genforeningsstenen i Majbøl afsløret af amtmand Chr. Lundbye

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Snedker Christian Iversen, Majbøl både forfattede og indhuggede teksten. Ovenover Chr. X navnetræk er der indhugget i den øverste sten:

Genforeningen
1920
Majbøl By
rejste
dette Minde

På den nederste sten lyder teksten, hentet fra Bjørnstjerne Bjørnsons Ja, vi elsker dette landet:

Alt hvad Fædrene har kæmpet
Mødrene har grædt
har den Herre stillet læmpet
saa vi vandt vor Ret
1864 - 1920

Den store sten er fundet på en mark, tilhørende gårdejer J. Bech i Majbøl.

Genforeningsstenen står overfor Majbølvejs udmunding i Mommarksvej ved indkørslen til ejendommen Mommarksvej nr. 224.

Ved Brændstrup forsamlingshus syd for Rødding rejstes 1923 en genforeningssten

Ved indkørslen til Rødding Højskole rejstes 1930 en genforeningssten. På denne sten står der:

"1864-1920 Rødding rejste denne Sten i Tiaaret for Genforeningen med Danmark"

samt dette rim af ukendt forfatter:

Frem af Vinter vælder Vaar - Lægedom for dybe Saar - som har smertet længe - Sorgomsuste Kongeaa - Atter skal vi vove gaa - glad igennem Enge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 GENFORENINGSSTENEN

VED RØDDING HØJSKOLE

blev afsløret den 15. juni 1930 af overlærer Møller i Rødding i overværelse af 1000 mennesker. Billedhugger Hansen-Jacobsen, Vejen, forestod opstillingen og huggede indskriften:

1864 - 1920
RØDDING REJSTE DENNE STEN
I TIAARET FOR 
GENFORENINGEN MED DANMARK

FREM AF VINTER VÆLDER VAAR,
LÆGEDOM FOR DYBE SAAR,
SOM HAR SMERTET LÆNGE.
SORGOMSUSTE KONGEAA!
ATTER SKAL DIN VOVE GAA

GLAD IGENNEM ENGE

På højre side fortæller teksten:

10.2.1920
STEMTE HER I RØDDING
89% FOR DANMARK

Genforeningsstenene ved Rødding Højskole

og Hjerting sogn er tvillingesten

På en eng, tilhørende A. Jensen, Hjerting mark, Vejen kommune lå en mægtig stenkolos, som blev delt ved sprængning i to spejlvendte halvdele, hvoraf den ene blev overladt til Rødding, se nærmere under Hjerting. Den blev modtaget med stor festivitas af Rødding bys borgere, da den ankom på blokvogn i følge med repræsentanter fra Hjerting. Ved Genforeningen i 1920 skrev Helge Rode skuespillet Moderen om ”Mor Danmark”, der får sin tabte datter tilbage. Herfra stammer de sidste linjer i modificeret form.

Rødding Højskoles genforeningssten står ved indkørslen (Flor Allé) til Frimenighedskirken og Rødding Højskole

Den 9. juli 1921 blev

genforeningsstenen

i Skjern afsløret

i overværelse af

en tusindtallig

menneskemængde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skjernkredsens folketingsmand, tidl. indenrigsminister Sigurd Berg foretog afsløringen og holdt indvielsestalen.

Førstelærer Edsen Johansen forfattede ikke blot teksten, men leverede også tegningen til stenhuggeren:

Sønderjylland

1864 - 1920

De : faldne : Frænder

skal : Danmark : hædre

De : løfted : Arven

fra : faldne : Fædre

Vor : tabte : Odel

er : atter : vundet

Jeg : rækker : Kransen

af : Danmark : bundet

”Odel” betyder her ”arv af jordejendom”

Stenen var blevet skænket af gårdejer Anders Johansen, Faster sogn, i hvis grusgrav den havde ligget. Enkefru købmand Lauridsen skænkede en plads midt i byen, hvor mindet oprindeligt blev rejst. Pladsen blev indhegnet med tilhuggede granitsten, forbundet med jernstænger og beplantet med blomster og sirbuske, men senere er den så flyttet til den nuværende placering.  

Ved Frederikshøj kro i Taps, hvor der tidligere var grænsetoldsted, begyndte den 10. juli 1920 Christian X's højtidelige indtog i Sønderjylland.

Ved det sted, hvor kongen besteg den hvide hest, blev der af Vejle Amt og de otte sogne rejst en 3 meter høj mindesten. Genforeningsstenen blev afsløret den 20. oktober 1921; den bærer teksten: Minde om: Kong Chr. X her besteg den hvide Hest Genforeningsdagen den 10. Juli 1920.

Se mere under beskrivelsen af "Den hvide Hest".Definition vedrørende ”de otte sogne:Sønderjylland omfattede frem til 1864 både en hertugelig og kongerisk del.

