 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
Europas flora
På vore rejser rundt omkring herhjemme,i Norden og hele Europa har jeg fundet og taget billeder af vildtvoksende planter. Nogle kan ses herunder.
Herhjemme har jeg efterfølgende ved brug af Rostrups Flora, Abrahamsen, Bøcher og Larsen "Plantelivet", Hans Hvass: "Flora i farver" m.fl. bestemt planternes navne med mere.
I det her foreliggende fotoalbum findes billeder af de nævnte planter, registreret i alfabetisk orden.
Ved at klikke på billedet af en plante, vil der komme en kort beskrivelse af planten.
GOD FORNØJELSE
|
|
|
Agave er en slægt af narcisfamiien; vokset især i tropisk og subtropiske egne. Agave americana, som er indført til Middelhavslandene, bærer efter 8-20 år et op til 15. meter højt blomsterskaft og dør efter frugtsætningen. Agaver har jeg set i Grækenland, på Kreta, Rhodos, Siclien samt på Corsika og Malta. Som taveplanter leverer flere agavearter sisal. Ved gæring af de sukkerholdige saft fra det overskårne blomsterskaft fremstiller mexicanerne pulque af den særlige agaveart tequila
Almindelig Løvefod ( Alchemilla vulgaris) De små blomster er samlet i tætte gule nøgler. 15-30 cm høj; bladene nyreformede, foldede. Planten er opdelti 9 småarter i Danmark; almindelig på marker, diger og mellem krat. Blomstrer i juni-august. Løvefod har fra gamle dage været benyttet som lægeplante i folkemedicinen, bl.a. mod reumatisme og menstruationsgener; der foreligger dog ingen bevis for dens virkningsfuldhed. Løvefod var også i middelalderen rekvisit for guldmageren, alkymisten.
Aneoner
set i Dronninglund Storskov
Almindelig røllike, almindelig (Achilléa millifólium) har tæt halvskærm af talrige små kurve med kun 4-5 hvide randblomster, sjældnere lyserøde. 15-20 cm høj. Almindelig ved veje, gærder og på marker; blomstrer juli-september. Trods forgiftningsfare en gammel lægeplante, der har været anvendt både til udvortes brug mod bylder m.m. og til indvortes, især mod feber.
Bellis el. tusindfryd (bellis perénnis) har rosetstillede bladeog 3-15 cm lange skafter med enlig kurv i spidsen. Almindelig på blomstrer næsten marker, enge og ved veje. Blomstrer næsten hele året
Engblomme (Tróllius europáeus) er en flerårig urt af ranunkelfamilien, med hånddelte blade og gule, kugleformede blomster; har en opret 1-blomstret stængel, 30-50 cm høj. Temmelig almindelig på enge, hyppigst på fugtige enge i Jylland og i fjeldet i Nord-Norge; blomstrer i maj.juni.
Eng-nellikerod (Geum rivale) almindelig urt i enge og fugtige skove, 30-40 cm høj, med klokkeformede, hængende blomster med blegbrune, kødfarvede, sjældent gul-hvide kronblade; blomstrer i man-juni.
Ensian, (Gentiána) er en 5-20 cm høj spæd plante. Blomsten blå; almindelig på de nordiske græsklædte fjelde. Stængelløs ensian er fundet i Pyrenæerne. Blomstrer juni-august.
Eukalyptus (eucalyptus), planteslægt i myrtefamilien med over 600 arter af stedsegrønne buske og træer, heriblandt nogle af verdens højeste; Eucalyptus regnans fra Tasmanien er målt til ca. 100 m. Slægten har sin største naturlige udbredelse i Australien og Tasmanien, men enkelte arter findes på New Guinea og Filippinerne. Eukalyptus er blandt de hyppigst plantede træarter over store dele af jordens tropiske og subtropiske zoner, da de vokser særdeles hurtigt og kan anvendes til både tømmer og papirmasse. Set i Portugal 2010.
Fjeld-hønsetarm (Cerástium alpinum) tilhører nellikefamilien; flerårig urt med liggende hårede stængler og oprette 5-20 cm høje grene. Almindelig hønsetarm og femhannet hønsetarm og har blomster med 5 hvide, kløvede kronblade og kraftigt hårede; de er hyppige på marker og diger; blomstrer maj-september. Fjeld-hønsetarm blomstrer juli-august; er fundet blomstrende i nordlige Norge juli 2006.
Figenkaktus er buskagtige plantermed bladagtige led, måske med torne. De nobrede modne frugter er spiselige. Vokser i Middelhavs-området. Set i Corsika, Grækenland og Malta.
Flaskerenser eller lampepudser (callistemon citrinus) er en stedsegrøn busk henholdsvis lille træ (0,5 til 1,5 meter) tilhører myrtevæk-sterne. Den udvikler smukke, overvejende røde blomster med lange støvdragere, der minder om lampe- eller flaske-børster. Det er en ideel krukkeplante, hvis 5 cm lange blade dufter af citrus, når de rives over. Plantens oprindelsessted er Australien i delstaterne Queens-land og Victoria. Den Australske Flaskeren-ser elsker en lys og solrig placering. Set på Korsika 2008
Forglemmigej (myosótis)med sine blå-hvide blomster findes i arterne eng-forglemmigej, som er en 15-40 cm opstigende, foroven grenede stængler; alm. i grøfter og enge og blomstrer juni-august; skov- forglemmigej , som er 15-4o cm høj og vokser hist og her i skov og krat blomstrende maj-juni; samt mark-forglemmige, som er 20-40 cm høj, spinke,l tæthåret plante, alm. på marker blomstrende maj-juni .
Gaffeldelt limurt el. Fjeld- (Siléne rupéstris) er en spinkel glat 20-30 cm høj urt af nellikefamilien (herunder blæresmælde) med hvide blomster; temmelig almindelig på bjergsider i Norge; blomstrer i juni-juli.
Gederams på engen
ved Store Blåkilde juli 2014
Gederams ((Chamaenérion) er en slægt af natlysfamilien; planten har en 30-150 cm høj stængel med lang, pyramideformet, mangeblomstret klase med violetrøde lidt uregelmæssige blomster. Almindelig i skove og plantager, især i lysninger eller skovrydninger; blomstrer i juli-august.
Gul iris el. gul sværdlilje el. flæg har lange, sværdformede blade; 60-100 cm høj. Almindelig ed søer, åer og bække. Blomstrer juni-juli.
Gul viol (Viola biflóra) er en 10-20 cm høj violart, som vokser på fugtige steder i den nedre fjeldregion i Skandinaviel. Er ikke fundet i Danmark. Hver stængel bærer hyppigst 2 smukt gule blomster. Blomstrer juni-juli.
Gul snerre (gálium vérum), kaldet "Jomfru Marias sengehalm", har en 10-60 cm høj stængel; almindelig på tørre græsmarker, bakker, klitter og i vejgrøfter. Har stærk krydret duft. Blomstrer juni-august.
Gåsepotentil (potentilla anserina) har krybende udløbere, 15-100 cm lange. De mellembrudte finnede blade er silkehårede, sølvglinsende på undersiden. Almindelig på strandenge, ved veje og søbredder. Blomstrer med guldgule 5-tallige blomster maj-juli.
Hjælme (ammóphila arenária) er en stiv, opret blågrå 45-90 cm høj plant; særdeles almindelig i klitter, blomstrer juni-august. Set ved alle danske kyster.
Hulkravet kodriver (Primula veris) er en slægt af kodriverfamilien; flerårige urter, med rosetsatillede, udelte blade og enlige eller skærmlignende blomster medlangt kronrør og udbredt eller hul krave. Vildtvoksende på lerholdige steder i Danmark er hulkravet kodriver (Primula veris), ”Jomfru Marias nøgleknippe”, der har haft megen anvendelse som lægeplante i folkemedicinen. Det viste eksemplar er fundet i klitterne ved Svinkløv i Hanherred.
Hvid okseøje (Crysánthemum), præstekrave eller marguerite, slægt af de kurveblomstredes, stråleblomstredes gruppe; er 20-60 cm høj; store enlige kurve i spidsen af stængelen. Almindelig ved veje, på græsmarker og diger. Blomstrer juni-juli. Gul okseøje (Crysánthemum segetum) er 15-50 cm høj med blågrønne stængel og blade. Almindelig på dyrkede marker; blomstrer juni-august.