Efter 1920 består den danske del af Sønderjylland af Ribeenklaven og de 8 sogne syd for Kolding, som er:

Sønder Bjert og Vejstrup, Sønder Stenderup, Dalby, Vonsild, Ødis, Taps og Hejls.

Ribeenklaven var under dansk lovgivning igennnem hele historien, men geografisk hører det til den kongeriske del af Sønderjylland. Derfor har mange fejlagtigt placeret Ribeenklaven og de 8 sogne i Nørrejylland.

Ærø og de 8 sogne syd for Kolding blev i 1864 udvekslet med de kongeriske enklaver. Danmark bevarede derfor kun de 8 sogne syd for Kolding , Ribe enklaven og Ærø som den danske del af Sønderjylland.

Danmarks første

genforenings

mindesmærke

blev rejst i Tarm

Sønderjyllands genforening med moderlandet blev på højtidelig vis blev markeret den 10. juli 1920, hvor Christian X red på den hvide hest ind i det genvundne land.  Overalt i danske sogne blev der efterhånden rejst mindesten for den historiske begivenhed. Danmarks første mindesmærke for genforeningen blev rejst i Tarm, idet monumentet blev afsløret allerede den 14. september 1919.

Det var daværende realskolebestyrer S. Madsen-Mygdal, der foranledigede monumentet opstillet på Tarm Realskoles område. Monumentet består at et relief, som blev udført af den unge tjekkiske kunstner Alois Max Kroupa, og over relieffet stod der på indfatningen: Jylland vundet. Bronzerelieffet er delt i tre felter af to egestammer, hvis kroner danner hvælving over de tre felter. I det midterste og største felt danner en opgående sol baggrund, og i forgrunden modtager ”Moder Danmark” Sønderjylland den hjemvendende søn. I venstre felt ses Ribe Domkirke og i højre felt Dybbøl Mølle, og nedenunder vises de danske og slesvigske våbenskjolde.Afsløringen af genforeningsmonumentet på Tarm Realskole i 1919 var en stor begivenhed, der havde samlet omkring 2000 mennesker.

Det historiske monument fik imidlertid – uvist af hvilken grund – en anden placering, nemlig på det lille trekantområde, hvor Lønborgvej havde sin udmunding i Storegade.

Ved en vejregulering og -udvidelse måtte monumentet imidlertid flyttes. En ny placering blev i anlægget ved forsøgshaven. Nok en midlertidig placering blev på et hjørne af Storegade ved Tarm Tømmergård, men senere blev monumentet henvist til kommunens oplagsplads.

På et tidspunkt forsvandt monumentets bronzeplade. Ved en intensiv eftersøgning fandt man ud af, at en ansat ved Egvad kommune havde foræret bronzepladen den til en produkthandler i Billund. Heldigvis var pladen ikke blevet omsmeltet, og produkthandleren leverede den tilbage igen.

Kommunens borgere og Tarm Borger- og Grundejerforening i særdeleshed har derfor en stor moralsk pligt til at sørge for, at monumentet får en passende placering. Dagbladet Vestkysten har tidligt i september 1969 fremsat det forslag, at Egvad kommune i samarbejde med Tarm Borger- og Grundejerforening hurtigst finder en blivende placering af det historiske monument således, at der den 14. september 1969 kan ske en genindvielse af monumentet. Om dagbladets forslag blev bragt til udførelse har jeg intet kendskab til.

Relieffet til genforeningsmonumentet blev som omtalt udført af Alois Max Kroupa, og han fik stor succes. Det blev senere ham, der fik overdraget arbejdet med skabelsen af det store monument i Marstal for forulykkede sømænd.  

 

Oprindeligt var genforeningsmonumentet rejst ved Vestjysk Gymnasium i Tarm og blev afsløret allerede den 14. september 1919.

Det var gymnasiets rektor, S. Madsen-Mygdal, der stod bag det imponerende monument. Bronzerelieffet illustrerer moderen, der omfavner sin hjemvendte søn (og ikke datter), medens man ser den opgående sol i baggrunden.

 

Teksten på de to linjer på bronzepladen er: 1920 – SØNDERJYLLAND VUNDEN  

 

Ved monumentets fod står en sted, der blev tilføjet ed flytningen af monumetet:

 

DET FØRSTE GENFORENINGSMINDE REJST DEN 14.9.1919 – SKÆNKET AF S. MADSEN-MYGDAL

 

UDFØRT AF ALOIS MAX KRUPA – GENAFSLØRET DEN 17.8.1971

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1920 blev den lille genforeningssten i Trelde by rejst med teksten:

 

1920

 

I marts måned 1921 blev den store sten rejst med teksten:

 

Sønderjylland
Vundet
1920

 

Den store sten blev hentet fra gården Virkelyst's marker. Det var dennes ejer, J.S. Aamand der indhuggede teksten.