Hønsebær (Cornus suécica) er en 10-25 cm høj urt af kornelfamilien med små sortrøde blomster i endestillet skærm, omgivet af et fælles firbladet svøb. Almindelig i krat og moser i Nordjylland, i øvrigt sjælden i Danmark, men meget almindelig i Norge. Blomstrer i maj-juni.
Astragel (Astrágalus) har nedliggende eller opstigende stængler, 40-100 cm høje. Bladene har en lakridsagtig smag, og blomsterne er grønliggule i ægformet klase. Almindelig i krat, ved gærder og skovkanter. Blomstrer juni-juli. Fjeld-astragel (Astrágalus alpinus) er 10-30 cm høj og har blåviolette, lyslilla eller hvide blomster; temmelig almindelig og er fundet både i det nordlige Norge og i Pyrenæerne. Blomstrer juni-juli.
Is-ranunkel (ranunculus glacialis) er en lille ranunkel med hvide, senere rødviolette blomster. Almindelig i deet nordiske højfjeld og i Alperne; fundet i Pyrenæerne i 2003, lige op af sneen. Blomstrer i juli-august.
Katost, almindelig (Malvaceae) er en urteagtig plante af katostfamilien, 40-90 cm høj urt el. busk med spredte håndstrengede blade. Blomsterne har rosa eller rødviolette kronblade med mørkere striber, 3-4 gange længere end bægeret; frugtanlægget er dannet af mange frugtblade, som bliver en mange-delelig spaltefrugt el. kapsel . Almindelig ved veje og gærder; blomstrer juli-september. Set blomstrende i det nordlige Norge i juli 2006. Katost er en ældgammel lægeplante; udtræk af bladene har været brugt mod halsonder og betændelsestilstande i mund og hals.
Kløver (Trifolium) er en urteagtig slægt af ærteblomstfamilien med arterne gul kløver, hvidkløver, rødkløver, alsikekløver og mange flere. Rødkløver (Trifolium traténse) er 15-50 cm høj med opstigende stængel, næsten kugleformede rosenrøde, sjældent hvide blomsterhoveder el. –stande; almindelig på og enge, dyrket og vildtvoksende. Blomstrer maj-september; frugten er nødagtig. Meget betydningsfuld er rødkløver som foderplante pga. det store indhold af æggehvidestof, men også for jordforbedringen er deres karakteristiske knoldbakterier af betydning.
Kohvede (Melampyrum) koføde; urte af maskeblomstfamilien med fem dansk arter. Hos almindelig kohvede med gule blomster sidder disse parvis, énsidige. Planten, der er karakteristisk for morbund, er 10-30 cm høj; almindelig i krat og på skovenge; blomstrer i juni-juli.
Det viste eksemplar er fundet i det nordlige Norge.
Kæruld (Erióphorum augustifólium), bomuldsgræs er en slægt af halvgræsser. Planten har en 25-50 cm høj stængel med flere glatstilkede aks, som efter blomstringen danner 2-3 lange, hvide uldtotter. Kendes på sine hoveder af hvid, silkeglitrende uldtotter; almindelig i sumpe og moser; blomstrer i april-maj.
Klokkeblomst (Campánula) stor slægt af klokkefamilien er én eller flerårige urter med blå eller hvide klokkeformede blomster i top eller klase. Meget almindelig er blåklokke med nikende lyseblå blomster og énsidig klokke eller hvepsepest; liden klokke er 15-50 cm høj; har langstilkede, nyreformede rodblade, lancet- til linieformede stængelblade. Almindelig på marker, ved gærder og i krat; blomstrer juli-august.
Klokkeblomst (Campánula) stor slægt af klokkefamilien er én eller flerårige urter med blå eller hvide klokkeformede blomster i top eller klase. Meget almindelig er blåklokke med nikende lyseblå blomster og énsidig klokke eller hvepsepest; liden klokke er 15-50 cm høj; har langstilkede, nyreformede rodblade, lancet- til linieformede stængelblade. Almindelig på marker, ved gærder og i krat; blomstrer juli-august.
Kornblomst (Centaurea cyanus) kurvblomst i slægten knopurt. Den enårige eller overvintrende enårige plante har blå kurve, stammer fra Sydøsteuropa og var tidligere et almindeligt markukrudt; dyrkes som haveplante.
Læge-baldrian (Valeriana officinalis): flerårig, 50-100 cm høj plante af baldrianfamilien, med modsatte og fjersnitdelte blade med 6-10 lancetformede afsnit. De blegrøde, uregelmæssige blomster er samlet i en kvast; bægeret danner fnok med fjerformede stråler. Planten vokser på mere eller mindre fugtige og næringsrige steder; udbredt i Europa, N- og V- Asien. Planten har fået navn efter rodens anvendelse i folkemedicinen, hvor udtræk anvendtes mod nervøse lidelser; for hyppig anvendelse medfører dog forgift
Almindelig løvefod ( Alchemilla vulgaris): De små blomster er samlet i tætte gule nøgler. 15-30 cm høj; bladene nyreformede, foldede. Planten er opdelti 9 småarter i Danmark; almindelig på marker, diger og mellem krat. Blomstrer i juni-august. Løvefod har fra gamle dage været benyttet som lægeplante i folkemedicinen, bl.a. mod reumatisme og menstruationsgener; der foreligger dog ingen bevis for dens virkningsfuldhed. Løvefod var også i middelalderen rekvisit for guldmageren, alkymisten.
Løvetand el. Mælkebøtte er almindelig overalt på marker og enge. Blomsgtrer hovedsagelig i maj-juni. Her fra en mark i Vendsyssel.
Mælkebøtte el. løvetand (Taráxacum vulgáre), slægt af mælkesaftholdige, flerårige urter af kurveblomst familien. Planten er 5-30 cm høj med rosetstillede, tandet-fligede blade, trinde, hule, mælkesaftholdige skafter med en stor enlig gul kurv; de enkelte blomster i kurven er tungeformede. Pæleroden kan blive over 100 cm lang; den kan anvendes ved fremstilling af kaffetilsætning. Almindelig mælkebøtte går under navnet ”fandens mælkebøtte” og ”troldheks”, og er uhyre almindelig overalt på marker, enge, ved veje og i haver, og den er vanskelig at udrydde. I folkemedicinen har udtræk af mælkebøtten været anvendt mod så forskellige lidelser som øjenbetændelse, uren hud, lever- og galdestenslidelser og hæmorider; også mod urinvejs- og fordøjelses-kanalledelser har den været anbefalet samt brugt mod gigt m.
Lupin (Lupinus) tilhører ærteblomstfamilien; har hjuldannede blade, og alle støvblade er sammenvoksede. Vild lupin har blå blomster; gul lupin med gule blomster dyrkes på mager jord, idet toppen anvendes til kreaturfoder, og den kvælstofholdige rod pløjes ned for at forbedre jorden. Regnbue-lupin er en dyrket art, som sås til pynt langs vore veje – og vel egentlig også som næring til grøftekantens jord
Mangeløv (dryópteris) er i Danmark en meget almindelig bregneart, hvis blade er to-flere gange fjersnitdelte med runde frugthobe. Set i Cornwall i Sydvest England (Pendennis Castle, Falmouth) 2009.
Nerie (Nerium oleander), som også kaldes oleander, er en stedsegrøn busk med halvkugleformet, åben vækst. Alle dele af planten er meget giftige. Neriens grenene er slanke og glatte. Bladene er kransstillede, lancetformede og læderagtige. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden et mat lysegrøn. Blomstringen sker i juni-juli, og blomsterne sidder samlet i endestillede halvskærme. De enkelte blomster er fra naturen lyserøde, men de dyrkede former har hvide, lyserøde, mørkerøde til næsten rødviolette blomster. Frugterne er kapsler med talrige, hårede frø, som ikke kan modne i Danmark. Planten vokser på fugtige steder, men den udvikler alligevel et kraftigt, højtliggende rodnet. Neriebusken vokser langs vandløb i egne med mildt middelhavsklima og fra havniveau til ca. 1200 m over havet. Set i græske og italienske områder, Corsika og Tunesien
Oxalis-art med lyse-gule blomster. Set på Gozo/Malta marts 2013
Ranunkel (Ranunculaceæ), alle arter tilhører ranunkelfamilien; ret udbredt er lav ranunkel, bidende ranunkel, engblomme, anemone m.m.fl. Bidende ranunkel el. ”smørblomst” er 10-70 cm højplante med tiltrykte hår, trinde blomsterstilke, der bære smørgule blomster. Almindelig på enge og marker; blomstrer maj-juli.