Sommeren 2014 aflagde jeg besøg ved mindestenen; det er mit barnebarn Julie, der viser os stenen, som fortæller, at Sønderjylland blev vundet 1920.

 

Den Hvide Hest

På vejen mellem kirkelandsbyen Visborg og Visborggaard er rejst en mindesten for den hvide hest, som Christian X red på, da han den 10. juli 1920 red over grænsen til det genvundne Sønderjylland.

Den hvide hest ejedes af grev Danneskjold-Samsøe, Visborggaard. Umiddelbart efter det historiske ridt blev hesten aflivet og begravet nær Visborggaard på det sted, hvor stenen er rejst. Før hesten blev begravet, blev alle dens hove skåret af, og de blev konserveret, beskoet og omdannet til en art askebægre. Den forhov, som først trådte over grænsen til Sønderjylland, blev monteret med forgyldte beslag og skænket til kongen. De øvrige tre hove blev monteret med forsølvede beslag og forblev i slægten Danneskjold-Samsøe. På alle de fire konserverede hove og på mindestenen over den hvide hest er indgraveret dette rim: "Jeg Kongen bar over Grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen". En mindesten er rejst på stedet ved grænseovergangen ved Frederikshøj i Taps, hvor Christian X besteg den hvide hest den 10. juli 1920. Selv har jeg flere gange aflagt besøg ved mindestenen for den hvide hest, senest i forsommeren 2011. På det tidspunkt var der pyntet pænt op omkring mindestenen, og stenens tekst var blevet malet op. Anledningen var, at man i Hadsund og omegn ventede besøg af Dronning Margrethe.   

Aalborg genforeningssten 

Denne mindesten står ved indkørslen til Aalborg Stadion, Harald Jensensvej.

På stenen kan læses:

”1920 – Genforeningsaaret -

aabnedes Stadion

Harald Jensen gav Grunden

S.I.F.A. rejste Stenen”. 

Forkortelsen S.I.F.A. står for

Samvirkende Idræts Foreninger i Aalborg

I 1922 tog Nordborg Sangforening initiativet til at rejse en genforeningssten.

Med assistance af Nordborg Musikforening lod foreningen afholde et par koncerter, hvorved det nødvendige pengebeløb blev skaffet til veje, men der skulle gå seks år, inden stenen kunne blive afsløret den 9. juli 1928, hvor gårdejer Peter Grau, Pøl holdt afsløringstalen.

Rentier Nic. Frederiksen, Brandbøl stod for teksten, som på forsiden lyder således:

TIL MINDE OM
GENFORENINGEN
MED MODERLANDET
1920

STENEN STAAR
OG SLÆGTER MELDE
MAGT EJ MER
FOR RET SKAL GÆLDE

Verset er næsten enslydende med indskriften på Bornholms genforeningssten, der var blevet rejst i 1921
På bagsiden står der:

SANGFORENINGEN OG DANSKE BEBOERE
LOD STENEN REJSE

Stenen stammer fra forstranden ved Pøl. Stranden var så blød, at man var nødt til at vente i flere år på frost, som kunne gøre jorden hård. Det var forudsætningen for, at transporten af den meget store sten kunne lykkes. Det er forklaringen på, at der gik seks år fra beslutning til rejsning.

Genforeningsstenen står i haven til Hotel Nørherredhus - krydset Østerlundsvej og Mads Clausens Vej i Nordborg

Genforeningsstenen i Stevning blev overgivet til offentligheden ved en lille højtidelighed den 15. juni 1921.

 

 

 

 

 

 

 

Ved den lejlighed udtalte sognerådsformanden H. Hansen: 

 

 

Denne sten har et dobbelt formål: at minde nulevende og kommende slægter om det store og lykkelige år 1920, og dernæst være et samlingsmærke, så vi i enighed kan samle os om at løse fremtidens nationale opgaver. Og jeg vil håbe, at det bag stenen stående smukke lindetræ, skænket af rentier Peter Hansen, vil slå dybe rødder i den frodige alsiske muld og hvert forår sprede sin grønne bladkrone over stenen og pladsen, så stenen til sene slægter kan tale sit tavse sprog og bringe fremtidens ungdom den lære, at det kan nytte at holde ud, og at retten dog altid til sidst sejrer over uretten.

Indskriften er:

GENFORENINGEN
1920
MOD 314 MOD 7
STEMTE VI OS HJEM 
TIL DANMARK

Afstemningsresultatet vidner om, at Stevning var en af danskhedens faste borge på Als. Det hører nemlig med til historien, at der var rejst 8 stemmeberettigede sydfra - og det er nærliggende at tro, at det netop var de tilrejsende, der havde stemt imod at komme hjem til Danmark. 

Stenen havde tidligere tjent som ledstolpe.

Genforeningsstenen står, hvor vejene Stevning Gade - Stevningnorvej - Sandvigvej - Ravnsbjergvej mødes i Stevning by.