Ranunkel (Ranunculaceæ), alle arter tilhører ranunkelfamilien; ret udbredt er lav ranunkel, bidende ranunkel, engblomme, anemone m.m.fl. Bidende ranunkel el. ”smørblomst” er 10-70 cm højplante med tiltrykte hår, trinde blomsterstilke, der bære smørgule blomster. Almindelig på enge og marker; blomstrer maj-juli.
Rensdyrlav (Cladonia), lavart, hvor løvet kan være grenet som små træer, i buskform eller ligne små, grå bægre. Meget almindelig i de norske fjelde. Navnet hentyder til, at planten tjener som føde for rensdyr.
Rensdyrlav (Cladonia), lavart, hvor løvet kan være grenet som små træer, i buskform eller ligne små, grå bægre. Meget almindelig i de norske fjelde. Navnet hentyder til, at planten tjener som føde for rensdyr.
Padderokke (Equisetum) tilhører karsporeplanterne; har en leddelt hul stængel med kransstillede skælformede blade. I bladhjørnerne udgår hos mange arter grene. På skjoldformede blade sidder sporehuse i en tæt stand øverst på stængelen. Ager-padderokken har en vidt forgrenet jordstængel. Padderokkeslægtens udvikling kulminerede i jordens kultid, hvor der fandtes 30 m høje padderokketræer, som dannede store skove, hvis mængder bleven del af alverden kulforekomster.
Palmer (palmæ) udgør en familie af énkimbladede vedplanter med ca. 1500 arter, planter med søjleformet stamme; vokser i tropiske eller subtropiske egne, idet nordgrænsen er Middelhavsområdet. Blomsterne er små og sidder i simple eller grenede énkønnede stande; frugterne er bær, stenfrugter el nødder. Bladene spaltes ved udfoldningen vifte- eller fjerformet. Dadelpalmer set på Malta og andre Middelhavsegne.
Skov-storkenæb (Geranium silvaticum) er en flerårig urt af storkenæbfamilien med håndfligede blade, 15-50 cm høj. De store blomster sidder parvis på oprette stilke, kronbledene er rødviolette, undertiden hvide. Planten vokser i skov og krat på fugtig, frodig muldbund. Nordlig art, der er sjælden i Danmark, men hyppig i Nord-Norge. Blomstrer juni-august.
Skovstorkenæb (Geranium silvaticum) er en flerårig urt af storkenæbfamilien med håndfligede blade, 15-50 cm høj. De store blomster sidder parvis på oprette stilke, kronbledene er rødviolette, undertiden hvide. Planten vokser i skov og krat på fugtig, frodig muldbund. Nordlig art, der er sjælden i Danmark, men hyppig i Nord-Norge. Blomstrer juni-august.
Pur-løg (Állium schoenóprasum) har næsten trinde, rørformede blade, 10-30 cm høj; i Danmark kun vildtvoksende i Svaneke. Blomstrer i juni-juli.
Påskelilje ( Narcissus)
Skovstjerne (Trientális europáea) er en urt af kodriverfamilien, 5-20 cm høj; og vokser i Danmark på morbund i skove og krat og på heder. Planten har en eller få tynde blomsterstilke med en stjerneformet blomst, hyppigst med 7 hvide kronblade. Almindelig i Jylland og Nordsjælland, i øvrigt sjælden. Udbredt i Norges fjelde.
Spiræa, planteslægt af rosenfamilien; buske eller flerårige urter. Buskenes stængler har hvidgule blomsterstande, kapselfrugt. Findes i Danmark vildtvoksende på egne. I Nord-Norge fundet i fjeldområde
Spring-balsamin (impátiens nolitángere) har en gennemskinnelig saftig stængel med opsvulmede led 30-60 cm høj. Blomstens krone lysegul med røde prikker. Blomstrer juni-august. Hyppig mange steder i fugtige skove, set ved Store Blåkilde i Himmerland.
Springbalsamin med sine lysegule blomster vokser fugtige steder, fx. ved vandløb. Blomstrer i juni-august. Ved modenhed springer frøkapslen elastisk op, så frøene spredes. Set ved Store Blåkilde juli 2014.
Steneg (quercus ilex), art i bøgefamilien, hjemmehørende i Middelhavsområdet og plantet i Vesteuropa nordpå til De Britiske Øer i områder med milde vintre. Det er et 20-30 m højt træ med stedsegrønne blade af varierende udseende, som regel aflangt ægformede med tornet rand; unge blade er tæt dunede på over- og underside, mens ældre blade har blank, mørkegrøn overside og tæt, grålig behåring på undersiden. Frugten er velsmagende og spises af mennesker modsat de fleste andre egearters frugter. Set som solitære træer i Portugal. Det danske navn hentyder til veddets hårdhed.
Liden storkenæb har lilla eller hvide blomster. Almindeligt voksende på marker og diger. Blomstrer juni-juli. Set på Bulbjerg juli 2012.
Tidsel (Carduus, Carlina vulgáris el. Cirsium) tilhører kurveblomstfamilien og har mange arter, bl.a. kåltidsel, lav tidsel, horsetidsel, kærtidsel og agertidsel. Hele planten er meget stiv med stikkende blade, 10-100 cm høj; ret almindelig på diger og bakker, marker, hvor den får lov til at brede sig. Kurvekronen er rød eller violet og blomstrer juli-august.
Tjærenellike (Viscária vulgáris) er 20-45 cm høj, glat stængel, mørkerød og klæbrig undedr leddene. Tætblomstret top; ikke sjælden på sandede marker og bakker. Blomstrer maj-juni. Fundet i Pyrenæerne 2003.
Tormentil potentil (potentilla erécta) har nedliggende til opstigende 10-30 cm lange stængler, normalt 4-tallige, sjældent 5-tallige gule blomster. Almindelig på enge, heder og i skove; set i det enorme hedeområde Dartmoor i Cornwall i England 2009. Blomstrer juni-august.
Tulipan (Tulipa) tilhører liljefamilien, hvor blomsterne er undersædige og har 6 støvblade; frugten er en kapsel. Overevintringsorgan er løg, og blomstring finder sted i det tidlige forår, når frosten er af jorden.
Set ved Maraton-stadiet i Grækenland.
Korn-Valmue (Papaver rhoeas) er en 30-100 cm høj, vildtvoksende valmueart, som normalt har stærkt røde blosterbladerundt om et sort center. Arten er den største af de tre vilde valmuearter i Danmark, og den har sit navn, fordi den tidligere var almindelig som ukrudt i kornet. Planten er svagt giftig. Korn-Valmue er en enårig, urteagtig plante med en opret vækst. De første blade danner en grundstillet roset, som visner bort, når stænglen skyder frem. Stænglen er svagt forgrenet, rund i tværsnit og forsynet med stive hår og spredtstillede blade. De er ægformede og fjersnitdelte med en groft tandet rand. Begge bladsider er græsgrønne med stive, udstående hår. Blomstringen foregår i juni-juli, hvor man finder de enlige blomster endestillet på stænglen eller dens forgreninger. Bægerbladene er stivhårede, mens kronbladene er store og karminrøde med en sort plet ved midten. Frugterne er kapsler med mange, sorte frø. Rodsystemet består af en kraftig og dybtgående pælerod og mange siderødder.
Uld-pil (Salix lanáta) smuk lille busk op til 2 m høj; bladene, der er omvendt ægformede, har matgrøn overside og silkehåret underside. Raklerne, der kommer frem med løvspringet, er gule og dunede. Temmelig almindelig i de nordiske fjelde; blomstrer i juni.
Vikke (Vicia), hvis mange arter tilhører ærteblomstfamilien. Muse-vikke (Vicia crácca) har en 24-100 cm høj klatrende kantet stængel med lifefinnede blade, hvis endeafsnit er en brod eller slyngtråd, tæt og mangeblomstrende énsidige klaser. Almindelig i krat, klitter, på gærder og marker; blomstrer juni-august med lilla, hvidlilla eller rødlilla blomster. Andre arter er bl.a.gærdevikke, fodervikke, sandvikke og hestebønne; i Norge: langklaset vikke.
Mere infoKan li'
|
|
|
|
|
|
|
|
|